"Sekulariseringen har ikke gjort det af med mirakeltro"

"I lande, hvor man mere forventer mirakler, der vil man nok også mere have blik for det. Og det tror jeg, er en stor forskel. Det kan sagtens være, at mennesker i Danmark oplever ting, som i andre lande ville komme under den kategori, der hedder mirakler. Måske fordi vi ikke er vant til at tænke sådan," siger dr. theol. Niels Christian Hvidt. Foto: Lars K Mikkelsen Denmark

I en tid, hvor et naturvidenskabeligt verdensbillede dominerer, kan det synes kontroversielt at tale om mirakler. Og den nordeuropæiske mirakeltro er da også meget anderledes end i den øvrige kristne verden, siger dr. theol. Niels Christian Hvidt

Miraklets funktion er at få ting til at gå op for folk og skabe opmærksomhed om troen. Men troen er stadig noget, man kaster sig ud i, og ikke noget man har beviser for.

Det siger dr. theol. Niels Christian Hvidt, som arbejder på Syddansk Universitet, hvor han beskæftiger sig med tro og eksistentielle spørgsmål i lægeverdenen. Han har desuden læst og undervist i Rom, hvor han blandt andet har undersøgte mirakler og tolkningen af dem i teologien.

"Gud, hjælp mig!"
I undersøgelser af patientgrupper har Niels Christian Hvidt erfaret, at sygdom kan bringe trosoplevelser, eller det, nogen kalder mirakler tættere ind på livet:

Vi har blandt nogle patienter mødt denne her tro på, om ikke Gud kunne hjælpe. Og det har vist sig i blandt andet forskning fra udlandet, at det er med til at gøre, at der overhovedet bliver spurgt ind til troen. Men der er nok mindst lige så mange, der med troen håber på, at Gud vil hjælpe lægen med at gøre dem raske, eller med at hele helbredelsesprocessen som sådan bliver god.

Troen på mirakler eksisterer endnu i dag, også i en udpræget sekulariseret verdensdel som Europa. Men der er alligevel forskelle på, hvordan omverdenen forholder sig til fænomenet:

Det er meget udbredt, blandt andet herhjemme, at man beder Gud, hjælp lægen med at gøre mig rask; hvor man i USA og andre lande er mere tilbøjelige til at bede Gud direkte, Gud, gør mig rask! Blandt andet i katolske lande, og også i USA, er man tilbøjelige til at tænke i de baner. Hos os i det sekulariserede Nordeuropa, der har man adskilt det spirituelt religiøse og det verdslige, siger Niels Christian Hvidt med henvisning til Luthers to-regimentelære.

To-regimentelæren er en teologisk læresætning, der oprindeligt beskriver Guds måde at herske i verden på. Gennem kirkens forkyndelse af evangeliet, der skulle føre til tro og gennem den givne verdslige øvrighed, der med magt opretholder en form for orden.

Det ses også tydeligt i den medicinske verden, uddyber Niels Christian Hvidt, og ikke blot i måden folk beder på, hvis de beder Gud om noget. I Danmark og lignende lande, har arbejdet med patienters trosmæssige erfaringer stort set været indskrænket til sygehuspræstens virkefelt. Men som forskningsfelt er et bredere fokus på området ved at brede sig hertil fra Amerika og det katolske Europa, beretter han.

Ikke alle er blege for at tale om mirakler
Forskellene begrænser sig dog ikke til patienter, der måske har særlige personlige behov og håb. Det handler også om, hvordan man forholder sig til den naturvidenskabelige verdensforståelse; den har i visse henseender forhindret, at folk overhovedet taler om mirakler og andre overnaturlige fænomener:

Vi er så vant til at bevæge os inden for den naturvidenskabelige forståelsesramme. Så det er blevet vanskeligere og vanskeligere. Men når vi så alligevel gør det, så er der jo altid folk, som har oplevet et eller andet, følt noget eller håbet på noget. Meget mere end man ellers skulle tro. Man kan sige, sekulariseringen ikke har gjort det af med Gud som sådan, og i den tro på Gud, der ligger jo også en tro på, at han kan gribe ind.

I lande, hvor man mere forventer mirakler, der vil man nok også mere have blik for det. Og det tror jeg, er en stor forskel. Det kan sagtens være, at mennesker i Danmark oplever ting, som i andre lande ville komme under den kategori, der hedder mirakler. Måske fordi vi ikke er vante til at tænke sådan.

Desuden vil nogen måske frygte at blive lidt til grin, og derfor ikke vide, hvor de skulle henvende sig med noget, der kunne tydes religiøst som noget mirakuløst, fortsætter han.

