Min kristne tilværelsesforståelse driver mig

- Tror vi på Guds kærlighed, kan vi ikke lade mennesker slæbe sig  igennem et hæsligt liv uden at hjælpe, siger korshærschef Bjarne Lenau Henriksen, som i mere end fire årtier har arbejdet  blandt samfundets svageste

Det, der startede som en tilfældighed en onsdag aften i oktober måned i 1968, endte med at blive et livstidsjob.

I over fire årtier har Kirkens Korshærs chef Bjarne Lenau Henriksen, der efter mere end 40 år i Korshærens tjeneste går på pension i slutningen af året, set sprittere, misbrugere, narkomaner og fattige træde ind i Kirkens Korshærs lokaler.

- Det hele startede, da jeg var begyndt at læse teologi og mødte nogle studiekammerater, der var hjælpere til de såkaldte sprittermøder hos Kirkens Korshær i Stengade på Nørrebro, hvor sprittere fik noget at spise, noget kaffe og the og hyggede sig. De spurgte, om jeg havde lyst til at være med, og jeg var jo nysgerrig og tænkte, at det ville jeg gerne prøve, og jeg er blevet hængende lige siden, fortæller Bjarne Lenau Henriksen om sit første møde med Kirkens Korshær.

I løbet af de godt 40 år, Lenau har været i Kirkens Korshær, har mange ting ændret sig. Én af de ting, der ikke har ændret sig, er korshærchefens drivkraft og motivation for sit arbejde. Det, der driver ham i det daglige arbejde i dag, er stadig de samme ting som i 1968.

- De mennesker vi har med at gøre, har det svært på utallige måder. Det er vigtige og utroligt indholdsrige mennesker, og der er virkelig meget i deres liv, som jeg får rigtig meget ud af. Samværet med disse mennesker giver mig inspiration og driver mig til at holde fast i alle dem, der har brug for Kirkens Korshær, siger han.

Udover de mennesker, Bjarne Lenau Henriksen møder i sin dagligdag hos Kirkens Korshær, spiller religionen også en vigtig rolle i hans daglige arbejde, og selv om det ikke var de teologiske eller ideologiske overvejelser, der i sin tid gjorde, at han meldte sig frivilligt hos Kirkens Korshær, så er religionen efterhånden blevet en vigtig brik for korshærchefen.

- Det, der i høj grad driver mig i dagligdagen, er min kristne tilværelsesforståelse, der rummer budskabet om Guds kærlighed og medfører kravet om nogle etiske overvejelser. Det er min opfattelse, at tror vi på Guds kærlighed, så kan vi heller ikke lade mennesker slæbe sig af sted igennem et hæsligt, fattigt og misbrugende liv uden at forsøge at hjælpe dem og være sammen med dem, forklarer han.

Mange mennesker har været inde og ude af Kirkens Korshærs døre, siden Bjarne Lenau Henriksen startede, og uanset hvor meget han end forsøger at hjælpe dem, står han ofte tilbage med følelsen af at være magtesløs, men det forhindrer ham stadig ikke i at forsøge at hjælpe dem, der søger Korshærens hjælp.

- Følelsen af afmagt står man tit med, det kan for eksempel være, når man ser et menneske have det rigtig dårligt, men ikke rigtigt kan hjælpe det. Til gengæld ligger der i kristendommen det, man kan kalde trodsen, det er for eksempel følelsen af at være magtesløs, men at man ikke vil finde sig i det, altså at man bliver ved, også selvom det ikke lykkes eller ikke nytter noget overhovedet. Ironisk kan man sige, at Kirkens Korshær lader sig fodre med ny mjød hver eneste dag, fortæller han.

Bjarne Lenau Henriksen har i løbet af sine godt 40 år været med til at opleve mange forandringer hos Kirkens Korshær. Fra at være et sted, hvor de fleste gæster var såkaldte sprittere til i dag, hvor Korshærens gæster rummer alt fra hjemløse, misbrugere, fattige, psykisk syge, til familier med anden etnisk baggrund. Ifølge korshærchefen kan man ved et tilbageblik se, hvordan samfundets tendenser og politiske beslutninger har haft indflydelse på Korshærens arbejde og på, hvilken type mennesker søger Kirkens Korshærs hjælp.

- Da jeg startede i Korshæren, havde vi et velstands-Danmark, hvor arbejdsløsheden var lav, og de fleste mennesker havde en god økonomi. Dengang var det mere sprittere og den slags. Det helt store skred var stofmisbruget, som eksploderede i 1973, hvor den såkaldte morfinbase kom til landet, og det førte med sig, det vi kalder blandingsmisbruget, det vil sige en blanding mellem hashmisbrug, alkohol og så videre, forklarer Bjarne Lenau Henriksen og fortsætter den historiske gennemgang af Korshærens gæster.

- Det næste store, der skete, var afinstitutionaliseringen, det vil sige, da man lukkede de psykiatriske hospitalsafdelinger og nedlage mange sengepladser, det gav de psykisk syge virkeligt dårlige vilkår. Inden for de seneste 10-15 år har vi også oplevet, at fattigdommen er kommet igen, den var der ikke, da jeg startede i 1968, siger Bjarne Lenau Henriksen.

Et andet element, der ifølge korshærchefen har flyttet sig de seneste årtier, er de mange mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Bjarne Lenau Henriksen mener, at de kommer til Kirkens Korshær på grund af de dårlige modtagelser, som mange af disse mennesker oplever i det danske samfund.

- Mange får starthjælp og en introduktionsydelse, men det kan de simpelthen ikke leve af. Vores dårlige behandling af folk, der kommer andre steder fra, er markant. På nogle af vores herberger er over halvdelen af beboerne folk med anden etnisk baggrund, fortæller han.

- Nu har vi også fået hele flygtningeproblematikken. Den er kommet i løbet af de seneste femten år, og det vil vare ved, for nu har vi jo det globale samfund og Schengenaftalen, og det betyder, at fattigdommen også rejser på kryds og tværs af grænser.

Når Bjarne Lenau Henriksen går på pension i år, kan han se tilbage på en karriere, hvor Kirkens Korshær med ham som chef er vokset fra at have en omsætning på 50 millioner kroner til at have en omsætning på 200 millioner kroner. Trods denne vækst, mener Lenau, det er en yderst negativ udvikling, fordi jo større Kirkens Korshær bliver, jo flere mennesker har brug for hjælp.

At 2010 er blevet erklæret som EU's fattigdomsår har heller ikke gjort den store forskel for Kirkens Korshær.

- Regeringen foretager sig ikke noget som helst, de holder konferencer og har noget skriftligt materiale, men Kirkens Korshær står midt i fattigdommen og får mere og mere at lave, og det er det, det handler om for os. Fattigdomsåret får tilsyneladende ikke nogen effekt, fordi vores regering ikke vil vedkende sig fattigdommen. Der må man sige, at regeringen er virkelighedsresistent, siger Lenau.

- Fremtiden for Kirkens Korshær ser sådan ud, at vi i givet fald bliver større og større, men samtidig betyder det, at fremtiden for samfundet ser mørkere ud. Vi prøver på at følge med, men selvfølgelig har vi vores grænser, slutter Bjarne Lenau Henriksen, der har planer om at gå på pension den 31. december 2010.