"Feng Shui er ikke religion, men kræver tro"

Feng shui-konsulent Lisbeth von Spurr har inviteret indenfor i sit hjem for at fortælle om sin tro på stjerners og energiers betydning for menneskers liv

De farvede bloklys brænder på køkkenbordet hos Lisbeth von Spurr, og i vinduet står en figur af Jomfru Maria og en sølvfarvet dåse, mens en kinesisk mønt ligger helt inde i hjørnet af karmen. Og det er ikke tilfældigt. Alle tingene har en betydning. For eksempel står sølvdåsen der for at sende de negative energier, som kommer fra stjernerne mod nord, væk fra huset igen.

Lisbeth von Spurr er feng shui-konsulent, og derfor har hun også indrettet sit eget hus efter principperne bag det, hun ikke vil kalde en religion:

Det er under ingen omstændigheder en religion. Jeg vil kalde det en bevidsthed om, hvordan ting omkring én virker - en 5000 år gammel visdom, forklarer Lisbeth von Spurr.

En gammel kinesisk tradition
Feng Shui betyder vind og vand og er en lære, som stammer fra kinesisk daoisme. Udstyret med et kompliceret kompas og kendskab til både tegn i landskabet og til yin og yang designer feng shui-mestre alt fra boliger til hele byer for at sikre, at der er balance i energierne. Målet er at sikre god qi, som er den kraft eller energi, som ifølge daoismen strømmer gennem alt i verden.

Beijing i Kina og Kyoto i Japan er for eksempel grundlagt ud fra feng shui-principperne.

Det er Lisbeth von Spurrs stue også. Højden på den sandfarvede sofa er bestemt ud fra et særligt målebånd, hjørnerne på de rosa vægge er rundede så negative energier ikke skal samle sig dér, på bordet står tre kinesiske gudestatuer, og i vindueskarmen har hun blandt andet sat en lille figur af røde løbende heste.

Rigtig indretning kan fremme karrieren
Lisbeth von Spurr forklarer, at hun har indrettet stuen ved hjælp af et bagua-kort, som inddeler stuen i ni rum. De ni rum svarer til forskellige områder i livet, man kan styrke med feng shui, som for eksempel selvindsigt, helbred, kreativitet, rigdom eller berømmelse. Når Lisbeth von Spurr har placeret de løbende heste i rum ni, er det fordi, det vil hjælpe med til at fremme hendes karriere.

"Og det har virket, det må jeg sige. Jeg gik i gang med feng shui-uddannelsen. Jeg fik arbejde inden for telefoni og marketing. Jeg begyndte at få tilbud: Vil du ikke være med i det her, og skal du ikke være med i det her. Så der begyndte at komme sådan nogle ting udefra", forklarer hun.

Måske en tro, men ikke en religion
Lisbeth von Spurr holder en lille pause efter beskrivelsen af betydningen af hestene i rum ni, og tager så på forhånd til genmæle over for det kritiske spørgsmål, som måske dukker op hos nogle, der hører om hestenes betydning for hendes karriere:

"Man kan jo altid sige, at det kunne være sket alligevel. Ja, det er fuldstændigt rigtigt, men jeg gjorde sådan og sådan, og så kan man vælge at tro på det ene eller det andet. Det vælger man selv. Så på den måde skal man tro på det. Der kommer troen ind, men ikke i form af en religion. Det er ikke religion", understreger Lisbeth von Spurr igen.

Nok ærer hun de tre kinesiske guder på bordet ved siden af hende, men hun opfatter dem mest som personfigurer eller symboler, der kan være med til at bringe velstand og sundhed til hjemmet på grund af historierne om dem.

"Jeg tilbeder ikke nogen bestemt religion eller en bestemt ting i mit liv. Det er ikke sådan, at jeg siger tak Kristus eller tak Buddha eller tak Allah eller noget andet. Eller går hen og tænder røgelse ved en bestemt figur hver dag. Det gør jeg ikke. Men jeg oplever, at jeg er et søgende menneske i livet", siger hun.

Hvad er religion?
Spørger man lektor i religionssociologi på Københavns Universitet Peter Andersen, hvad religion er, understreger han allerførst, at han helst vil lade folk selv bestemme om, det de gør, er religion eller ej.

Men han fortæller også, at der i Danmark er en tendens til, at befolkningen bevæger sig væk fra en form for religiøsitet, hvor det guddommelige er noget uden for mennesket, og hvor kirker eller andre institutioner har stor betydning. I stedet er der en stigning i former for religiøsitet, som i højere grad tager udgangspunkt i det enkelte menneske selv og dets personlige udvikling, økonomiske succes osv.

"Det gælder for eksempel visse former for yogadyrkning og meditation og så også over i det mere psykologiske. Noget af det opfatter nogle folk klart selv som religion, og andet gør de ikke. Men hele det spektrum, det et sådan set udtryk for et ønske om udvikling af ens selv og om at få personlig kontrol med, hvad der sker omkring en", siger han og forklarer, at det især er populært blandt midaldrende kvinder.

Vil være aktør i sit eget liv
Selvom Lisbeth von Spurr ikke kalder feng shui en religion, så oplever hun også, at det har givet hende mere kontrol over sit liv.

Da hun første gang hørte om feng shui, havde hun nemlig en slags livskrise. Hun følte, at hun tidligere var blevet trukket rundt af omstændighederne, og nogle gange var hun endt steder, som hun egentlig ikke ville. Men feng shui hjalp hende med at sætte fokus på det, hun selv ønskede i sit liv.

"Jeg vil være 100 procent aktør i mit eget liv. Og det er egentlig kernepunktet for mig. Det blev så feng shui, som jeg bruger til det", siger hun og forklarer, at figurerne også hjælper hendes underbevidsthed til at blive ved med at fokusere på de ting, hun selv vil med sit liv.

Derfor står der også rigtigt mange figurer i hendes hjem, og udenfor hoveddøren holder en stenelefant og to små løver vagt, mens en engel slænger sig på maven med hovedet hvilende på hænderne. Døren har Lisbeth von Spurr malet rød. Maler man østvendte hoveddøre røde, kan det nemlig være med til at bringe velstand til huset.