Yogalærer: Jeg er vild med fortællekunsten i hinduismen

Soham Johansen er yogalærer og direktør for Hamsa Yoga Studio i København. Derudover har han en indgående viden om verdens store fortællinger. Nogle af de fortællinger stammer fra hinduismen, og dem bruger han i sin yogapraksis

I Soham Johansens yogastudio i Indre By i København hersker en varm minimalisme. På de hvide vægge hænger store, grønne planter og i receptionen er et stearinlys tændt. Der er sparsomt møbleret men til gengæld en masse puder. På et lavt bord står en kande med varm te og en bakke med glas.

Den ro, rummet møder en med, er dog ikke et resultat af meditation og solhilsner, der skal sende gode energier i kredsløb. Det er resultatet af en helt almindelig arbejdsdag, hvor det første, Soham Johansen gør, når han møder ind på arbejde, er at åbne receptionen, lave te og sørge for, at alt er rent og pænt:

”Det kræver jo i virkeligheden en hel del at sørge for, at et sted ligner, at der ikke bliver gjort noget. Der skal svinges en støvsuger, tørres af, laves te og købes toiletpapir, ” siger han med et smil.

Soham Johansen sidder på gulvet med et glas te i hånden, mens han fortæller om det, der både er hans arbejde og passion. Som selvstændig arbejder han alle årets dage, og når han ikke lige har en yogaklasse eller ordner administrative opgaver, er han på udkig efter inspiration. Som yogalærer bliver han nemlig aldrig færdig med at studere:

”Jeg er ikke nødvendigvis en yogalærer, eller det er jeg, men jeg er jo også en studerende”, siger han og uddyber:

”Vi siger nogen gange lidt for sjov, at vi tilbyder yogauddannelser, og det, der sker på yogauddannelserne er, at folk bliver evighedsstuderende.”

Henter inspiration i religiøse fortællinger

I yogalokalet ved siden af receptionen er endevæggen dekoreret med et billede af den hinduistiske gudinde Lakshmi siddende i lotusstilling. Soham Johansen sidder selv i lotusstilling, mens han fortæller om verdens religiøse mangfoldighed som et åbent leksikon. Foruden de omtrent fem yogauddannelser, han har bag sig, er han også gået i dybden med nærorientalske kulturer.

Når han skal beskrive, hvilke religiøse traditioner, han henter sin inspiration fra i yogaen, er der derfor ikke noget entydigt svar at hente. Soham Johansen inddrager nemlig alt det, han mener kan informere yogaen:

”Det er jo på en eller anden måde blevet et kæmpe sammensurium. Som udgangspunkt er der jo nok en masse traditionel hinduistisk baseret kultur eller tradition, og også filosofi - vi vil jo måske kalde det filosofi, og de vil måske kalde det religion eller tro - som på en eller anden måde informerer yogaen”.

Soham Johansen mener, at når man inddrager gamle religiøse traditioner og fortællinger, giver det eleverne nogle redskaber til at håndtere de forstyrrende og måske ubehagelige tanker, der kan opstå, når man dyrker yoga eller mediterer:

”Jeg tror, det giver mennesker, der studerer yoga, nogle pejlemærker som gør, at man lidt nemmere kan tumle med de store spørgsmål i livet,” siger han og uddyber:

”Hører man en fortælling om en person, der kæmper med de samme kræfter eller dæmoner, hvordan overvinder de dem så? Ligesom fortællingen om Buddha, der sidder og mediterer, og så kommer de her forskellige forstyrrende kræfter til ham. Han overvinder dem ved at berøre jorden. Det kan måske minde os om, at vi også kan håndtere en af den moderne verdens dæmoner, nemlig stress, ved at grounde og røre jorden”.

Vild med hinduismens sanselighed

Udover religiøse fortællinger inddrager Soham Johansen også praksisser fra religiøse traditioner. Han slutter for eksempel ofte en yogaklasse af med at sige namaste, hvilket på sanskrit betyder ’jeg hilser dig’ eller ’jeg bøjer mig for dig’. Han kan også finde på at chante aum med sine elever eller snakke om karma i forbindelse med yogaen. Alt dette stammer dog ikke udelukkende fra hinduismen, fortæller han:

”Det kan være vi starter klassen ud med at brænde røgelse, som jo ikke er unikt for hinduismen, og så taler vi måske om nogle filosofiske eller traditionelle nøglebegreber som karma, dharma og prahna; livskraft. Men disse begreber hører heller ikke eksklusivt til i hinduismen”.

