Troen og musikken

Islam og musik: Et vanskeligt forhold

Musik og islam er ikke letforenelige størrelser, dog med undtagelse af de tyrkister "sufister," som bruger dans til at nærme sig gud. Foto: AP/ritzau

Muslimer er delte i spørgsmålet om, hvorvidt musik er haram eller halal, altså forbudt eller tilladt

Er musik haram eller halal, altså forbudt eller tilladt?

Spørgsmålet er relevant for mange muslimer, hvor det diskuteres ivrigt og ofte ret ophedet.

For en ting er, at musik ikke anvendes i moskéen, hvor der til en fredagsbøn kun er bøn, koran-recitation og taksigelse. Men hvad med til hverdag og til fest? Verden over bruges der jo musik til både muslimske navngivningsfester, bryllupper og også visse religiøse ceremonier.

Musik leder til Satan
Ifølge en klassisk tolkning af islam er hverken musik eller musikinstrumenter tilladt. Udover at det står i Koranen, kan det også læses i for eksempel nedenstående hadither:

”Allah har gjort vin, gambling og trommer forbudt”.
-Sunan Abu Dawud

og

”Allah har befalet mig at ødelægge musikalske instrumenter og afguder”.
-Musnad Ahmad

Begrundelsen er, at musik hænger sammen med både shaytan, altså Satan, druk og zina, altså seksuelt samkvem mellem ugifte, i den forstand, at musik gør mennesker mere tilbøjelige til at lytte til shaytan og dermed gøre forkerte handlinger, som ofte er druk og sex.

Tager fokus væk
Muslimske modstandere af musik mener også, at toner og sang tager fokus væk fra Koranen og de muslimske bønner, når børn og voksne i stedet for at lære dem går og synger for eksempel poptekster. Det bliver vurderet som værende skidt, også når sangene handler om ellers positive ting som kærlighed og familie.

Muslimske tilhængere af musik henviser så omvendt til, at der i mange muslimske kulturer verden over både synges og spilles – og at det har været sådan siden profeten Muhammeds dage, og at profeten selv skal have sagt, at handlinger skal bedømmes efter hensigten. Så når man bruger musik og sang til at give udtryk for livsglæde eller fejre livsbegivenheder og højtider, så må det være i orden, mener de.

Den mystiske muslimske retning sufismen, som især kendes fra Tyrkiet, skiller sig dog afgørende ud. Musik og dans er et helt centralt led i en sufists religionsdyrkelse, idet dansen – der kaldes "dervish"-dans – som også er en slags bøn, bruges som middel til at komme tættere på Gud. En dans, hvor der hvirvles rundt og rundt, mens der spilles på fløjte.

Kilder: Gyldendals store danske, islamsvar.dk, islamisk center, religion.dk, kristendom.dk m.fl.