Engle: Beskyttere, budbringere og inspirationskilder
Julen har englelyd - men hvordan kan man kende en engel, når man hører én? En sognepræst, en protestantisk filosof og en katolsk teolog fortæller her om den religiøse og personlige betydning, engle har i deres liv
Englene bringer ikke kun beskeder fra Gud, men også trøst og mod.
Sådan beskriver cand.theol. og freelancepræst Vibeke Gregersen de flygtige væsener, som vi blandt andet kender fra julesalmernes billedsprog.
Vibeke Gregersen beskæftiger sig med engles optræden i Bibelen og deres betydning som forbindelsesled mellem Gud og mennesker:
I Det Gamle Testamente optræder englene oftest som budbringere fra Gud. Da Gud fortæller Moses, at han skal følge det israelske folk ud af Egypten, sker det gennem en engel, der viser sig i en brændende busk.
Også i Det Nye Testamente har englene stadig primært rollen som budbringere. En engel fortæller Johannes Døberens fader om Johannes' forestående fødsel, og ærkeenglen Gabriel bebuder Jesu forestående fødsel for Maria. Men Bibelen rummer også fortællinger om en mere nær kontakt, hvor englene bringer hjælp og trøst fra Gud:
Da Jesus fristes af Djævelen i ørkenen, og da han er ved at miste modet i dødsangt i Getsemane Have, trøster en engel ham i hans mismod."
Engle optræder alene
Engle optræder i alt 80 gange i Det Gamle Testamente og 116 gange i Det Nye Testamente. Og den himmelske hærskare, som ifølge jule-evangeliet lovpriser Gud ved Jesu fødsel, er usædvanlig:
Det er faktisk den eneste gang i Bibelen, at en hel hærskare på denne måde ankommer til Jorden. Ellers optræder de oftest alene, siger Vibeke Gregersen.
Ordet skytsengel optræder ikke i Bibelen, men funktionen som menneskets beskytter er alligevel tydelig i Det Nye Testamente, når englene trøster i sorgens stund.
Så selvom den protestantiske kirke ikke har en lære om skytsengle, er Vibeke Gregersen overbevist om, at engle kan komme nær og give en fornemmelse af, at noget støtter os.
Hun har både læst og hørt om flere af sådanne oplevelser, når hun har holdt foredrag om engles betydning i dag:
I en svær periode i livet oplever man pludselig en stærk fysisk tilstedeværelse. Et par fortalte, at mens de sørgede over tabet af deres børn, mærkede kvinden pludselig en hånd på skulderen.
Dæmoner skal ikke forveksles med skytsengle
Forestillingen om en beskyttende engel er vigtig inden for katolicismen. Her er skytsengle en naturlig del af kontakten mellem Gud og menneske, fortæller Iben Thranholm, som er troende katolik og teolog, men i dag arbejder som journalist:
Hver gang et menneske undfanges, giver Gud en åndelig bodyguard, der så vidt muligt skal hjælpe det menneske i den rigtige retning. Vi kalder det en skytsengel. Skytsenglen hjælper os ved at pege på den rette vej til Gud og Jesus og på Bibelens ord som ledetråd i livet, og et møde med den engel er altid et møde med uendelig kærlighed, siger Iben Tranholm.
Men vi skal være meget påpasselige. For de gode engle er ikke de eneste, der vil forsøge at lede os og styre vores valg i livet:
Englen leder os, men vi skal være meget opmærksomme på i hvilken retning. For hvis den ikke leder os hen mod Gud, er det formentlig den forkerte slags engle, vi har med at gøre. Så er det dæmoner, og dem skal man være på vagt over for, siger Iben Tranholm.
Hun understreger, at engle, modsat faldne engle eller dæmoner, ikke ønsker selv at være genstand for menneskets tro eller udvikling:
Hvis en engel ønsker menneskets tilbedelse for sin egen skyld, så er den en falden engel. En engel, der har vendt sig mod Gud og i stedet følger Satans veje. For Guds engle peger altid mod Gud aldrig mod sig selv.
