Indføring

Findes fortællinger fra Det Gamle Testamente i Koranen?

Fortællingerne om Moses er også med i Koranen, hvor han bliver omtalt i mange forskellige suraer. Ligesom i Toraen og i Biblen modtager Moses nogle stentavler af Allah, men situationen her på billedet, hvor han smadrer dem i vrede, beskrives ikke i Koranen. Foto: Iris.

Det er ikke kun i Biblens Gamle Testamente, man kan genkende fortællinger fra den jødiske tradition. Også Koranen henviser til mange af Toraens personer og begivenheder

Fortællingerne om blandt andet Adam og Eva, Noahs ark, Sodom og Gomorrah samt Josef og hans brødre er indenfor kristendommen kendt som de gammeltestamentelige fortællinger. De står i Bibelen adskilt fra Det Nye Testamente, og er i det store hele meget lig med den jødiske bibel, Toraen eller Tanakh.

Men også i Koranen støder man på disse fortællinger. Her har de dog ofte en smule alternative handlingsforløb, er væsentligt kortere og står ikke samlet ét sted, men er spredt ud i hele Koranen. 

LÆS OGSÅ: Jøder, kristne og muslimer deler samme bibelske fortællinger

Fra skabelsen til udvandrigen i én sura
I Koranens sura 7 bliver man ført igennem både skabelsen, syndfloden, ødelæggelsen af Sodom og Gomorrah, og udvandringen af Egypten til det forjættede land, og støder på personer som Adam og Eva, Kain og Abel, Noah, Lot og Moses. Alle disse episoder nævnes dog også andre steder i Koranen. For eksempel bliver fortællingen om Lot og Sodoma og Gomorrah omtalt i 12 forskellige suraer.

Fortællingerne er altså mere spredt ud, og nævnes ofte kun kort. De forudsætter derfor et kendskab til fortællingerne, som man på Muhammeds tid højst sandsynligt har haft via både kristne og jøder. 

Josef og hans brødre i koranen
To ud af Koranens 114 suraer er reserveret til udelukkende at gå i dybden med en gammeltestamentlig fortælling. Det er sura 12, der omhandler Josef og hans brødre, samt sura 71 der omhandler Noahs ark. Da Koranens suraer står opført efter længde, med den længste først og den korteste til sidst, står det klart at særligt fortællingen om Josef - i Koranen kaldet Yusuf - har en fremtrædende plads.

Fortællingen om Josef og hans brødre er overordnet set den samme som i Toraen og Det Gamle Testamente, men der er mange mindre afvigelser fra handlingsforløbet. I sura 7, vers 15-19 beskrives det hvordan Josefs brødre efterlader ham i en brønd, og til deres far siger, at han er blevet spist af en ulv. Efterfølgende opdager en karavane ham i brønden, og tager ham med for at sælge ham som slave på markedet.

I Første Mosebog 37, 21-27, beskrives det derimod, hvordan brødrene ganske vist først kaster ham i brønden, men dernæst ombestemmer sig, og i stedet selv sælger ham til en forbipasserende karavane. Når netop fortællingen om Josef får en så fremtrædende plads handler det om, at i modsætning til jødisk og kristen tradition anser islam Josef for at være en profet. 

LÆS OGSÅ: Bibelen og koranen har meget til fælles

Både toraen og det nye testamente henviser ifølge islam til Muhammed
Ligesom kristendommen anser sig selv for at være en fuldendelse af jødedommen, og ser flere passager i den jødiske bibel pege hen imod Jesus, da anser islam sig for at være en fuldendelse af både jødedommen og kristendommen, og ser ligeledes flere henvisninger til Muhammed i både Toraen og Biblen.

I sura 7, vers 157 står der: ”De, der følger Udsendingen, Profeten af sit folk, som de finder beskrevet hos sig selv i Toraen og Evangeliet; han påbyder dem det rette og forbyder dem det forkastelige.” 

”Udsendingen” og ”profeten” refererer her til Muhammed, og skaber det link imellem teksterne, som også kristne ser mellem Det Nye Testamente og den jødiske bibel. Både jøder, kristne og muslimer er ifølge islam "bogens folk", og det er naturligt, at de anerkender de samme fortællinger.

Hvordan er fortællingerne kommet med Koranen?
Ifølge den traditionelle, muslimske udlægning stammer både Koranens, Biblens og Toraens fortællinger fra en særlig ”moderbog” i himlen, og det er derfor naturligt, at det er de samme fortællinger, der træder frem.

Ifølge denne udlægning modtog Muhammed Koranen igennem englen Gabriel, og som bevis for dette fremføres også, at Muhammed var analfabet, og derfor umuligt kunne have læst og stiftet bekendtskab med de gammeltestamentelige fortællinger andetsteds fra.

Forskningen viser dog, at selvom Toraens tekster endnu ikke var oversat til arabisk, så kendte man på Muhammeds tid til historierne igennem mundtlige overleveringer fra kristne.

Kilder:
Heribert Busse: Islam, Judaism, and Christianity: Theological and Historical Afiliations
Arthur Droge: The Qur'an: A New, Annotated Translation
Wikipedia