10 vigtigste ting at vide om ramadan

Ramadanen er den helligste måned i den islamiske kalender. Men hvad betyder ramadanen egentlig for verdens muslimer, og må man slet intet spise? Læs her om de 10 vigtigste ting om ramadanen og se billederne

Hverken vådt eller tørt i 30 dage, men til gengæld fokus på spirituel lærdom. Det er virkeligheden for omtrent en femtedel af verdens befolkning hvert år. I islam holder man nemlig den årlige ramadan, som er den muslimske fastemåned.

Læs også vores temaside om ramadan her.

1. Ramadanens oprindelse

For omkring 1.400 år siden fik islams profet Muhammed sin første åbenbaring af ærkeenglen Gabriel. Begivenheden fandt efter sigende sted på den 27. dag i den niende måned, som netop kaldes ramadan. Lige siden har muslimer fastet på denne måned for at fordybe sig åndeligt. Fasten er et af de fem grundlæggende krav, der også kendes som islams fem søjler. Ramadanen er derfor en yderst central begivenhed inden for islam.

Islams fem søjler forklaret på et minut:

2. Ramadanen gælder alle muslimer -næsten

Alle muslimer bør faste under ramadanen ifølge traditionen. Men personer, der udsætter sig selv for helbredsrisici ved at faste, er undtaget. Det gælder for eksempel børn, ældre og syge. Særlige omstændigheder kan også udskyde fasten. Gravide, rejsende eller sportsudøvere kan vælge at gøre godt for fasten på et andet tidspunkt.

3. Sommerfasten er længere

Ramadanen falder på forskellige datoer fra år til år. Det er fordi, den islamiske kalender følger månens gang. Sammenligner man med den gregorianske kalender, som vi kender bedst i Danmark, fremrykkes ramadanen således elleve dage hvert år. Derfor kan man ikke forbinde faste årstider eller måneder med ramadanen. Til gengæld betyder de lange sommerdage på den nordlige halvkugle, at fasten på dette tidspunkt er varmere og længere end om vinteren.

Forstå ramadanen på to minutter:

4. Ramadan handler ikke kun om faste

Udover mad faster muslimer også fra drikke, tobak og seksuelt samkvem under ramadanen. Men forbuddene er ikke det egentlige formål med ramadanen. Den indre indstilling er mindst lige så afgørende. For eksempel er det ekstra vigtigt at give almisse og afholde sig fra at lyve og handle forkert under ramadanen.

5. Bemærkelsesværdige dage

Den nat, profeten fik sin åbenbaring, kaldes lailat al-qadr og får særlig opmærksomhed under ramadanen. Selvom ingen kender den nøjagtige dato, mener man, at den falder i løbet af ramadanens sidste ti dage muligvis på den 27. dag. Ligesom laylat al-qadr er den afsluttende fastebrydningsfest eid al-fitr en stor begivenhed. Børnene får gaver på denne dag, hvor det i øvrigt er forbudt at faste.

6. Fasten foregår kun i dagtimerne

Fasten gælder kun i dagtimerne, og derfor er det store spørgsmål naturligvis, hvilket tidspunkt på dagen solen går ned. Da ramadanen falder på forskellige tider af året, kan det være vanskeligt at vide nøjagtig, hvornår solen er gået ned. En gammel metode går ud på at holde en hvid og en sort tråd op i strakt arm. Så længe du kan se forskel på farverne, må fasten ikke brydes. I dag bruges gerne tabeller med præciser udregninger af solopgang og solnedgang.

7. Sådan kan en dag i ramadanen se ud

En typisk dag for en fastende muslim kan starte med et spartansk morgenmåltid - sohour, der skal indtages, mens det stadig er mørkt. Efterfølgende vælger nogle at gå hen i moskeen for at citere bestemte vers fra Koranen. Andre gør det derhjemme. Hvis der er tid, kan man få sig en lille lur, inden dagens arbejde påbegyndes som sædvanlig. Ellers holdes fasten indtil solnedgang, hvor familie og venner mødes for at bryde fasten med dagens andet måltid - iftar.

8. Ramadanen er en velgørende tid

Mange muslimer vælger at give penge til gode formål i løbet af ramadanen. Desuden serverer flere moskeer aftenmåltidet iftar for kvarterets fattige. Nogle af de mange almisser, som gives i løbet af ramadanen, giver mulighed for, at de mindst bemidlede muslimer også kan deltage i ramadanens afsluttende fest eid al-Fitr.

9. Spis lige dadler til

Dadler er mange steder en udbredt ramadan-spise. I Egypten gør man meget ud af at opdyrke dadler af ekstra god kvalitet. Gadesælgerne opkalder ofte deres bedste dadler efter berømte personer eller begivenheder. I 2009 besøgte USAs præsident Barack Obama Kairo, og ikke lang tid efter kunne man nyde Obama-dadler i Egyptens hovedstad. Er du ude efter en lækker daddel, skal du spørge efter Tahrir-dadler, som er opkaldt efter arnestedet for folkeopstand i Egypten i 2011.

10. Eid afslutter fasten med et brag

Efter en måneds faste skal muslimerne holde øje med månen, for når det igen er nymåne - efter cirka 29-30 dage - må fasten brydes. Dette markeres med den tre dage lange fest eid al-fitr, som kan minde om de kristnes juleaften. På eid-dagen samles man om formiddagen til eid-bøn, og derefter kan man lykønske hinanden og starte de festlige dage. På eid er der tradition for at samles med sin familie og venner, spise en festmiddag og børnene får gaver. Flere steder i Danmark holdes der store og mere officielle eid-fejringer, blandt andet i København.

Kilder: bbc.co.uk, beliefnet.com, guardian.co.uk, religion.dk, time.com
Denne artikel blev oprindeligt udgivet den 11/8 2011. Den er senest redigeret den 16/5 2018.