Hvad er ahmadiyya?

Danmarks første moské, Nusrat Djahan-moskéen i Hvidovre. Moskéen tilhører den særlige ahmadiyya-bevægelse, som af andre muslimer betragtes som kættere. Foto: Jens Dige

I Hvidovre i Danmark ligger den første danske moské, der er bygget til formålet. Moskéen er ikke bygget af traditionelle muslimer, men af den islamiske bevægelse ahmadiyya. Læs her om bevægelsen og dens historie

Ahmadiyya er en islamisk bevægelse, der ikke er anerkendt af traditionel islam. Bevægelsen mener, at selvom profeten Muhammad var den største profet, er han ikke den sidste. Grundlæggeren af ahmadiyya, Mirza Ghulam Ahmad, anses for at være islams reformator - en Messias, som er kommet med profetiske udsagn. 

Grundlæggelse og historie

Ahmadiyya-bevægelsen opfattes af tilhængerne som reformert islam og den sande islam. Men de etablerede og traditionelle muslimske trosretninger anser ahmadiyyaerne for at være kætterske.

Ahmadiyya-bevægelsen blev officielt etableret i Punjab i 1889, da grundlæggeren Mirza Ghulam Ahmad modtog trosskabsed fra sine tilhængere. Han hævdede at modtage åbenbaringer fra Allah, og mente dermed, at han var en underordnet profet og den Messias, både muslimer og kristne havde ventet, samt den inkarnation, hinduer havde ventet.

Den traditionelle islam anser profeten Muhammed som den sidste profet og som profetiens sejl. Ahmadiyya-muslimer anser ham også som profeternes segl, men mener at kunne tolke, at Muhammed selv forudså en reformation. Den, der skulle reformere traditionen, ville være én af persisk afstamning, hvilket Mirza Ghulam Ahmad også var.

Derfor er bevægelsen aldrig blevet anerkendt af den traditionelle islam, og dens tilhængere er blevet forfulgt og diskrimineret i blandt andet det muslimske Pakistan, hvortil bevægelsen flyttede, da landet blev oprettet som selvstændig nation i 1947. Denne diskrimination har været medvirkende til, at bevægelsens leder i dag findes i London.

Jihad er mission - ikke vold og terror
Ahmadiyya-bevægelsen har fra starten haft missionen som et centralt element, som også var nærmest uset i traditionel islam, da bevægelsen opstod.

Mirza Ghulam Ahmads søn Mirza Bashiruddin Mahmud Ahmad blev bevægelsens leder, kalif, på et senere tidspunkt efter grundlæggerens død, og det var ham, der organiserede den stærke missionsvirksomhed. 

Missionsvirksomheden havde et mål om at oprette ahmadiyya-centre overalt i verden. Centralt for denne missionsvirksomhed var, at Koranen skulle oversættes til de europæiske sprog.

Et centralt begreb for bevægelsen i forhold til mission er jihad-begrebet, der betyder 'at anstrenge sig' og handler om at "sprede islams budskab med pennen". Ingen former for voldelig fremfærd er imidlertid tilladt.

Den fjerde kalif af ahmadiyya Mirza Tahir Ahmad skrev bogen Murder in the name of Allah, der udkom på engelsk i 1989, hvori han opponerer mod den islamiske terrorisme:

"Islam er så tæt knyttet til terrorisme som lys til mørke eller liv til død eller fred til krig. De kommer naturligvis i berøring med hinanden, men fra diametralt modsatte retninger."

En anden mærkesag for bevægelsen er religionsfrihed for alle religioner, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at bevægelsen selv har været forfulgt.

Ahmadiyya i Danmark
Den første moské i Danmark, der er bygget til formålet, blev indviet og opført af ahmadiyya-bevægelsen i 1967. Ahmadiyya-missionen nåede Skandinavien i 1950'erne, og danskeren Sven Åge Madsen, eller Abdul Salam, som han skiftede navn til, konverterede til bevægelsen. Han blev meget aktiv i kampen om at etablere en moské samt at oversætte koranen til dansk - og det lykkedes ham.

Ahmadiyya-bevægelsen er generelt optaget af aktiviteter i den ydre verden, hvilket også er gældende i dansk sammenhæng. Eksempelvis inviteres politikere og journalister og andre interesserede til åbne og tværreligiøse arrangementer i moskeen.