Når Soham Johansen ikke betragter karma og dharma som udelukkende hinduistiske begreber, så er det fordi, at mange religiøse fortællinger i deres oprindelse er inspireret af hinanden. Derfor er det i højere grad fortællingerne end religionen, Soham Johansen inddrager i sin yogapraksis:

”Jeg er helt vild med de fortællinger, der hører til den hinduistiske tradition eller religion. Man fortæller en masse om guderne, om hvordan Ganesha, guden med elefanthovedet, blev til, og at han er søn af Shiva”, opremser han og tilføjer:

”Man fortæller om Lakshmi, altså gudinden for skønhed, kærlighed og overflod og om, hvordan hun blev født. Hun steg op af havet, hvilket er sådan en sjov reference, der i hvert fald for mig minder om, hvordan Venus blev født”.

Venus er den romerske gud for kærlighed og skønhed. Hun er afbildet af den italienske maler Sandro Botticelli i det kendte oliemaleri "Venus' fødsel" fra 1400-tallet, hvor hun stiger op af en muslingeskal. At de religiøse fortællinger har ladet sig inspirere af hinanden, finder Soham Johansen også indenfor kristendommen:

”Der er andre ligheder, eksempelvis i fortællingerne om Buddha og Jesus. Der er en forestilling om, at Buddha blev født, mens hans mor var på rejse, i en hule, med nogle hyrder, og der kom nogle astrologer til hans fødsel eller forudsagde den. Det har været en god fortælling, så den er blevet brugt flere steder”, fortæller Soham Johansen.

Netop fordi Soham Johansen opfatter religionerne som sammenflettede i deres fortællinger, giver det heller ikke mening for ham at tilslutte sig en bestemt religion. Han er dog særligt vild med hinduismen på grund af dens tradition for en sanselig og farverig fortællekunst:

”Fortællingerne om, at der løber nogle energibaner, som transporterer solen og månens energi, dem skal jeg aldrig læse op på. For når noget bliver overleveret så sanseligt i form af farver, billeder, dyr, lyde og visualiseringer, så er det som om, at jeg husker det på en anden måde. Jeg tror, vores menneskelige sind er programmeret på en måde, så vi er designet til at huske fortællinger. På den måde er jeg helt vild med de aspekter af den hinduistiske tradition, som yogaen læner sig meget ind i i form af, at den er farverig, den taler om energier, billeder, blomster og dyr,” siger han

Samklang i et "aum"

Inspireret af hinduismen indleder Soham Johansen af og til en yogatime med at chante aum. For ham handler aum i høj grad om at finde en fælles lyd i rummet. Mens eleverne sidder i en behagelig position, beder han dem derfor om at lytte til hinanden og prøve at finde en samklang. Det gode ved aum er, at det er enkelt og har en fin klang, fortæller Soham Johansen og sammenligner aum med amen i kirken.

Selvom alle kan være med på et aum, er det ikke alle, der uden videre godtager det religiøse element i yogaen. Ofte kan Soham mærke, hvis der er en, der er ny til yoga og ikke helt kan finde sig til rette i det med at chante aum:

”Der er mange for hvem det er rigtig mærkeligt, og det er jeg fuldstændig åben omkring”, siger han og fortæller:

”Så plejer jeg at sige noget med, at man behøver ikke at synge med, man kan side bare lige et øjeblik, og en rigtig fin måde at deltage på er faktisk ved at sidde og lytte”.

For de fleste indeholder hverdagen ikke særlig mange elementer af, at man skal lytte til andre og komme i samklang med dem. Derfor kan et aum være rigtig tiltrængt klokken 16.30 en tirsdag eftermiddag, hvor folk kommer direkte fra arbejde med lidt uro i kroppen, mener Soham Johansen.

Det er vigtigt for ham at fortælle sine elever, at selvom man kommer til yoga for sin egen skyld og sin egen sundhed, så er det også et kollektivt projekt. Når han starter klassen med et simpelt aum, er det altså for at lade eleverne ankomme i rummet og tune ind på fællesskabet:

”Det virker simpelt og enkelt, men vi oplever jo, at stemningen før og efter er en anden. Det er som om, at nu er vi her. Nu går det i gang”.