Kvindelig rabbiner: "Selvfølgelig skal vi gøre op med patriarkalske systemer i religionen"

Sandra Kviat er rabbiner og feminist. Hun blev først interesseret i jødedommen, efter hun fandt ud af, at de jødiske skrifter kunne læses i et feministisk perspektiv. For hende er det naturligt at forbinde religion og feminisme, men ser samtidig udfordringer for kvinders ligestilling i det jødiske miljø

Kan feminisme være vejen til jødedom?

Den københavnske rabbiner Sandra Kviat skulle først opdage, at hun var feminist, før hun kunne finde sin plads i jødedommen. For hende var den feministiske tankegang grund til at dykke ned i de jødiske tekster. Det blev vigtigt for hende selv at finde svar i stedet for at følge dogmer, hun ikke forstod, og som ikke gav hende plads til at være sig selv.

”Jeg blev feminist som 15-årig. Det var det, der gjorde, at jeg gik fra at være ortodoks til progressiv jøde og gjorde det til min tradition. Det var også grunden til, at jeg selv begyndte at lede efter svar,” fortæller Sandra Kviat.

Det handler om fortolkning

Sandra Kviat er i dag rabbiner i den reformjødiske menighed Shir Hatzafon i København, og hun kæmper for kvinders rettigheder helt fra løn i synagogerne til dårlige jokes i hverdagen. For hende er det ikke altid et positivt billede af kvinder, man møder i de jødiske skrifter, hvis man læser dem med nutidens briller. Man er derfor nødt til at træffe et valg.

”Når man læser Bibelen fra et moderne synspunkt, skal man være opmærksom på, at der er mange områder, hvor vi har flyttet os moralsk. Så er spørgsmålet: Hvordan forholder vi os til det? Man kan læse det på overfladen og finde det er så forkasteligt, at man ikke kan have noget at gøre med det. Det synes jeg er ærgerligt,” siger Sandra Kviat, som mener, at den jødiske tradition opfordrer folk til at læse på flere niveauer:

”I jødedommen læser vi traditionelt på fire niveauer på én gang. Det er faktisk ikke en del af vores tradition udelukkende at læse det bogstaveligt. Selvfølgeligt skal man se hvad der virkelig står, men du skal også læse i kontekst og se inden under og igennem,” uddyber Sandra Kviat.

Et af de steder, som kan virke stødende for kvinder i dag, er eksempelvis i 3. Mosebog 15, 19-24, hvor Gud befaler, at israelitternes kvinder skal isoleres i syv dage under deres menstruation, da blødningerne gør dem urene.

Set fra et moderne perspektiv, hvor friblødere, bloggere og kunstnere kæmper imod tabuiseringen af kvinders menstruation, er det oplagt at se versene som sexistiske. Desværre går megen mening tabt, hvis versene bliver læst i en moderne kontekst. Det mener Marianne Schleicher, som er lektor på religionsvidenskab på Aarhus Universitet og forsker i jødedom og køn.

”Man skal vide, at det ikke er en moralsk urenhed, som 3. Mosebog taler om, men en urenhed, der forhindrer en i at komme tæt på det hellige, der er tale om her. Altså det man kalder en kultisk urenhed. Derudover er der nogle kønsforskere, der mener, at ligesom mændene, der skal omskæres og udtrykke deres etnicitet på penis, markerer kvinderne det jødiske tilhørsforhold ved at overholde de her regler i forbindelse med menstruation,” forklarer hun.

Vi kan lære noget af teksterne

Vi kan, ifølge Sandra Kviat, lære noget af de bibelske skrifter, selvom de kan afspejle et misogynt verdensbillede. For hende er det vigtigt ikke at ignorere, når kvinder optræder i Bibelen, selvom det kan være ubehageligt at læse om. Hun kommer med et eksempel fra 1. Mosebog 34, hvor historien om Dina fremgår:

"Man hører nærmest ikke om Dina før eller efter kapitel 34. Hun er jordemor, og den lokale prins bliver forelsket i hende. I teksten ser det ud som om, at prinsen enten forfører hende eller voldtager hende. Det ender med at hendes brødre tager hævn og slår prinsen og alle kejserens mænd ihjel. Det er en af de få historier, som ikke bliver læst højt i gudstjenesten, netop fordi det er så frygteligt at læse det højt."

Men netop fordi det handler om vold mod kvinder, mener Sandra Kviat, at det skal læses højt, da det stadig er et problem i samfundet i dag.

"Det skal læses højest, så man netop kan italesætte, at der er et problem. De ting skal også tales om i et religiøst perspektiv. Det skal ikke accepteres, men når man bringer historierne frem i lyset, giver det perspektiv," forklarer Sandra Kviat.

Ortodoks og progressiv jødedom

Sandra Kviat gik i sin ungdom fra ortodoks til progressiv jødedom, blandt andet på grund af kvinders roller i synagogen. Den ortodokse jødedom adskiller sig nemlig markant fra den progressive jødedom, som den konservative og reformerte jødedom hører ind under, da den har bibeholdt de traditionelle kønsroller.

