LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Jøderne venter stadig på Messias

Overrabbiner for Det Mosaiske Troessamfund i Danmark, Bent Lexner forklarer, at Messias ikke nødvendigvis behøver være en person, men det kan ligesåvel være en idé. Essentielt for messiasforventningen er freden, som denne bringer med. Foto: Jakob Boserup

Hvem er den Messias, som jøderne venter på, og hvorfor er det ikke Jesus? Overrabbiner Bent Lexner fortæller. Først og fremmest understreger han, at Messias ikke nødvendigvis behøver være en person, men også kan være en idé. Få mere at vide her

I julen fejrer danskerne Jesu fødselsdag. De kristne mener, at Jesus var den person, Bibelen beskriver som Messias. Ham, der skal udfri folket. Jøderne venter også på en Messias, men de mener ikke, det er Jesus. Vi vil i denne artikel se nærmere på, hvilke forventninger jøderne har til Messias, og hvad der skal ske, når han kommer.

Den jødiske Messiasforventning handler om fred

Det er ikke personen Messias, der er interessant, men det er ideen om de messianske tider, svarer overrabbiner Bent Lexner på spørgsmålet om, hvem den jødiske Messias er.

Derfor behøver Messias, ifølge Bent Lexner, ikke at være en person, men kan lige så godt være en idé. De messianske tider skiller sig ud fra andre religioners himmelforventninger, da de messianske tider kan foregå her på jorden.

De messianske tider kan foregå her på jorden, i vores nærvær, og er en situation, hvor mennesker ændrer deres måde at leve på, så verden bliver bedre. Det er messiasforventningen, understreger Lexner.

Jødedommen forklarer de messianske tider som en tid med fred. Det er en bedre verden uden mord, krig og vold. De fredelige tilstande skal kun gælde mennesker. Naturen vil ikke blive forandret.

Billedet fra Det Gamle Testamente om ulven og lammet, der græsser sammen (Esajas' Bog 65,25) skal, ifølge Lexner, ses som et billede på den fredelige sameksistens mellem mennesker. De messianske tider er heller ikke kun for jøder, men skal også gælde ikke-jøder. Jødedommen operer ikke med verdens undergang eller helvede, og derfor bliver alt godt for alle mennesker, når de messianske tider starter.

Denne forventning om en bedre verden er også en af de helt store grunde til, at de kristnes Jesus ikke kan være den jødiske Messias. Forventningerne er ikke blevet indfriet. Mennesket lever ikke i fredelig sameksistens med hinanden, og derfor kan de messianske tider ikke være begyndt.

Det hebræiske ord Messias betyder salvet. Ordet henviser til Israels største og mest elskede hersker Kong David fra Det Gamle Testamente, og Messias betyder salvet, fordi han skal være en efterkommer af Kong David og tilhøre kongeslægten. Kong David var særlig udpeget af Gud til at være leder i Israel, og det samme gælder Messias. Messias er et almindeligt menneske udpeget af Gud. De kristnes forestilling om en guddommelig Messias ligger langt fra den jødiske forestilling.

Nogle jøder vil ifølge Lexner se genoprettelsen af Israel som et skridt mod de messianske tider, men han mener selv, at der er langt igen og forklarer det med en legende.

En gammel jødisk legende fortæller om en rabbiner i en lille by i Polen, hvor en stor del af befolkningen var jøder. Han inviterer til sin datters bryllup, og på bryllupsinvitationen står der, at brylluppet vil finde sted i Jerusalem på en bestemt dato og klokkeslæt. Nederst i invitationen står der som P.S.: Skulle Messias mod alt forventning ikke være kommet igen inden da, vil brylluppet finde sted her i byen, siger Lexner og fortsætter:

Underforstået: der er en meget stærk tro på, at Messias kommer, og så må vi håbe på, at han dukker op, selvom det varer lidt længe.

Jødedommens forskellige messiasforventninger

Jødedommen har ikke en ensrettet teologi ingen dogmer og derfor varierer billedet af Messias også meget i de jødiske kredse, forklarer Bent Lexner.