Derfor er hun bekymret for den fremtrædende plads, engle har fået i de nyåndelige retninger inden for kristendom. Hun mener, der er fare for, at englene tillægges en guddommelig styrke, som fører til direkte tilbedelse:
Engle skal ikke selv være givere af den guddommelige styrke. De er bærere af Guds styrke, men skal ikke søges for deres egen skyld.
Iben Tranholm mener, at den uforbeholdne engledyrkelse bunder i, at nye åndelige retninger har glemt gudstilbedelsen.
Engle skal omtales poetisk
Men troen på og tilliden til englen selv blokerer ikke nødvendigvis for gudstroen. Det mener John Engelbrecht, der er mag.art. i filosofi og blandt andet holder foredrag om engle.
Han beskæftiger sig med engle på en måde, som han selv kalder poetisk. For engle er ikke så håndgribelige, siger han:
For mig skal engle omtales poetisk. Det handler om en anden erkendelsesform, som jeg mener, at både kunsten og religionen kan opfylde i englebilledet. Det handler ikke om et dramatisk møde i en brændende tornebusk, men om en samtale mellem mennesket og noget højere, siger John Engelbrecht.
John Engelbrecht har selv mødt engle flere gange i sit liv. Men det kan være svært at overbevise andre om det bagefter. Derfor gjorde han noget drastisk en nat, hvor han overnattede hos sin bror og følte en engel våge over sig:
Jeg så englen stå op ad væggen og den var så utroligt smuk, at jeg tænkte, at min brors familie skulle se den også. Derfor greb jeg en stump rød stearinlys, som lå på et bord i værelset, hvor jeg sov, og trak englens silhuet op mod væggen med den røde farve. Englen stod så tydeligt frem, at da min brors familie den næste morgen kom ned i værelset, sagde de alle: sikken en smuk engel.
John Engelbrecht mener, at engle er væsener, der kan inspirere os. Og i svære perioder har han oplevet en ekstrem kontakt med engle:
Jeg har danset med engle under kirkehvælvinger i perioder i mit liv, hvor jeg var ekstrem vegetar, ekstrem religiøs eller på anden måde levede på kanten.
Englenes kraftige energi er det, vi mennesker kan bruge til at lade os inspirere.
Og John Engelbrecht er gladest for det stilfærdige hverdagsmøde med en inspirerende nærhed, som englenes kontakt til mennesket også kan give sig udslag i. Han frygter ikke, at nogle engle skal lede ham i den forkerte retning:
Engle vil forme vores fremtid rigtigt og sørge for, at vi alle sammen får et bedre liv på Jorden, mener John Engelbrecht.
Iben Thranholm er enig i, at engle kan optræde som en intuition eller en mavefornemmelse, der fortæller os, hvad der er rigtigt og forkert. Men intuition og følelse er ikke nok til at bedømme, hvornår en inspiration vil føre til det rigtige, siger hun:
Vi er nødt til også at bruge vores sunde fornuft. Hvis jeg får en inspiration, kan den enten komme fra Gud, mig selv, eller gennem en dæmon. Og det er kun min fornuft i samråd med en åndelig vejleder, der kan afgøre, hvor inspirationen kommer fra. Og jeg mener ikke, at nyåndelige retninger er opmærksomme nok på at bruge fornuften i mødet med engle.
Ifølge Iben Thranholm er problemet, at mange ikke erkender, at mødet med en engel også den dag i dag leder os hen til Gud. Og ikke nødvendigvis i den retning, den enkelte selv ønsker at bevæge sig hen:
Mange nye former for spiritualitet koncentrerer sig alene om, hvad vi selv kan få ud af mødet med en engel. Hvordan vi kan udvikle os selv, som vi ønsker det. Men at få inspiration kan også være forbundet med at få anvist en helt anden vej, siger Iben Thranholm.
For man kan erkende, at man er på vej i den gale retning, selvom det føles let og godt. Og Iben Thranholm mener, at selvudvikling også handler om at turde forholde sig til det, som er større end en selv:
I dag handler selvudvikling alene om, hvad vi mennesker selv kan rumme. Men at møde Gud gennem engle er et møde med noget uendelig meget større, og det kræver altså en ærefrygt, som er gået tabt i dag, siger Iben Thranholm.