”Hvis du kigger på den udlevede ortodokse jødedom, ser du meget strikse roller, som adskiller kønnene, fordi kvinder traditionelt set har skullet passe børn og forældre,” forklarer Sandra Kviat.

I ortodoks jødedom er mænd nemlig bundet af tidsbestemte bønner, som skal bedes i synagogen. Kvinder er ikke bundet af samme krav, da det traditionelt var dem, der passede børnene. De skulle dog bede alligevel, men behøvede ikke ligesom mændene at gøre det på fastsatte tidspunkter i synagogen.

Det var derfor automatisk også mændene, der fik frihed, ansvar og lederpositioner i synagogen. I dag hæmmer de kønsopdelte regler kvinder mere end det gavner, selvom det ifølge Sandra Kviat var til kvindernes gavn, at reglerne oprindeligt blev lavet.

”Rabbinerne var godt klar over, at de ændrede på reglerne fra skriften, men de gjorde det med vilje for at forbedre kvinders vilkår. På det tidspunkt havde jøder derfor bedre vilkår end mange andre,” understreger hun.

I ortodoks jødedom har man heller ikke kvindelige rabbinere, for at de ikke skal komme til at friste mændene. Mænd og kvinder skal også sidde adskilt til gudstjenesterne i synagogen.

Feminisme i ortodoks jødedom

Men selvom om kønsrollerne i ortodoks jødedom ligner, at de er som skåret i sten, findes der også feminister, som arbejder for ligestilling inden for en ortodoks kontekst.

Jewish Orthodox Feminist Alliance (Jødisk-ortodoks feministisk alliance) er en jødisk-ortodoks gruppe, der kæmper for kvinders rettigheder. Gruppen er filosofisk feministiske, men lever stadig under sociale regler, som i dag ses som misogyne af andre feminister.

"Balancen mellem at være religiøs og feminist kan være svær at opretholde som ortodoks jøde. Det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal leve. Hvis du ser skrifterne som hellige, er du bundet på en helt anden måde, end du for eksempel er i den progressive jødedom, hvor skrifterne bliver set som guddommeligt inspirerede, men ikke guddommelige i sig selv. På den måde accepteres det, at forståelsen af teksterne kan ændre sig, fordi det er skrevet af mennesker i en anden tid," forklarer Sandra Kviat.

I ortodoks jødedom er der dog stadig frihed til fortolkning. Da jøderne historisk har været spredt over hele Europa, er det en udpræget forståelse, at hver menighed finder frem til egne standpunkter.

"I en ortodoks kontekst vil man typisk sige, at man skal få de børn, man kan, men der vil være gyldige grunde i en ortodoks kontekst til at bruge prævention. For eksempel er der jødiske tekster i middelalderen, som tillod kvinder at bruge prævention, hvis for eksempel deres helbred, humør eller sågar skønhed var truet ved udsigten til at få flere børn," forklarer Marianne Schleicher.

Udfordringer i dag

Selvom kvindelige rabbinere er et forholdsvist normalt syn i den progressive jødedom, er der stadig udfordringer at håndtere i menigheden. Udfordringer som også findes i mange andre sammenhænge i Danmark.

"Generelt bliver unge kvinder ikke altid taget så seriøst, som mændene gør. Hvis en kvindelig rabbiner forlader sit job efter 10 år, og der så kommer en nyuddannet mandlig rabbiner og overtager, starter han på samme lønniveau, som hun har skulle kæmpe sig frem til," forklarer Sandra Kviat.

Det er ikke det eneste sted, kvinder ikke bliver taget lige så seriøst som mændene.

"Det er generelt ældre mænd, der siger nogle ting til mig. Når jeg kommer ind i mit rabbinertøj kan nogle af dem spørge: 'Hvor er dit skæg?' Noget jeg hører rigtig mange gange er bemærkninger som: 'Du er den flotteste rabbiner i Danmark.' Jeg ved, det er ment som en kompliment, men der ligger en undertone i det. De fokuserer på det fysiske, hvor jeg gerne vil have, at de fokuserer på, hvad jeg siger, mine prædikener og hvordan jeg hjælper menigheden med at gro," fortæller Sandra Kviat.

Jødedommen kan bidrage til feminismen

Jødisk feminisme kan ifølge Sandra Kviat bidrage med meget til debatten om kvinders rettigheder i Danmark.

"Feminisme bliver hurtigt meget middelklasse, hvidt og mainstream. Sådan er kvinders levevilkår ikke i resten af verden. Vi skal passe på, at denne her vestlige feminisme ikke bliver banket ned over hovedet på andre kvinder. I religionerne har man også masser af eksempler på kvinder, som har haft stor betydning i kontrast til andre kvinder på deres tid. De religiøse traditioner minder os om, at kvinder ikke altid har været på én måde," fortæller Sandra Kviat og understreger, at det ikke betyder, at man ikke skal gøre op med patriarkalske systemer i religionerne:

"Selvfølgelig skal der gøres op med patriarkalske systemer inden for de religiøse bevægelser, men religiøse traditioner er ikke per definition onde, forkerte eller irrelevante."