7 typer af det muslimske tørklæde

Hvad er egentlig forskellen på hijab, abaya, jilbab, niqab og burka? Se hvordan de forskellige tørklæder ser ud

Det muslimske tørklæde er en fællesnævner, der dækker over flere forskellige udformninger og modeudtryk, der alle har deres eget navn.

Der skelnes således eksempelvis mellem Irans sorte chador, der bogstaveligt betyder telt, det usbekiske paranja, som er vævet af hestehår og den almindelige hijab, som muslimske kvinder verden over bærer for at dække deres hår.

Tørklædet bruges ofte som fællesbetegnelse for forskellige slags beklædningsgenstande, der skal dække håret, kroppen og ansigtet. Fortolkningen af hvor meget af kroppen, en muslimsk kvinde bør tildække, varierer meget såvel geografisk som kulturelt - og mulighederne er mange: hijab er et tørklæde, der dækker håret, men lader ansigtet være frit. Det er den mest udbredte beklædningsgenstand, og den forbindes med ære, beskedenhed og moral. Man kan købe hijab i alle tænkelige farver og mønstre, og den kan bindes på mange mere eller mindre kunstfærdige måder.

abaya er en lang løs kjole, der er en del af den arabiske mode, som også er meget moderne i vestlige samfund. Den traditionelle abaya er sort, men de fås i mange farver, stoffer og mønstre. En abaya bæres sammen med en hijab eller en niqab.

paranja er en usbekisk variation over abaya og hijab, som både dækker krop og hår. Paranjaen er vævet af hestehår og er derfor meget tung at bære.

chador er en iransk variation over abaya og hijab og er således ét stykke stof, der på samme tid dækker hår og krop. En chador har ingen åbninger til hænder, men holdes lukket af hænderne, eller ved at vikle enderne omkring taljen. Efter den iranske revolution i 1979 begyndte chadoren at blive båret over en hijab.

niqab er et tørklæde, der kun viser øjnene. Niqaben er mest udbredt i de arabiske lande og til dels i Storbritannien. Også niqaben fås i forskellig stil, men især to typer er fremtrædende.

Den første er halv niqab, som, ud over øjnene, lader et stykke af panden være udækket.

Den anden er fuld niqab (eller gulf-style naqab), som dækker hele ansigtet undtagen øjnene. Den består typisk af et bånd, der bindes rundt om panden, samt et længere stykke stof, der dækker ansigt og hår, så kun en sprække til øjnene er fri.

jilbab er en højhalset, løs klædningsgenstand, der dækker arme og ben. En jilbab bæres ligesom abayaen sammen med en hijab eller en niqab.

burka - er en ikke-gennemsigtigt altdækkende klædningsgenstand, båret af mange muslimske kvinder hovedsagligt i Afghanistan. Burkaen er en slags udvidet niqab, der ligeledes dækker øjnene, typisk med et lille netgardin.

SE OGSÅ BILLEDSERIE: Kan du kende forskel på muslimske slør?

Muslimske kvinder der bærer burka gør det på grund af en streng fortolkning af hijab. Under Taliban-styret i Afghanistan måtte en kvinde ikke vise sig offentligt uden at være iført en burka.

Muslimske tørklæder følger moden
Muslimsk påklædning handler ikke kun om at signalere et religiøst tilhørsforhold, det handler også om modestrømme.

- Lige nu er det for eksempel en trend at binde tørklædet, så det sidder højt oppe på baghovedet ved at lægge et ekstra tørklæde indenunder, siger kultursociolog Connie Carøe Christiansen fra Roskilde Universitetscenter, der har studeret islamisk mode i det københavnske bybillede.

Kreativiteten er stor, og der eksperimenteres for at finde den mest klædelige måde at binde tørklædet på. Og i tørklæde-moden handler det ofte om lag på lag.

Tørklædet som urban subkultur
Det diskuteres ofte, hvorvidt det muslimske tørklæde er kvindeundertrykkende eller ej. Når unge kvinder i vestlige samfund vælger at bære slør, handler det mere om aktivt at skabe nye urbane subkulturer end om oldgamle traditioner, ifølge Edda Manga, der er idéhistoriker ved Uppsala Universitet.

- Det er meget sjældent, at moderne kvinders brug af slør er udtryk for en passiv og ureflekteret efterleven af traditioner, siger hun.

Ifølge Edda Manga kan tørklædet forstås som udtryk for en særegen identitet. Og hun mener, tørklædet har tendens til at være vigtigere for minoriteter i samfund, hvor tørklædebrug ikke er så udbredt, end for folk i samfund, hvor brug af tørklæde er det normale.

- Sløret (tørklædet, red.) kan også være en måde at tiltage sig retten til at være anderledes over for en homogeniserende magt, understreger Edda Manga med en henvisning til den postkoloniale feminist og kunstner Trinh Minh-ha.

Foto: http://3.bp.blogspot.com/_AvuSNSi-0Fg/SZ_hW-dGXkI/AAAAAAAAF2U/ZwLkaJGeVUU/s1600-h/ayse4.jpg
Foto: http://en.wikipedia.org/wiki/File:EFatima_in_UAE_with_niqab.jpg
Foto: http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Woman_walking_in_Afghanistan.jpg