Jødisk forfatter: Tredje generation vil huske og forstå alt

Ifølge de to dansk-jødiske forfattere, Birte Kont og Sally Altschuler, findes det jødiske som en stemning i deres værker, og i netop det specifikt jødiske kan man finde det alment menneskelige

"Hvad mener du med min jødiske baggrund?, spørger forfatter Birte Kont, og stiller på denne måde et modspørgsmål til eftermiddagens moderator, Helene Apelt, der netop har spurgt, hvilken betydning forfatterens jødiske baggrund har for hendes forfatterskab.

Rammen er den årlige kulturfestival i Det jødiske Hus i Krystalgade. Publikum sidder tætpakket på anden etage, hvor husets bibliotek ligger. Kort forinden er vi alle blevet godkendt af venlige dørmænd, der har set nøje på såvel identifikationskort som indholdet af alles tasker og poser.

Gennem de halvåbne vinduer strømmer en blød lyd af live-musik blandet med stemmer fra de mange besøgende i husets gård, hvor der blandt andet er boder, kunstudstilling og udendørsgrill.

Heroppe på biblioteket er den jødiske Salon Schmuus dagens vært og har i anledning af festivalen inviteret to danske forfattere, henholdsvis Birte Kont og Sally Altschuler, begge med jødisk baggrund, til en samtale om, hvad netop det jødiske betyder for deres respektive forfatterskaber.

Jøde eller ej?
For Birte Kont (f. 1948) er spørgsmålet om den jødiske baggrund vanskeligt at besvare, for selv om hun blev født af jødiske forældre bosat i Danmark, var det ikke meget, hun stiftede bekendtskab med jødiske skikke og traditioner under sin opvækst, eksempelvis spiste familien ikke kosher-mad.

"Hjemme foregik der forskellige jødiske ting og sager, men man definerede ikke jødiskheden. Aldrig. Den var der bare som en skygge. Jeg voksede simpelthen op i skyggen af Anden Verdenskrig".

"Imens jeg var redaktør for Jødisk Orientering interviewede jeg en forsker, psykoterapeuten Judith Beermann Zeligson, der netop var optaget af, hvordan det var at vokse op som barn af jødiske forældre efter krigen. Zeligson brugte et billede, der illustrerer følelsen meget fint: En familie går på et fortov langs en mur. Moderen og faderen går forrest og kaster skygge op på muren. I dén skygge går barnet bagved dem. Der er altså forsket i anden generations oplevelser, men som fiktion er min roman, 'En by i Rusland', den første, der folder den fortælling ud på dansk, siger hun og ser ud på publikum, idet hun fortsætter:

"Det var noget mærkeligt noget. Jeg skulle for eksempel ikke deltage i religionsundervisning, fordi jeg var jøde, men på den andet side levede vi jo ikke særlig jødisk, så hvem var jeg?

En by i Rusland
"På den ene side skulle jeg bare være som alle andre. Vi var som alle andre, sagde mine forældre, men på den anden side fornemmede jeg jo, at der var noget andet, men jeg vidste ikke hvad, bare at det var noget, man ikke kunne tale om. Jeg blev pålagt denne dobbelthed, der gjorde det svært for mig at orientere mig i verden. Ved at skrive 'En by i Rusland' (2011) satte jeg ord på det usagte, fortæller Birte Kont.

Værket er ikke selvbiografisk, som man måske kunne tro, men tager udgangspunkt i netop disse stemninger og følelser fra opvæksten, som forfatteren lader indgå som en del af personkarakteristikken af den lille pige, der er romanens hovedperson, og som føler sig indespærret i et selv, hun ikke rigtigt kender.

Hovedpersonen bliver for eksempel sendt på jødisk skole men ikke ret længe, for hendes forældre synes, hun gradvist bliver for jødisk i dét miljø; som når hun hjemme foreslår sine forældre, at de skal følge traditionen og tænde sabbatlys.

Uden forklaringer, i familiens allestedsnærværende tavshed, flyttes pigen til den kommunale skole, hvor hun gang på gang erfarer, hvordan hendes klassekammerater tilsyneladende har større viden om, hvad det vil sige at være jøde, end hun selv har.

En helt forkert jøde
Forfatter Sally Altschuler (f. 1953) oplever sin jødiske baggrund som inspiration til de historier, han ikke kan lade være med at fortælle, om end det er første gang, han fortæller en familiekrønike som i den seneste roman En engel bag øret.

