Interview

Jair Melchior: Minoriteter er vigtige i et demokrati

”Som menighed har vi ofte udfordringer med den politik, vi har i Danmark, for eksempel i sager med omskæringsdebat,” fortæller Jair Melchior, der mener, at der skal være plads til minoriteter i et demokrati. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

En af de største udfordringer ved at være overrabbiner er at repræsentere en religiøs minoritet i et sekulært samfund, mener Jair Melchior. Selvom han møder en stor kærlighed til jødedommen i Danmark, savner han plads forskelligheder i det danske demokrati

Der er ingen almindelig arbejdsdag for overrabbiner Jair Melchior. Han laver alt fra at undervise unge bar-bat mitzvah-elever og potentielle konvertitter, til at underskrive beviser for jøder, der vil rejse til Israel, og spille basket i den jødiske sportsklub.

At være overrabbiner er både en fuldtidsbeskæftigelse og en identitet for Jair Melchior. Han er den ottende i Melchior-familien til at blive rabbiner i Danmark, og at videreføre traditionen har været en drøm for Jair Melchior så længe, han kan huske.

”Det var en barndomsdrøm at blive overrabbiner i Danmark, fordi min farfar var overrabbiner her og min oldefar og tipoldefar. Vi har været rabbinere i Danmark gennem otte generationer, så jeg ønsker ikke at være rabbiner nogle andre steder”.

Jair Melchior er født i Norge, men er vokset op i Israel, hvor han også er uddannet ortodoks rabbiner. En rabbiners rolle er i grove træk at hjælpe menigheden i deres jødiske rejse. I praksis indebærer dette et væld af forskellige arbejdsopgaver, og netop diversiteten sætter Jair Melchior stor pris på.

”Det ville være vanskeligt at finde noget, der var ligeså spændende og betydningsfuldt som den rolle, men jeg er sikker på, at jeg kunne finde andre beskæftigelser, som var nemmere,” siger han med et smil.

Rabbiner på tværs af jødiske retninger

Som overrabbiner repræsenterer Jair Melchior Det Jødiske Samfund i Danmark, der er en moderne ortodoks menighed med cirka 1750 medlemmer. Det er dog langt fra alle indenfor menigheden, der lever ortodokst i overensstemmelse med jødisk lov.

Det Jødiske Samfund består både af religiøse og ikke-religiøse jøder, hvilket skyldes, at man indenfor jødedommen ikke døbes, men fødes ind i religionen, hvis man har en jødisk mor. For mange ikke-religiøse jøder udgør den jødiske kultur derfor stadig en vigtig identitetsmarkør, selvom de ikke lever efter de jødiske forskrifter.

Som overrabbiner ønsker Jair Melchior både at repræsentere menighedens religiøse og ikke-religiøse medlemmer.

”Det er en udfordring at arbejde i en menighed, hvor dele af menigheden er helt sekulære og gerne vil ændre og reformere, mens den anden del er konservative og gerne vil have, at alt er præcis, som det plejede. Min opgave er at være rabbiner for begge sider”.

På trods af modsatrettede holdninger indenfor menigheden, fastholder Jair Melchior, at Det Jødiske Samfund udgør én samlet menighed. Uenigheder er nemlig ikke et tegn på en svag menighed, men snarere et udtryk for, at den jødiske tradition er i konstant forandring.

”Jeg ønsker ikke, at vi er en forsamling, hvor alle er de samme. Den jødiske tradition har altid handlet om, at vi diskuterer og forbedrer os selv gennem diskussioner,” fortæller han.

Minoriteter skal beskyttes for demokratiets skyld

Ligesom der indenfor den jødiske menighed skal være plads til forskelligheder, ønsker Jair Melchior også, at der i det danske demokrati gives plads til forskellige holdninger; religiøse som sekulære.

Udfordringerne ved at være minoritet i et sekulært samfund møder han især, når omskæringsdebatten blusser op:

”Som menighed har vi ofte udfordringer med den politik, vi har i Danmark, for eksempel i sager med omskæringsdebat,” siger han og uddyber:

”Fordi vi er et ekstremt sekulært samfund, har vi her i Danmark den største risiko i verden for at blive det første land med et forbud mod omskæring. Det er virkelig en mærkelig konflikt, hvilket man kan se på politikernes reaktion: De er imod omskæring, men ønsker ikke at smide jøderne ud af landet”.

Jair Melchior oplever generelt en stor kærlighed til jødedommen i Danmark, hvilket han mener skyldes en fælles historie.

”Jødedommen og Danmark har en stærk fælles historie. Der er en klar opbakning både fra politikere og samfundet, fordi man er meget glad for historien om de danske jøder, som man også kunne høre på Dronningens nytårstale. Det er virkelig smukt. Så jeg møder mest ren kærlighed fra samfundet”.

Alligevel oplever han politisk modstand mod jødedommen, når for eksempel omskæringsdebatten blusser op. Ifølge Jair Melchior er forslaget om et forbud mod omskæring et udtryk for manglende hensyn til minoritetsopfattelser i det danske demokrati:

”Jeg er glad for, at de kan lide os, men jeg er ikke glad for, at man i det danske demokrati ikke forstår værdien i, at minoriteter har andre og forskellige opfattelser, som er vigtige for demokratiet; ikke for at beskytte jøderne, men for hele demokratiet”.

Han anerkender, at det kan være svært at forstå omskæring, hvis man ikke er jøde. Når han deltager i debatter eller udtaler sig offentligt, prøver han derfor at sammenligne ritualet med ting, som ikke-jøder kan relatere til.

”Vi kan sammenligne det med, at man uddanner sine børn ved at sende dem i skole. Vi træffer rigtig mange beslutninger på vores børns vegne, og næsten alle beslutningerne er større end forhuden. Og det er ikke kun en ret, det er ens pligt og ansvar som forældre at uddanne sine børn og give dem værdier, som de selv kan vælge eller fravælge i fremtiden”.

Jair Melchiors vigtigste redskab som overrabbiner er hans talegaver. På en arbejdsdag, hvor han både skal udtale sig offentligt og tale til menigheden, flyder arbejde og privatliv ofte sammen i én stor talestrøm.

”Min yngste søn på syv sagde for nyligt: ’Mor hun arbejder, men far han snakker bare hele tiden’. Og det er rigtigt, at jeg snakker hele tiden. Min mund er mit redskab,” fortæller Jair Melchior med et smil.

Jeg ønsker ikke, at vi er en forsamling, hvor alle er de samme. Den jødiske tradition har altid handlet om, at vi diskuterer og forbedrer os selv gennem diskussioner

Jair Melchior
Jair Melchiors kontor ligger lige bag ved den jødiske synagoge på Krystalgade i København, der stadig bevogtes af soldater efter drabet på den jødiske dørmand Dan Uzan i 2015. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix