Danskerne: Det er mit liv og min tro

I takt med samfundsudviklingen er danskernes tro gennem de seneste 20 år blevet mere individualiseret. Tidligere tiders skel mellem videnskab og ikke-videnskab er efterhånden blevet udvisket, og det betyder, at grænserne for religion også er blevet mere flydende, mener lektor Peter B. Andersen. Foto: .

I takt med samfundsudviklingen er danskernes tro gennem de seneste 20 år blevet mere individualiseret. Tidligere mente forskere, at religionen efterhånden ville uddø, men som en konsekvens af mindre kirkelig kontrol i samfundet, vælger flere danskere individuelt troen til, mener lektor Peter B. Andersen

Gennem de seneste 20 år er der sket en svag stigning i antallet af kirkegængere. Alligevel raser debatten for tiden om kirkelukninger. For selvom der er sket en stigning i antallet af kirkegængere, er folkekirkens medlemstal faldende, og økonomien skranter.

LÆS OGSÅ:Minister vil gøre kirkelukning lettere

Særligt i København gør denne udvikling sig gældende, og det diskuteres flittigt, hvilke kirker der er i farezonen for at blive lukket. Spørgsmålet er, hvordan det kan være aktuelt at lukke kirker, når antallet af kirkegængere netop er steget? Lektor Peter B. Andersen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet peger på, at netop individualiseringen af troen spiller en rolle i den sammenhæng.

LÆS OGSÅ:Flere danskere kommer i kirken

Den stigende individualisering, der ses i samfundet, har nemlig også smittet af på danskernes tro, fortæller han i et foredrag arrangeret af Academicum Catholicum. Så når kirkerne faktisk kan glæde sig over en svag vækst i antallet af kirkegængere gennem de seneste 20 år, handler det ikke om, at danske familier er begyndt at gå i kirke hver søndag.

Det handler tværtimod om, at individuelle danskere oplever, at kirken møder deres åndelige behov. Alligevel får det ikke danskerne til at tage hele familien med til gudstjenesten, som man gjorde i tidligere generationer:

Rigtigt mange af dem, der begynder at komme i kirken, oplever, at de selv har fundet den her vej. Og deres børn skal da selv have muligheden for at vælge, om de har lyst til at finde den her vej eller noget andet, så de kan bare lade sig døbe, hvis de nu skulle få lyst til det, fortæller Peter B. Andersen.

Peter B. Andersen har forsket i danskernes religiøse værdier, og han mener, at der har været en frisættelse af religionen i samfundet. Han peger på, at der for eksempel har været en lempelse af den kirkelige kontrol i samfundet. Det sås blandt andet, da kristendomsundervisningen blev gjort ikke-konfessionel i 1975, hvilket betød, at den ikke måtte være forkyndende, ligesom lærerne skulle fokusere på at formidle kundskab om kristendom. Lempelsen af den kirkelige kontrol har været med til at skabe grobunden for den vækst, som senere fandt sted.

Religionen blev i den grad et frivilligt tilvalg for danskerne, i takt med at der kom mindre kirkelig kontrol og mindre systematisk oplæring i religiøst indhold i skolen. Altså alle de kontrolfunktioner, der har været omkring religionen, blev mindre. Og så sker den vækst, fortæller Peter B. Andersen og hentyder til den religiøse vækst, der begyndte omkring 1990, og som afløste den svækkelse af religionen i samfundet, som var set i årene op til.

LÆS OGSÅ:Religionerne ligger under for individualisering

Væksten i antallet af kirkegængere er ikke et udtryk for, at danskerne ukritisk tilegner sig kirkens budskab. Tværtimod er der blandt de troende kommet et større fokus på de positive sider af religionen, mens de negative elementer fylder mindre.

Tal fra den store værdiundersøgelse Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981 viser, at mens flere danskere tror på et liv efter døden, er der færre, der tror på mennesket som syndigt. Peter B. Andersen, som var med til at foretage undersøgelsen, tror, at det handler om, at mennesker vælger det, der føles godt:

Jeg tror, det skyldes et frivilligt tilvalg. Man vælger det, man kan lide. Og det er netop det, der er belønningen, rart og behageligt. Og det er faktisk en del af en samfundstendens samtidig med, at det i høj grad er et udtryk for en individualisering. Man vælger selv.

Forandringen i danskernes religiøse værdier skyldes ifølge Peter B. Andersen blandt andet, at den opdeling af verden i absolutte former, som man tidligere oplevede, er blevet opblødt gennem de seneste 15 til 20 år. Han argumenterer for, at skellet mellem videnskab og ikke-videnskab er blevet mere og mere udvisket. For eksempel er danskerne nu meget mere åbne overfor at supplere den traditionelle behandling af sygdomme med mere alternative tilgange:

Tænk på, at akupunktører kan stikke nåle i os under en læges opsyn. Sygeplejersker kan stikke nåle i os under en læges opsyn. Akupunktur, med de kræfter, den trækker på, hører jo ikke hjemme i et vestligt teoretisk system, hvor man stiller op og følger nervetrådene. Det gælder også for naturmedicin og kosttilskud og den teoridannelse, der ligger under det. Meget af den matcher ikke med den teori, der ligger i almindelig medicin og naturvidenskab, siger han og fortsætter:

Og når de grænser er ophævede og flydende, så tror jeg også, at grænserne for religion bliver flydende. Og det gør også, at grænserne for, hvad der er religion, bliver flydende.

Væksten i antallet af kirkegængere har ramt bredt i det danske samfund. Således gør den sig i udgangspunktet gældende for alle befolkningsgrupper i samfundet. Alligevel er der langt flere kvinder end mænd, der er troende, ligesom det også primært er kvinderne, som optager pladserne på kirkebænkene.

Ydermere kan man også se en stigning i antallet af kirkegængere i hovedstadsområdet. Men på trods af væksten i antallet af kirkegængere svinder medlemstallet i folkekirken, hvilket kan føre til kirkelukninger. Det er ifølge Peter B. Andersen en af konsekvenserne ved den individualiserede tro, for så længe kirkegængerne ikke lader deres børn døbe, får folkekirken ikke flere medlemmer:

Det gør, at medlemstallet svinder. For man bliver medlem af folkekirken ved dåb. Vi kan jo se, hvad der sker med kirkelukninger i København. I København er der kraftigere svind i medlemstallet end i det øvrige land.

Andre læser lige nu