Eks-mormon: Jeg føler mig lettet og fri

Den 25-årige Andreas B. er såkaldt tredjegenerations-mormon. Eller det vil sige, det var han indtil for godt fire år siden, hvor han, efter at have levet hele sit liv som mormon, valgte at forlade mormon-bevægelsen. Foto: Privat foto.

De sagde, at man ville mærke en varm fornemmelse af glæde i hele kroppen, og at dette betød, at Mormons Bog var sand. Men selv om jeg trofast bad utallige gange i min barndom, fik jeg aldrig den der varme fornemmelse, de snakkede om, fortæller 25-årige Andreas, der som voksen valgte at forlade mormon-bevægelsen

Nogle gange kan jeg godt blive lidt irriteret på mine forældre over, at de ikke selv havde tjekket tingene grundigt ud, men de er jo selv vokset op med troen, fortæller Andreas B., der efter at have gransket mormontroen og dens hellige tekster grundigt mente at finde så mange tvetydigheder, løgne og usandheder, at det var svært for ham at fortsætte sit liv som mormon.

Altså, jeg hader ikke mormoner jeg ser dem stadig som mit folk. De er en del af min kulturelle baggrund og min opvækst, siger Andreas B. og fortsætter:

Kirken ser jeg blot som en organisation, og organisationen bryder jeg mig ikke om. Men medlemmerne har jeg intet imod. Jeg forstår godt, hvorfor de tror på det, for jeg har selv været der.

Den 25-årige Andreas B. er en såkaldt tredjegenerations-mormon. Eller det vil sige, det var han indtil for godt fire år siden, hvor han, efter at have levet hele sit liv som mormon, valgte at forlade mormon-bevægelsen. I dag er han færdiguddannet som folkeskolelærer, i øjeblikket dog på dagpenge.

Andreas B. og hans tre søskende er født og opvokset i mormon-bevægelsen og har boet hele deres opvækst i københavnsområdet sammen med deres mor og far, der begge er praktiserende mormoner. Selv blev han døbt som 8-årig og konfirmeret kort efter, hvilket er normal praksis blandt mormoner. Både dåben og bekræftelsen fra konfirmationen blev dog ophævet, da han i et brev tilbage i 2009 bad om at blive meldt ud af mormon-samfundet. Som svar modtog Andreas et brev tilbage, hvori der stod, at han havde tredive dages "fortrydelsesret". De tredive dage er nu for længst gået, og Andreas B. har langt fra fortrudt sin beslutning fra dengang:

Jeg ved, det er lidt barsk at sige, men jeg føler mig lettet og fri efter at have brudt med kirken, siger han.

Kun en af Andreas B. øvrige søskende er fortsat praktiserende mormon.

Efterhånden som jeg blev ældre, var der flere ting ved troen, der undrede mig. Jeg oplevede mange elementer, der ikke var det, de gav sig ud for at være. Kirken påstod blandt andet at være familieorienteret, men jeg oplevede gang på gang, at når folk valgte at forlade kirken, eller ikke overholdt kirkens regler, blev de udstødt af deres egen familie, fortæller Andreas B., der allerede som ganske ung begyndte at undersøge de mange tvivlsspørgsmål, der meldte sig i hans hoved.

Kirken var mere optaget af statistikker og af, at folk betalte tiende og overholdt reglerne, end hvordan folk havde det. Ubetinget næstekærlighed fandtes slet ikke i mormonkirken. Kun på betingelse af, at man levede op til det, der blev krævet eller i det mindste påstod at gøre det, husker Andreas, der tænker tilbage på tiden frem til sin endelige beslutning om at forlade mormon-bevægelsen.

Min tvivl ulmede i mig i en længere periode, men da jeg endelig fik meldt mig ud, var jeg 21 år. Det er svært at sige, hvor lang tid processen varede, men omkring 7 år vil jeg tro.

Mormonkirken var ikke, hvad den gav sig ud for at være

Andreas B. startede fra en ende af og begyndte at undersøge de mange kritikpunkter, han havde hørt og kendte til om mormoner.

Jeg tjekkede alle de ting, som kritikere af mormonkirken påstod, og det viste sig, at der nærmest var hold i dem alle, fortæller Andreas B. og fortsætter:

En del af kritikken lød på, at mormon-bevægelsen utallige gange skal have ændret i dens hellige skrifter og i selve bevægelsens historie for efterfølgende at forsøge at skjule det for menigheden. Blandt andet i Mormons Bog er der foretaget flere tusinde ændringer siden den første udgave, der blev skrevet af Joseph Smith (profet og grundlægger af mormon-bevægelsen, red.)

Andreas B. påpeger dog, at flere af ændringerne er små og uvæsentlige, såsom trykfejl og grammatiske fejl, der over tid er blevet rettet til. Men der er også elementer, der har stået i de første udgivelser, som nu helt er fjernet.

For eksempel stod der i 1830-udgaven af Mormons Bog, at Jesus var Gud Fader, (se blandt andet 1. Nefi 11:18, 21, 32, s. 49-50 i 1830-udgaven, red.). Dette strider imod Mormonkirkens nuværende lære, hvor Gud og Jesus betragtes som to forskellige personer. En anden nævneværdig ændring, som Andreas B. påpeger, er, at Joseph Smith blev nævnt som forfatteren på både titelbladet og i De 8 Vidners Vidnesbyrd i 1830-udgaven. I alle senere udgaver nævnes han i stedet som oversætteren.

Jeg havde mulighed for selv at tjekke efter, da mine forældre havde en gammel udgave af Mormons Bog stående derhjemme, som jeg kunne sammenligne en nyere udgave med, fortæller Andreas B.

