Serie: Lys i mørket

Ateist: Jeg elsker kontrasten mellem mørke og lys

Selv finder jeg det utrolig hyggeligt med mørket og kulden, og jeg kunne ikke finde på at stikke af fra det. Tværtimod, skriver ateist Stinus Lindgreen. Foto: Privat.

Det indre lys og den indre varme kan man finde på flere måder. Den årlige julefrokost med vennerne, den gode mad og familiesamværet juleaften, og når man bare sidder derhjemme og kryber sammen i sofaen foran pejs og kalenderlys, mener ateist Stinus Lindgreen

Det er en mørk og kold tid i Danmark lige nu. Nogle bliver påvirket negativt af mørket, men personligt holder jeg af denne tid på året. Mørket virker for mig, hverken trist eller skræmmende. Jeg ser det ikke som en negativ eller truende ting, men som en helt naturlig del af livet.

Jeg boede nogle år i New Zealand, og en af de ting, jeg savnede, var en større forskel på årstiderne. Ja, det lyder måske fjollet, når man i Danmark bander over blæsten og den kolde regn i ansigtet en mørk mandag morgen, men ikke desto mindre er det sandt. Bevares, der var da forskel på sommer og vinter, men ikke helt på samme måde. Der var frostkolde nætter, der gjorde det nødvendigt at cykle på arbejde i vintertøj, men hjemturen var uden jakke og vanter. De mørke vinterdage kom aldrig rigtigt, og træerne smed ikke for alvor bladene.

Jeg kan godt lide, at der er forskel på årstiderne, og vinterens mørke og kulde er for mig en vigtig del af denne cyklus. Jeg elsker kontrasten mellem kulden og mørket udenfor, og det varme og lys, der møder én, når man træder ind ad døren.

I denne tid finder nogen lys og håb i fortællingen om Jesus. Det skal de da være velkomne til, men det har nu meget lidt med mørket og kulden at gøre. De er jo blot konsekvenser af et astronomisk fænomen befordret af vores klodes skæve hældning, som man vil opdage, hvis man tager flyveren sydpå. Det er en effektiv måde at undslippe mørket og kulden på.

Selv finder jeg det utrolig hyggeligt med mørket og kulden, og jeg kunne ikke finde på at stikke af fra det. Tværtimod. Lyskæderne, stearinlys, ild i pejsen, den ekstra gode mad, de på flere måder varmende drikke. Det hele er for mig med til at løfte oplevelsen til noget rart og omfavnende.

Det indre lys og den indre varme kan man finde på flere måder. Når man har indbudt vennerne til den årlige julefrokost og har kælet ekstra for detaljerne. Når familien er samlet juleaften, og man nyder den ekstra gode mad. Når den hjemmelavede glögg varmer i glasset og kroppen. Eller når man bare sidder derhjemme og kryber sammen i sofaen foran pejs og kalenderlys.

Det er vel derfor, vi opfandt ordet hygge. For det er jo hyggeligt.

Så kan man fortælle børnene om jordens hældning, om vores bane rundt om solen, om nat og dag og om årstidernes skiften. Man kan forklare, hvordan det lige nu er mørkt længere, men at vi ved hvorfor, og at det lige om lidt vender igen, så dagene gradvist bliver længere og længere. Man kan forklare, hvorfor planterne udenfor smider bladene og dør, og hvorfor man må vente til foråret med at plante nyt.

Og man kan snakke om, hvorfor dyrene har svært ved at finde mad selv, så man må hjælpe dem - ligesom man må hjælpe de mennesker, der ikke er lige så privilegerede som os. For det er jo også en hård tid for de af os, der ikke bare kan gå indenfor i varmen, når det bliver for koldt, eller tænde lyset, når det bliver for mørkt. Det bør man huske og hjælpe efter evne, om det så bare er at købe et ekstra eksemplar af de hjemløses magasin Hus Forbi.

I den mørke og kolde tid har vi mennesker naturligvis altid haft et behov for at markerenår det vender og begynder at gå mod lysere og nemmere tider. Jo længere nordpå, jo større betydning. Solhvervet er den naturlige markering af dette fænomen, som går på tværs af kulturer, og som nogle steder med tiden har fået tillagt andre betydninger eksempelvis den kristne jul.

Stinus Lindgreen er ateist og ph.d. i bioinformatik