"Religiøs tro er overtro"
Religiøse mennesker mistolker verden, mener cand. scient. Morten Monrad Pedersen, der er forfatter til ny religionskritisk bog
- Jeg ser religiøs tro som en form for overtro. Tro på genopstandelsen er ikke anderledes end tro på spøgelser og healing, fordi den ikke er understøttet af logik og observationer.
Det siger cand. scient. Morten Monrad Pedersen, der er aktuel med den religionskritiske bog Den 7. sans Hvorfor misforstår vi verden.
Ifølge forfatteren kan tro deles op i to former: Overtro, som for ham er det samme som religiøs tro, og tro, der er logisk dokumentation bag.
- Jeg mener at tro i betydningen, jeg tror, at der står en liter mælk i køleskabet, fordi jeg satte den derind i går, står i et rimeligt forhold til dokumentationen. Overtro går ud over, hvad man har dokumentation for, og derfor holder den form for tro ikke, mener Morten Monrad Pedersen.
Alt har en logisk forklaring
Morten Monrad Pedersen er ateist og stiler efter at tro på det, der bedst understøttes af logiske argumenter. Han mener, at alt i princippet kan forklares videnskabeligt, men derfor er der i praksis meget, vi aldrig kommer til at forstå.
- Der er meget vi ikke kan forklare på nuværende tidspunkt. Men det gør det ikke til noget overnaturligt eller principielt uforklarligt. På samme måde som at lyn heller ikke var et overnaturligt fænomen, dengang man mente, Thor stod bag.
Bibelen kan føre til religiøs ekstremisme
Morten Monrad Pedersens bog lægger op til en diskussion imellem sikker viden og tro, og det projekt kan umiddelbart virke utopisk. For gør det nogen skade, at troende holder fast i en irrationel forklaring, hvis den giver mening for dem?
- Når man nægter sig selv eller sine børn lægehjælp på grund af tro, så er det skadeligt. Når mennesker på grund af deres religiøse tro slår andre ihjel, så er det skadeligt, fastslår Morten Monrad Pedersen.
Eksemplerne henviser til sekteriske og fundamentalistiske former for tro. Men Morten Monrad Pedersen mener også, at mere moderat tro er problematisk.
- Religioner skaber konflikt og undertrykkelse. Også moderat religion gør hellige skrifter som Bibelen og Koranen til gyldige grundlag at argumentere ud fra, og dermed har man foræret ekstremisterne et fundament, mener Morten Monrad Pedersen.
Du mener, at Bibelen kan føre til religiøs ekstremisme?
- Idet Bibelen accepterer overtro, har vi et samfundsproblem. Hvis troende argumenterede ud fra påskeharen, ville de blive til grin, men de bibelske tekster accepteres af mange mennesker verden over, og derfor godtages de, også af ekstremister.
Tro er intellektuel virus
I bogen bliver religion sammenlignet med intellektuel virus, der viser sig som idéer uden logiske argumenter.
- Religioner er mistolkninger, der spreder sig, så snart vi bliver overbevist om dem, mener Morten Monrad Pedersen.
Og af den grund mener han også, at religiøs tro kan være med til at undergrave demokratiet.
- Grundlaget for et velfungerende demokrati er borgere, der kan tage rationelt stilling til samfundets problemstillinger. Men tro undergraver demokrati, når den vinder over rationalitet. Det nytter ikke, at troende forsøger at overbevise hinanden uden videnskabeligt grundlag, siger han.
Vores samfund bygger på kristne værdier, der har været med til at udvikle det op igennem historien. Kan religion ikke være opbyggelig i stedet for nedbrydende?
- Jeg er ikke enig i, at vores samfund bygger på kristne værdier. Uden kristendommen ville mange af de værdier, vi har i dag være de samme. Mange af de regler, man finder i kristendommen, baserer sig på endnu ældre filosofiske tekster. Den gyldne regel, der siger: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem (Matthæusevangeliet, red.), er formuleret af filosoffer, før kristendommen formulerede den. Reglen kan også findes i både kongfuzianisme og hinduisme fra omkring det sjette århundrede før Jesu fødsel, påpeger Morten Monrad Pedersen.
Måske én sidegevinst ved tro
I bogens kapitel 10 argumenterer Morten Monrad Pedersen for, at troen kan have en evolutionær betydning. Det vil sige, at den, der tror, vil kunne overleve på sin tro.
Det gør han ved at tage fat i eksemplet placeboeffekten som kan forklares på følgende måde: Hvis man for eksempel ikke har fået medicin, men tror man har fået den, kan man på forunderlig vis mærke virkningen alligevel, udelukkende på baggrund af sin tro.
- Placebo-effekten er afhængig af, at man tror på, at behandlingen virker. Dermed vil mennesker, der tror på, at shamanens helbredende magi virker, have en fordel frem for dem, der ikke tror på det, skriver han.
På den måde bliver religiøs tro et biprodukt af noget andet, der i sidste ende er med til at sikre vores overlevelse.
Men denne spinkle åbenhed over for religion, manes igen til jorden.
- Værdien af placeboeffekt vil være klart mindre i dag, hvor vi har lægevidenskaben, og ulemperne ved tro opvejer derfor fordelene. Et negativt ladet ord, som virus eller parasit, er derfor passende at bruge om den religiøse tro, afslutter forfatteren.
Morten Monrad Pedersen er cand. scient., forfatter og arbejder som IT-konsulent. Den 7. Sans - Hvorfor misforstår vi verden. Rosenkilde, 12 marts 2010, 299 kr.