Noget at undre sig over
Men forskellene stikker sandsynligvis dybere. Niels Christian Hvidt fortæller, hvordan selve ordene også afspejler forskellige teologiske traditioner i den katolske og lutherske verden.

Ja, der er rigtig megen terminologi i det her. I det lutherske Nordeuropa, Tyskland navnlig, taler man meget om underet; det er lidt blødere, og det lægger mere op til troens tolkning. Men miraklet, det er lidt mere konkret, næsten for konkret til at vi synes, vi kan håndtere det. Men i de latinske sprog, og også i engelsk, der bruges mirakel mest, også i teologien.

Der er forskelle på katolikker og protestanter
Forholdet til naturvidenskaben er én ting, men i de teologiske traditioner findes også årsager til forskellene i synet på mirakler i de kristne konfessioner. I Danmark og andre dele af Nordvesteuropa har en såkaldt eksistensteologisk strømning i lutherdommen; her skulle troen helst, så at sige, være på trods, og man skulle helst kæmpe med den individuelt.

Det har nok haft en betydning i forhold til, hvordan mirakler tolkes. Men Niels Christian Hvidt mener ikke, det har været det afgørende:

Selv i de situationer hvor meget konkrete mirakler bliver undersøgt, er der også åbent for fortolkning. Så mere konkrete er de sådan set ikke. Men jeg tror, at meget af det går tilbage til eksistensteologien, hvor troen ofte blev set som et paradoks, og man måtte kaste sig ud på de 70.000 favne. Men før et menneske kommer dertil, så er det jo ofte, at et eller andet er gået op for vedkommende."

Niels Christian Hvidt taler om den katolske kirke, der har institutionaliseret sit arbejde med mirakler; der er der stadig meget åbent for personlig fortolkning, så det er muligvis ikke der, den store forskel er, mener han:

Jeg tror mere, det handler om at man i den mere liberale lutherdom også har haft en Bultmann for eksempel, som ikke accepterede, at ting i Bibelen, der tolkes som overnaturlige, hører hjemme i vores tid præget af sekularisering og religiøs pluralisme. Det har også præget billedet.

Rudolph Bultmann (1884-1976) var en indflydelsesrig tysk, luthersk teolog, der lagde stor vægt på at afmytologisere den kristne tro og bibeltolkningen: I en tid præget af et naturvidenskabeligt grundsyn og med en stigende religiøs mangfoldighed, måtte man ikke lade overnaturlige elementer i beretningerne spærre for folks tilegnelse af det mest væsentlige i det kristne budskab, mente han. Niels Christian Hvidt tilføjer:

Altså, i den katolske kirke er man slet ikke lukket over for historisk-kritisk metode og over for at arbejde kritisk med teologi. Men afmytologiseringen har alligevel ikke haft samme indvirkning der.

Gud er en del af vores virkelighed
Forestillinger om mirakler i en eller anden form findes i alle religioner, mener Niels Christian Hvidt. Selve forestillingen eller håbet om de religiøse eller guddommelige kræfters indgriben i menneskelivet synes at gå igen alle steder. Selv i buddhismen, tilføjer han, hvor man også har tekster, der beretter om Buddhas undere og lignende.

Men Niels Christian Hvidt har som teolog hovedsageligt beskæftiget sig med kristendommen og dens tolkninger. Og her mener han, at et af de tydeligste og mest interessante aspekter er, hvordan lutherdommen og katolicismen ser forskelligt på miraklerne:

I forhold til de store kristne konfessioner, kan der som sagt tydeligt skelnes mellem det lutherske og det katolske aspekt. Og der er det rigtigt, at der i katolsk regi er et større flow mellem Guds verden og denne verden, mens det i lutherdommen er lidt mere adskilt.

I katolsk forstand kan man sige, at Guds virkelighed ikke er hermetisk adskilt fra denne virkelighed, tværtimod opfattes det som en del af en helhed; alt er på en måde i Gud og Gud er i alt. Det er en central forskel, fordi den er afgørende for, hvordan man møder sekulariseringen og naturvidenskaben, og derfor også for hvordan man tolker oplevelser af mirakler.

Det skal ikke forstås sådan, at lutherdommen afviser Guds indgriben i menneskelivet. Og omvendt skal det heller ikke tolkes sådan, at katolsk tro har brug for støtte fra mirakler for at gøre sig gældende. Men det betyder, at de to konfessioner, lutherdommen og katolicismen, har forholdt sig til naturvidenskaben på ret forskellige måder.