Danske muslimske kvinder er modebevidste

Muslimske kvinders påklædning er mere end bare et tørklæde. Den følger moden og tidens trend og afspejler klasseforskelle. - Foto: ENNY NURAHENI Denmark

Muslimske kvinders påklædning er mere end bare et tørklæde. Den følger moden og tidens trend og afspejler klasseforskelle

Connie Carøe Christiansen har forsket i islamisk mode. Hun er kultursociolog og adjunkt ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitetscenter, og har tidligere bragt en artikel om de moderigtige muslimske kvinder på Nørrebro på kvinfo.dk. Her bringes et sammendrag af artiklen

Shoppecenter Nørrebro
Nørrebro har i de seneste 10-15 år været den københavnske bydel, hvor muslimske kvinder (og andre) har kunnet finde det største udvalg af tøj, som er langt og dækker benene løst, så kroppens former ikke er tydelige. På Nørrebro bor der mange palæstinensere, og butikkernes tøj er importeret fra lande som Jordan, Libanon og Syrien mellemøstlige lande, som palæstinensere har berøring med.

Nogle butikker handler udelukkende med tøj, som er langt, løst og dækkende, men de fleste butikker handler også med mainstream-mode, hvor tøjet afslører mere hud og sidder tættere på kroppen, og mange butiksejere tager nu også på indkøb i London og Abu Dhabi. På det seneste er der også flere og flere sites, der forhandler tøjet på internettet.

Leg med tørklædet
I Europa er der netop nu, som andre steder i verden, en stigende diversitet af stilarter og tendenser i det tøj, der appellerer til troende og modebevidste muslimske kvinder.

Det ses blandt andet ved tørklædet. Her er kreativiteten stor i forhold til at variere og binde det på en klædelig måde. Man kan for eksempel binde tørklædet, så det sidder højt oppe på baghovedet ved at lægge et ekstra tørklæde inden under. Tørklædets snipper fæstnes også på hovedet. Alternativt binder nogle det bag nakken, kombineret med en højhalset bluse. Andre igen vælger at have en kalot (qamta) på under tørklædet.

Moderne anti-mode eller tvetydig tøjstil
Klæder skaber folk og viser, hvem man er. For en muslimsk kvinde betyder det, at hun gennem sin tøjstil har mulighed for både at signalere, at hun er muslim, og hvilken form for muslim hun er.
 
For nogle muslimske kvinder er det et tabu at tale om deres egen tøjstil som mode, og de betragter deres påklædning som en form for anti-mode, også selvom de tydeligvis følger modestrømme. Alligevel mener disse kvinder ikke, at det er rigtigt at lægge sig i slipstrømmen på andres måde at klæde sig på. I stedet skal man fokusere på, hvad Gud forventer. For andre er det mere vigtigt at bevare en tvetydighed i deres tøjstil. De sidstnævnte søger at udnytte og spille på den tvivl, der kan knytte sig til en muslimsk kvindes tøj.

Der er nemlig stor uenighed blandt muslimer om, hvad der bør være principperne for en muslimsk kvindes påklædning. Som eksempel kan nævnes spørgsmålet om, hvor dækkende tøjet skal være, og her er der uenighed om hår, den nederste del af ansigtet, arme, hænder, hals og nederste del af benene. Det gælder også spørgsmålet om, hvor dekoreret og farvestrålende tøjet bør være, og om tøjets snit må afsløre kroppens former.

To stiltyper, ekstrovert og introvert
Overordnet kan islamisk mode inddeles i to forskellige stiltyper: Den første type er ekstrovert (udadvendt) og tiltrækker kvinder, der typisk har lange uddannelser og gode jobs. De bryder sig ikke om det muslimske tøj, som sælges på for eksempel Nørrebro, og foretrækker måske at kombinere hijab med tøjstykker fra mainstream-moden - eller at have en helt egen stil, for eksempel skabt gennem indkøb i udlandet og genbrugstøj. Disse kvinder lægger vægt på at skabe tvetydighed med deres tøj, så de ikke støder deres medmennesker fra sig, men samtidig vil de udfordre gængse forestillinger og ikke mindst fordomme om muslimske kvinder.

Den anden stiltype er introvert (indadvendt), og her ønsker kvinderne et alternativ til mainstream-moden. Den æstetiske vurdering - at tøjet skal være smukt - er hos de kvinder, der er tiltrukket af den introverte stil ensbetydende med, at de følger den islamiske moralkodeks, sådan som de læser den. De lægger vægt på, at det i tøjvalget udmærket kan lade sig gøre at kombinere islamiske principper med det, der er chikt eller smukt, for eksempel ved at matche farverne. Det betyder, at de i højere grad er synlige som muslimer.

Begge typer skaber en alternativ æstetik, en smag, som er inspireret af en islamisk moralkodeks; blot tolker de den ikke ens. Derfor er det ikke muligt at udpege den ene som udtryk for stærkere religiøsitet end den anden.

Tøjstil følger livsstil
De enkelte kvinders tøjstil forandrer sig hele tiden. De kvinder, som nidkært søger at overholde islamiske principper for, hvordan man som kvinde går klædt, har heller ikke en stillestående smag. Ofte ændrer graden af tildækning eller graden af pynt på tøjet sig i takt med, at deres tro og religiøse praksis udvikler sig. Derfor kan den samme kvinde i én periode af sit liv være introvert i sin påklædning og i en anden ekstrovert.

Selvom nogle kvinder er tilbageholdende med at kalde deres stil for mode, er der for hovedparten af kvinderne æstetiske overvejelser bag deres stil, uanset hvor troende de er: Tøjet er valgt, fordi de synes, det er pænt, og de kan lide det. Nogle foretrækker tøj, der er enkelt og ikke for pyntet; andre elsker pailletter og gennemsigtige, lette stoffer, der behændigt kombineres med uigennemsigtige materialer.

Læs hele artiklen her

Se KVINFOs tema om tørklæder og slør her 

A model presents an outfit by Indonesian designer Dian Pelangi during a Muslim fashion show in Jakarta, August 5, 2009, ahead of next month's Eid Al-Fitr celebration. REUTERS/Enny Nuraheni (INDONESIA FASHION) Foto: ENNY NURAHENI Denmark
Models present a dress by Indonesian designer Tuti Adib Ajiputra during a Muslim Fashion show in Jakarta August 5, 2009 in conjunction with next month's Muslim Eid al-Fitr celebration. REUTERS/Enny Nuraheni (INDONESIA FASHION) Foto: ENNY NURAHENI Denmark
Muslimske kvinders påklædning er mere end bare et tørklæde. Den følger moden og tidens trend og afspejler klasseforskelle. - Foto: ENNY NURAHENI Denmark