Dansk muslim: Ramadan er den glædelige sult

”Du skal spise 15 dadler ugentligt under ramadanen. Det er Muhammed, der har lært os det. Det gjorde han selv, og han giver gode råd, så kroppen ikke går i chok efter en hel dag, hvor man ikke har spist. Han har også lært os, at vi skal spise med højre hånd, så det gør jeg altid,” siger den danske muslim Dekha Hussein. Foto: IRIS

Ramadan er en vigtig religiøs praksis, men også en pause fra en travl hverdag, hvor det universelle fællesskab mellem alle verdens muslimer har stor betydning, fortæller danske Dekha Hussein

”Du kan snyde, men Allah holder øje med dig. Måske bliver du sulten og det er hårdt de første 2-3 dage, men fordi du gør det her for Allahs skyld, er det som om, du glemmer alting”. Sådan lyder det fra 35-årige Dekha Hussein, en af dem, der altid ser frem til at fejre ramadan.

Vi kender til faste i kristendom og askese i buddhisme, og fasten er et vigtigt fænomen i alle religioner. Ramadan er dog som højtid også sammenlignelig med jul, for ramadanmåneden afsluttes også med en særlig fest, Eid, hvor mad og drikke skal nydes i store mængder.

Ramadan er nummer fire ud af islams fem søjler – de religiøse grundprincipper, man skal følge for at være en god muslim.

I denne måned skal man lade være med at gøre det meste af alt det, man gør til daglig. Når solen står op, må muslimer hverken drikke, spise, ryge eller dyrke sex. I stedet kan man tænke på alt det, Allah har givet en, og reflektere over de fattiges vilkår.

Dekha Hussein er oprindeligt fra Somalia, men har boet i Københavns Nordvestkvarter i 13 år. Hun har valgt at fortælle om sit eget forhold til ramadan i Kulturhuset på Bispebjerg Bakke, fordi hun her holder kvindeklub for somaliske kvinder hver tirsdag eftermiddag.

Hun er en høj kvinde med varme, rolige øjne. Hun er muslim, og for hende er det særlige ved ramadanen, at man giver sig mere tid til venner, familie og til Allah:

”Det bedste ved ramadan er om aftenen, når man samles og ved, at man har gjort en god gerning, fordi man har overholdt ramadan,” siger hun med et lille glimt i øjet og fortsætter:

”Der er sådan ro i min sjæl – der er en ro over alting”.

I dagligdagen har hun, hendes mand og fire børn i alderen 5-16 nok at se til. Når hun ikke har travlt med studiet som bioanalytiker på Professionshøjskolen Metropol i København eller studiejobbet på Gentofte Hospital, er hun formand for kvindeforeningen IFtin, hvor hun hjælper indvandrerkvinder i lokalområdet med integration.

Hendes mand har et rengøringsjob, og alle børnene går i skole og til karate eller dans i fritiden. Ramadan bliver derfor også en tiltrængt forandring fra den travle hverdag. Så man kan heller ikke være på Facebook under ramadanen, mener Dekha Hussein: 

”Alt, hvad der forstyrrer dig, skal du holde dig fra, så længe solen er oppe”, hun.

”Du må heller ikke komme op at slås, du må ikke slå og du må ikke sige noget grimt tilbage, fordi du faster. Du renser kroppen på alle mulige måder, også maven”, siger hun og klapper sig på maven.

Hvis man ser nogen komme op at slås på gaden under ramadanen, har man til gengæld ekstra pligt til at gribe ind.

”Og vi må ikke bande. Altså man må heller ikke bande normalt, men det er ekstra forbudt når det er faste!,” siger hun og griner.

