I Den Svenske Kirke i Danmark er julen ikke, som den plejer

Heller ikke i den svenske kirke Gustafskyrkan i København bliver julen helt som den plejer. I år kommer blandt andet den ellers så vigtige Lucia-fejring til at forløbe en smule anderledes end normalt. Foto: Steen Jacobsen/Ritzau Scanpix

Covid-19 har lavet om på meget i det forgangne år – også den måde som julen bliver fejret i vores søsterlandes kirker i Danmark. Præst ved Gustafskyrkan Thomas Stoor fortæller om julen normalt og i år i den svenske Gustafskyrkan i København

Julen begynder normalt så småt, når vi sidst i november har vores store julebasar, der mange år åbnes af prinsesse Benedikte. Men i år var basaren aflyst som så meget andet.

Normalt har vi i december også både Børnenes Lucia og den store Lucia-fejring med koncert i kirken den 13. december. Til Børnenes Lucia har vi altid en traditionel julefest med dans omkring juletræet og besøg af Julemanden, der kommer med gaver til alle børn.

Juleaften plejer vi at samles omkring krybben, hvor børnene hjælper til med at stille figurerne på plads i julekrybben, mens vi læser juleevangeliet, som det er skrevet i børnenes bibel. Bagefter har vi en familiefest med dans om juletræet.

Første juledag har vi den traditionelle julegudstjeneste, der på svensk hedder julotta, klokken otte om morgenen. Her er juleevangeliet i centrum, og ”Adams Julsång” (Adams Julesang, red.) fremføres af en solist. Adams Julesång hedder også ”O, helga natt” på svensk, eller på dansk ”O, hellige nat”, som måske er mere kendt i Danmark i den engelske version ”O, holy night”.

Men i år er det anderledes.

I år fejrer vi højmesse med nadver hver søndag i december – men med et begrænset antal deltagere og med afstand. Det er også kun brødet, som deles ud til nadveren – og ikke vinen.

Santa Lucia bliver indspillet digitalt, så det kan sendes ud på nettet.

Juleaften er der julegudstjeneste klokken 11, men hverken dans eller familie-julefest. Julottan første juledag har vi dog som normalt.

Vi oplever, at mange er taknemmelige for at kunne komme i kirken, som heldigvis stadig kan holdes åben efter myndighedernes anbefalinger. For kirken er dér som en tryghed, og der er mange, som ringer til os. Vi ringer også selv rundt til vores ældre og besøger dem, som vi kan og må, også på hospitaler og i fængsler. Vi har også en svensk diakon, som arbejder blandt de svenske hjemløse på gader og stræder i Danmark.

Som sagt blev julebasaren aflyst, men man kan stadig komme forbi og købe vores hjemmebagte brød, og vi kan hjælpe med til at købe svensk kunsthåndværk som julegaver. For når samfundet lukker ned, er det vigtigt, at kirken holder åben. Vi mennesker behøver sociale netværk – og ikke mindst vores medmenneskelige relationer og traditioner.