Ramadanen

Spis mindre, arbejd mindre, bed mere. Ramadanen er essentiel i islam. Fasten handler om at kæmpe imod kroppens behov, så man kan opnå en sand tilbedelse af Allah. Foto: colourbox.com

Ramadanen falder hvert år i den niende måned i den islamiske kalender. I dagene fra solopgang til solnedgang i den måned er alt forandret for muslimerne, som blandt andet skal faste fra mad. Ramadan handler dog også om afkald på andre fysiske behov

En vigtig forpligtelse i islam er fasten i den islamiske månekalenders niende måned: Ramadan. Ramadanen er egentlig navnet på denne måned, men fordi Muhammad fik sin første åbenbaring om natten den 27. ramadan, ligger fasten her (denne nat er beskrevet i sura 97).

Læs også vores temaside om ramadan her.

Fasten er central i islam

Den islamiske kalender, der er indført omkring år 630, er en månekalender. Hver måned er 1-2 dage kortere end den gregorianske kalender, som vi kender fra Danmark. Det resulterer i, at der hvert år er en forskydning på 11 dage. Det er forklaringen på, at ramadanen skifter plads fra år til år i forhold til den gregorianske kalender. Det har den religiøse betydning, at man ikke dyrker en bestemt årstid, da man ikke må dyrke andet end Allah.

Ramadanen falder i den niende måned af den islamiske kalender. I denne måned er alting forandret for muslimer verden over. Det centrale element er fasten, som varer fra daggry til lidt efter solnedgang. Under ramadanen er det meningen at sætte kroppen ud af kraft, så man opnår den sande tilbedelse af Allah. Fasten består i, at folk afholder sig fra alt, hvad der kan spises og drikkes, seksuelt samkvem, parfume, tobak, m.m. Kvinder, der har menstruation, eller som lige har født, er fritaget. Det samme gælder mindre børn og folk, der er forhindret på grund af krig, hårdt fysisk arbejde eller er på rejse (se sura 2,184-188). Opfattelsen er, at undertrykkelsen af begæret (til alle nydelser) virker rensende på sjælen.

Islamisk faste handler ikke kun om mad

Fasten er ikke kun et spørgsmål om fysiske behov. De troende må samtidig afholde sig fra at bedrage og bagtale andre. Man skal med andre ord opføre sig moralsk rigtigt under ramadanen. Filosofien bag fasten er, at menneskets begær er roden til meget ondt. Som i pilgrimsfærden er et andet element, at alle muslimer, hvad enten de er fattige eller rige, i denne periode er ens. Alle faster.

I praksis veksler indholdet af ramadanen fra land til land med fasten som det faste holdepunkt. Efter solnedgang spises der fyrsteligt og længe. Mange vælger at stå op i løbet af natten for at indtage yderligere mad inden solopgang.

Når ramadanen afsluttes, er der stor festivitas overalt. Det sker underîd al fitr-festen. Her kommer almissen, fattighjælpen, også ind i billedet, da det er en hellig pligt at sikre alles deltagelse i festlighederne. I Danmark kan man hvert år iagttage et lignende fænomen på Rådhuspladsen i København. Her står hver december en indsamlingskasse, hvis indhold sikrer ubemidlede københavnere en festlig kurv med det nødvendige til en juleaftensmiddag. Almissen inden for islam går til de muslimer, der holder ramadanen, mens overskuddet fra den københavnske indsamling går til folk der afholder jul, hvilket vil sige ikke-muslimer. De penge, der hver ramadan indsamles i Danmark sendes ofte til at løse sociale opgaver i det land, man oprindeligt kom fra eller har rødder i.

Ramadanen er udvandet i vesten

Som den kristne jul er også ramadanen i stigende grad blevet en kommerciel forestilling. Samtidig er ramadanen vanskelig at afholde for eksempelvis herboende muslimer, der skal kunne indgå i en dansk hverdag. Overholdelsen af ramadanen vanskeliggøres af muslimernes ikke-muslimske kollegaer, klassekammerater eller eventuelle kærester, der ikke har samme årlige ritual. Det har medført at ramadanreglerne er blevet udvandet af mødet med de vestlige kulturer. Således er ramadanen i Danmark blevet væsensforskelligt fra ramadanen i for eksempel Damaskus eller Bagdad.