Messias er nævnt i de 13 trosartikler, som er formuleret af den jødiske lærde Moses Maimonides i 1100-tallet. Her står der:

Jeg tror på med fuld styrke, at Messias vil komme, og selvom han ikke er kommet til den dag i dag, så vil vi stadigvæk vente på ham.

Teksterne er ikke nogen, der bliver brugt eller læst op i synagogen eller i hjemmet, men det er en formulering af, hvad jøder tror på.

Men billedet af Messias er ikke fastlåst, og der findes derfor også jødiske sekter, som mener Messias er kommet. Dette gælder for eksempel Chabad (også kaldet Lubavitch-bevægelsen), der mener at en af deres store ledere var Messias. Deres overhoved opfatter de fleste jøder som værende død, men de mener at han stadig lever, fortæller Bent Lexner.

Han mener, at der har været eksempler på flere falske messiasser i historien. Flere af disse messiasser har også haft store skarer omkring sig, som har troet fuldt og fast på, at vedkommende virkelig var Messias. Lexner nævner den selvudnævnte Messias Sabbatai Zevi som et godt eksempel på dette. Sabbatai Zevi levede i 1600-tallet og fik mange tilhængere i Danmark og resten af Europa.

Hvordan skal I så kunne genkende Messias? Er der nogle bestemte kendetegn ved ham?

En af vores store fortolkere har sagt: Det skal I ikke bekymre jer om I vil vide det. Altså underforstået, der er ingen bestemte kendetegn ved Messias, men det vil være markant klart, siger Bent Lexner.

Messiasforventningerne har også forandret sig gennem tiden. Opfattelsen af Messias var mere personificeret tidligere. Jøderne forventede en person, der skulle komme og starte fredsriget. Men ifølge Lexner er der også tidlige eksempler på, at det var ideen om Jerusalem, der skulle bringe fred til verden og ikke en person. Opfattelsen af grundlæggelsen af FN er et eksempel på dette, siger Lexner og forklarer videre:

Der var nogen, der mente, at da FN blev etableret, skabte verden selv sin Messias altså en organisation, der bringer fred til verden. Jeg er ikke sikker på, at der er ret mange, der vil mene det i dag. Messiastanken har udviklet sig.

Er forventningen til Messias bundet til økonomiske og sociale vilkår?

Jeg mener ikke, at man kan knytte den til økonomiske vilkår, men man kan knytte den til den sociale dimension. Det mener jeg bestemt, da det er menneskets omgang med hinanden, der er afgørende for, om de messianske tider er kommet.

Ifølge Bent Lexner har mennesket også indflydelse på, hvornår de messianske tider kommer:

Jeg tror bestemt, mennesket kan gøre en hel masse. I den talmudiske litteratur findes der en historie, der siger, at hvis hele det jødiske folk overholder sabbatten to uger i træk, så kommer Messias automatisk.

Messiasforventninger i hverdagen

De jødiske messiasforventninger fylder meget i bønnerne og til gudstjenesterne men nok meget lidt i vores tilværelse, siger Lexner.

Messiasforventningerne kommer for eksempel til udtryk i bordbønnen, hvor der bliver bedt om, at Gud vil sende profeten Elias, for at han skal forkynde Messias' komme. I Det Gamle Testamente står der beskrevet, at en budbringer vil komme og fortælle når Messias kommer. Elias bliver betragtet som denne budbringer og er derfor symbolet på Messias' komme. Derfor er det også ofte Elias' og ikke Messias' komme, jøderne beder om, understreger Bent Lexner.

Der bliver ikke talt over nogle særlige messiastekster i synagogen, og der bliver heller ikke talt decideret over Messias, men rabbineren kan, ifølge Lexner, godt slutte en særligt opløftende tale af med henvisninger til de messianske tiders komme ved for eksempel at sige, Så håber vi, det vil ske snarligt i vores dage.

Der er ikke nogen højtider, der kun drejer sig om Messias. Den højtid, hvor Messias fylder mest er påskeaften, men her er det igen budbringeren Elias, som er i centrum.

Kong David bliver salvet til konge over Israel. Messias betyder salvet og skal teoretisk set være en efterkommer af Davids slægt. Foto: The Granger Collection, New York.