Er paven blevet politisk aktør i flygtningekrisen?

Når paven tager tolv flygtninge med til Vatikanet i sit privatfly, gør han mere end at opfordre til barmhjertighed. Han blander sig konkret i EU's flygtningepolitik, mener Jakob Egeris Thorsen, der er post.doc. ved Systematisk Teologi på Aarhus Universitet

I weekenden blæste pave Frans endnu en gang til mediestorm. Efter et besøg på den græske ø Lesbos, der i de sidste måneder har været tusinder af flygtninges og migranters indgang til Europa, bragte paven tolv udvalgte flygtninge fra Syrien med tilbage til Vatikanet i sit eget fly.
 
Besøget på Lesbos bragte i sig selv debat, fordi det faldt kort efter, at Tyrkiet og EU landede en aftale om tilbagesendelse af flygtninge fra øen. 

På vej i flyet fra Lesbos erklærede pave Frans dog, at han ”ikke kender meget til aftalen”, og at hans rejse ikke skulle ses ”politisk, men som en humanitær gestus”.
 
Men sådan en skelnen holder ikke. Det siger Jakob Egeris Thorsen, der er post.doc. og forsker i katolicisme og mellemkirkeligt arbejde ved Systematisk Teologi på Aarhus Universitet. Ifølge ham er det både politisk og helt særligt, at paven tager flygtninge med fra Lesbos:

”Paven har tidligere kritiseret europæiske ledere for ikke at behandle flygtninge ordentligt. Men at bringe tolv flygtninge fra Lesbos hjem i sit fly er ikke bare en paves opfordring til barmhjertighed, det kan tolkes som en direkte politisk handling,” mener Jakob Egeris Thorsen.

Aktionen med at flyve udvalgte syrere til Vatikanet har sat gang i en heftig debat om pavens politiske rolle. Den italienske avis ”La Repubblicas” Vatikan-ekspert, Marco Ansaldo, kaldte pavens handling for ”et ekstraordinært træk” og så handlingen som en reaktion på aftalen mellem EU og Tyrkiet om tilbagesendelse af flygtninge. 

"Det ekstraordinære" skyldes ifølge Jakob Egeris Thorsen, at der er tradition for, at en pave ”bredt informerer” offentligheden og politiske ledere om kirkens sociallære, men ikke, at kirken blander sig i den konkrete politik. 

"Pavens handling på Lesbos er kontroversiel, fordi den går længere end en appel om barmhjertighed og konkret kritiserer EU’s politik," siger Jakob Egeris Thorsen, der tilføjer, at handlingen desuden kan placere paven på samme niveau som politikerne, og at Frans derfor også må forvente at blive kritiseret som en politiker.

Det er allerede sket. Fra flere sider beskyldes paven for at tage stilling uden at have konkrete løsningsforslag til flygtningesituationen i Europa: 

”Ligesom alle andre er katolikker splittede i spørgsmålet om flygtninge og migranter. Mange vil mene, at pave Frans lægger op til en grænseløs humanisme. Det skaber både begejstring og dyb skepsis. Nogle mener, at paven er et moralsk fyrtårn, mens andre mener, at der er tale om en naiv og selviscenesættende ”gratis omgang” for paven, da han ikke skal håndtere de konkrete politiske og økonomiske problemer, flygtningesituationen fører med sig." 

Debatten om pavens handling er indtil nu blevet taget i de store verdslige medier og ikke i særlig høj grad af katolske kommentatorer. Det skyldes ifølge Jakob Egeris Thorsen, at man her altid er mere tilbageholdende med at kritisere pavens handlinger. Det så man for eksempel også dengang, paven erklærede, at ”Donald Trump ikke er kristen”.

Pavens hjembringelse af 12 flygtninge fra Lesbos netop nu er så kontroversiel en handling, at man fra Vatikanets side formentlig vil insistere på, at det var en barmhjertighedsgerning uden politiske bagtanker. Men pave Frans har længe været kendt for at være mere politisk end mange forventer af en pave: 

”Religion og politik hænger sammen, og paven er altid en religiøs figur, som også har politisk betydning. Men pave Frans har været både mere markant og mere udtalt politisk end sin forgænger,” mener Jakob Egeris Thorsen.

I de fleste af sine politiske markeringer læner paven sig til venstre. Jakob Egeris Thorsen nævner pavens rejse til Cuba, hvor Frans søgte at forbedre de diplomatiske forbindelser mellem USA og Cuba uden at kritisere Cubas regering. Desuden nævner han pavens tur til grænsehegnet mellem USA og Mexico og udtalelsen om, at Donald Trump ikke er kristen som andre eksempler i rækken af markante, politiske signaler fra den argentinske pave.