Man beder også mere under ramadanen, især om aftenen - og man skal læse hele Koranen. Et vers hver dag. Det passer med Koranens i alt 30 vers, der er inddelt efter længde sådan, at de længste vers er placeret til sidst i bogen: 

Manden skal læse i moskeen, men kvinder kan gøre det hjemme, hvis de vil. Men det kan også være hårdt, især hen mod slutningen, for de længste vers kommer til sidst, forklarer Dekha Hussein.
”Hvis du har ondt i benene, kan du godt sidde ned, men du får ekstra gode ting ud af det, hvis du står op.”

Når Dekha Hussein slår øjnene op til den første dag i fasten, har hun forberedt sig godt. Der er nemlig kæmpe forskel på dag og nat og mange regler at overholde.

”Inden solen står op, skal vi have det sidste måltid. Derfor skal jeg op og varme mad, som jeg har lavet dagen før. Når solen er lige ved at stå op, skal vi bede og så kan vi gå i seng igen, for tit er klokken kun 3-4 om natten”, siger hun og fortsætter:

”Ellers beder vi, som vi plejer at gøre i løbet af dagen, går på arbejde - som på en almindelig hverdag. Om aftenen, sådan 2-3 timer inden vi skal spise, skal jeg lave så meget mad”, siger hun og gør store øjne, mens hun vifter med armene for at illustrere de bjerge af mad, hun skal tilberede.

Der skal nemlig ikke bare være mad nok til hendes egen familie, men også til andre familier og naboerne, som selvfølgelig kommer forbi. For når solen igen går ned, er der ikke flere forbud og fasten brydes med bøn, middag, en tur i moskeen og måske visitter. Men der er stadig traditioner, der overholdes:

”Det første, vi skal spise, er en daddel. Det er for at få blodsukkeret til at stige,” forklarer hun.

”Du skal spise 15 dadler ugentligt under ramadanen. Det er Muhammed, der har lært os det. Det gjorde han selv, og han giver gode råd, så kroppen ikke går i chok efter en hel dag, hvor man ikke har spist. Han har også lært os, at vi skal spise med højre hånd, så det gør jeg altid”.

Dekha Hussein lægger ikke skjul på, at det er vigtigt at faste, men der kan være nogle, der ikke er i stand til at faste. Her har profeten også givet gode råd:

”Hvis du er diabetiker, behøver du ikke at faste. Men til gengæld skal du give penge eller mad til et menneske, der ikke har råd til at spise under ramadanen. Det skal du gøre alle 30 dage,” siger hun og understreger, at det er svært at finde en muslim i Danmark, der er så fattig. I stedet kan man sende penge til trængende muslimer via hjælpeorganisationer.

”Hvis du er gravid, kan du heller ikke faste. Men så er det bare vigtigt at faste en anden måned inden det bliver ramadan igen.”

For Dekha Hussein handler ramadan ikke bare om at afholde sig fra fristelser, fordi Allah har sagt det, det handler om at tænke på sine medmennesker og tænke over sit eget liv. Hun tilføjer, at ramadanen også er vigtig fordi det er den måned, hvor alle muslimer mødes - uanset hvorfra i verden, de har deres rødder.

”Det handler meget om fællesskab! Børn, kvinder, mænd – fra Somalia og fra Irak. Når ramadanen slutter, og vi skal holde Eid, tager vi alle sammen hen til Nørrebrohallen, hvor vi beder sammen,” siger hun med et kæmpe smil.

For Dekha Hussein er nøgleordet for at gennemføre ramadan-måneden udholdenhed. Hun nyder at kunne fordybe sig i sin religion, fordi hun ved, at hun bliver belønnet i sidste ende.
 
”Det er ikke nemt at stå op midt om natten for at lave mad, og det er ikke nemt at gå en hel dag uden vand og gå med tørklæde og alt det der, men der venter mig en god plads i himlen, hvis jeg overholder det, så derfor gør jeg det”, siger hun og afrunder:

”Det er ligesom når jeg læser til eksamen. Det er et helvede. Men fordi jeg ved at jeg kan arbejde og tjene penge, når jeg er færdig, så holder jeg ud.”