Generelt er det svært for mig at se det positive ved at være mormon

I sin tid som mormon oplevede Andreas ofte, hvordan der blev ført meget nøje kontrol med medlemmerne i menigheden.

Som mormon bliver man med jævne mellemrum kaldt ind til samtaler, interviews kalder de dem, men det minder mest af alt om afhøringer, hvor man udspørges om en masse ting.

Ved møderne bliver man blandt andet spurgt om, om man tror på Gud og Jesus og på mormonkirkens profet Joseph Smith, om man overholder reglerne, for eksempel om man betaler de 10 procent af ens indkomst, der kræves af alle medlemmer og så videre, husker Andreas og fortsætter:

Også når man kom til møder, gudstjenester eller øvrige aktiviteter, blev man krydset af, og der blev ført optegnelser over, hvorvidt man deltog i aktiviteterne eller ej og hvor ofte.

På trods af den megen kontrol og de mange regler, der hersker blandt mormoner, mener Andreas, at det hjælper lige vidt:

Jeg så flere gange folk, der lod som om, de holdt reglerne uden i virkeligheden at gøre det. Mange af dem slap bare af sted med det. Omvendt så jeg andre, der heller ikke overholdt reglerne, men de blev set ned på af den øvrige menighed, bare fordi de var ærlige omkring det, fortæller Andreas B.

Der skete flere ting, som folk bare fortrængte. De fleste lod sig styre af kirkelederne og lod dem gøre, lige hvad der passede dem, husker Andreas B. og fortsætter:

Jeg husker blandt andet en situation, hvor nogen, jeg kender, valgte at forlade mormonkirken, og vi fik besked på, at vi ikke måtte tale med dem. De var gået, fordi de fandt ud af, at kirken skjulte oplysninger fra kirkens historie. Et andet eksempel er, at den forrige stavspræsident fra min tidligere menighed hørte om en kvinde, der ikke havde fået betalt de 10 procent af sin indkomst i tiende, som der kræves. Stavspræsidenten bad om hendes tempelanbefaling (et særligt adgangskort til mormontemplet, red.), som han rev i stykker for øjnene af hende. Jeg kendte også en, som røg, men som stadig fik lov til at komme i mormontemplet, fordi han var ven med mormonlederne.

Også egne personlige oplevelser gav yderligere næring til tvivlen, der stadig voksede i Andreas B. Lige fra han var helt lille, er han, som mange andre mormoner, blevet opfordret til at bede til Gud, for at få svar på, hvorvidt Mormons Bog var sand. Dette er en helt normal praksis blandt mormoner, der ofte også opfordres til at bede med deres egne ord, frem for at bruge en nedskreven bøn.

De sagde, at man ville mærke en varm fornemmelse af glæde i hele kroppen, og at dette betød, at Mormons Bog var sand. Men selv om jeg trofast bad utallige gange i min barndom, fik jeg aldrig den der varme fornemmelse, de snakkede om. En fornemmelse, der af mormoner betragtes som Helligånden.

Andreas B. kan huske, at han en dag tænkte, at da han endnu ikke havde fået den fornemmelse som barn, ville det sikkert heller ikke komme til ham som voksen. Følelsen er endnu ikke kommet, men i stedet mener han nu selv at have fundet det svar, han så mange gange har bedt om: Mormons Bog er ikke sandheden. Det mener han nu at vide med sikkerhed. Men selvom Andreas B. har brudt med mormon-bevægelsen, og dermed ikke længere er mormon, tror han stadig på Gud, og det har han gjort hele vejen igennem, fortæller han.

Det er bare ikke på samme måde længere jeg vil nok nærmere karakterisere mig selv som en kristen agnostiker, lyder det efter en kort tænkepause.

Livet som eks-mormon

Indimellem kan jeg godt se, at der er gode elementer ved troen. For eksempel at jeg hverken har røget eller drukket, og det gør jeg stadig ikke.

Dog er det vigtigste for Andreas B. i dag, at han selv træffer sine valg og ikke er afhængig af en masse regler og forskrifter.

Hele ens liv var bygget op omkring denne religion. Det var religionen, der var det vigtigste. Jeg føler mig mere lettet og fri nu, hvor jeg ikke længere er bundet af alle reglerne og løgnene.

Om tiden umiddelbart inden han brød med kirken, husker han især ensomheden og de mange tanker, som han måtte gå helt alene med.

De sidste år af mit medlemskab var ikke rare, det var hårdt, fordi jeg vidste mere og mere om, at skrifterne og kirkens historie ikke stemte overens med det, der blev sagt i kirken. Det var meget begrænset, hvad jeg talte med de andre mormoner om. Som mormon må man hverken læse eller viderebringe noget, som kan skade kirken. Så det har været meget ensomt i en periode og jeg har været helt alene om at bryde ud, da jeg ikke kunne tale med de andre mormoner om det, fortæller han.

Efterfølgende har Andreas B. fået kontakt til andre tidligere mormoner og i dag får han meget ud af at tale med andre, der har været i samme situation, som han selv stod i for år tilbage. Han har tilmed kontakt til enkelte nuværende mormoner, som han ligeledes oplever at kunne tale åbent med.

Jeg kender efterhånden en del, der også har meldt sig ud af kirken, og det er meget forskelligt, hvordan folk oplever det. Man hører indimellem folk omtale det som en form for socialt selvmord. Flere mister al kontakt til både familie og venner, men for mig har det heldigvis ikke været så slemt, fortæller Andreas B. og understreger, at han stadig snakker med sin familie i dag.

Om end de ikke forstår det, har de alligevel accepteret hans valg.