Familien, både Altschulers farmor, farfar, mormor og morfar, ankom til København fra det jiddische Østeuropa i 1912, men i det altschulerske hjem i Danmark holdt familien langt fra fast i alle jødiske traditioner, men man forholdt sig til jødedommen.

"Jeg kender slet ikke den følelse, som Birte skriver på, fortæller Altschuler.

"Hjemme var vi ellers ikke specielt ortodokse, men vi overholdt mange af de jødiske traditioner, og jeg blev da også indimellem slæbt med i synagogen. Jeg husker, at jeg blev derinde akkurat længe nok til, at jeg kunne liste ubemærket ud og gå på Zoologisk Museum sammen med min ven Simon. Vi skulle bare sørge for at være tilbage lige inden det sluttede, og det var vi.

Denne indstilling til jødedommen har Altschuler beholdt, for han definerer sig ikke som jøde ud fra en religiøs overbevisning, men føler sig alligevel jødisk. Som han skriver i En engel bag øret:

"Jeg har misforstået alt, er mere eller mindre fortabt, er en helt forkert jøde men jøde, det er jeg.

En engel bag øret og "Min bedstefar var russer og havde slangekrøller"
Familiekrøniken En engel bag øret (2011) er blandt andet inspireret af et anseeligt antal båndoptagelser med forfatterens faster Sara (f. 1912), der levende kunne berette om familiens medlemmer.

Romanen Min bedstefar var russer og havde slangekrøller, der også udkom i 2011, er samme historie, men fortalt for børn.

Især tipoldefaderen, Berel, der ifølge fasteren kunne tale med dyr, har en central rolle i begge romaner. Fortællestemmen er både fabulerende og sprudlende, "meget jiddisch", siger Altschuler og ler højt.

"Med "jiddisch mener jeg den særlige humoristiske distance til jødedommen, der var en del af den jødiske selvforståelse og kultur blandt de østeuropæiske jøder før krigen, men som forsvandt med holocaust. Med holocaust ændredes hele den jødiske selvforståelse og dermed kultur."

Sally Altschuler oplever at være medskaber af en fælles forståelsesramme for sig og sin familie ved at italesætte familiens historie. Ikke at romanen er den sandfærdige beretning om slægten Altschuler, men beretningen skaber virkelighed.

"Et menneske og en familie bliver virkelig, når det(n) italesættes, og i den proces danner ordene sårskorper på historiens rifter. Min fasters og andre familiemedlemmers historier er som en slags familiære landkort, man kan orientere sig efter. Jeg ser det som min opgave at udfylde alle de hvide pletter, siger han og tilføjer:

"Min fortælling er helt sikkert meget jødisk, men det kan man være på mange måder. Birte og jeg er det på hver vores måde, og for eksempel var Franz Kafka jo også en jødisk forfatter men på sin særlige måde.

LÆS OGSÅ: Jødiske forfattere finder aldrig ro

Betydningen af den jødiske baggrund
For at vende tilbage til moderator Helene Apelts spørgsmål om, hvilken betydningen det jødiske har i de to forfatteres respektive værker, er det, som antydet, ikke helt enkelt for nogen af dem at svare på.

Birte Konts roman En by i Rusland illustrerer, hvordan det jødiske både gør hendes roman helt unik og dog almen, for hvilken familie bærer ikke på en større eller mindre smerte eller sorg?

Læsere af En by i Rusland, der kender til et familieliv med forstillelse og fortielser, vil uden tvivl, jødisk eller ikke-jødisk, kunne identificere sig med den jødiske hovedpersons følelser og oplevelser. Imidlertid er der forskel på, hvordan et individ, en familie eller et samfund bærer og tackler sorgen.

Altschuler betegner sig selv som historiefortæller. At han tilfældigvis har en jødisk baggrund, betyder i denne sammenhæng, at historierne tager udgangspunkt i netop det jødiske.

Også tipoldefaderen havde efter sigende hang til at fortælle, men at det blev Sally og ikke Berel, der kom til at fortælle familiens historie, mener Sally Altschuler kan have noget at gøre med, at han er tredje generation i Danmark.

LÆS OGSÅ: Jødisk-amerikansk litteratur

Én eller anden har engang sagt, at alle i første generation bare gerne vil overleve, anden generation vil assimileres og tredje generation vil forsøge at huske og forstå alt, hvad der engang var, uddyber han.

Det almene i det specifikke
Begge forfattere peger på, at det jødiske givetvis ligger som en særlig stemning i deres respektive værker, og at denne jødiske stemning gør de to meget forskellige romaner specifikke, men at der netop i det specifikke ligger kimen til det almene.