LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Indsigt

Hvad er sharia?

Religionsforsker Niels Valdemar Vinding giver indsigt i sharia og om, hvordan eksperter og toneangivende muslimer fra hele verden advarer mod ikke at reducere begrebet til et spørgsmål om lovligt og ulovligt i islam. Der skal en bredere forståelse til, hvis man vil forstå muslimers liv og hverdag set gennem sharia. Foto: Foto: Michella Ermark.

Begrebet sharia handler om, hvad der er den rette vej til fred, og det dækker over et kompleks af etik, ret og religiøse normer, som ikke let lader sig indfange i en kort definition, fortæller religionsforsker Niels Valdemar Vinding

Fra arabisk betyder sharī’a blot “vej”, og det underforstås, at det er den vej, der leder til kilderne eller til oaserne. Billedet er næsten helt karikeret; man ser karavanen på vej gennem ørkenen imod oasen, og pointen er, at følger man på den måde Guds åbenbarede retningslinjer, så kommer man sikkert frem. Hvis ikke farer man vild og fortabes i ørkenen.

Sharia som vejens teologi

Heller ikke i kristne eller jødiske teologiske traditioner er det et ualmindeligt billede at tale om at være enten på Guds vej eller i vildfarelse. Kong David i Det Gamle Testamente synger om vildfarelse og kalder på Guds vejledning. Jesus kalder sig for “vejen, sandheden og livet” (Johannesevangeliet, kapitel 14, vers 6).

Det er altså en fælles teologisk idé om Gud som vejleder og en ret vej for den troende. Her mødes ret og religion både sprogligt og teologisk.

For den enkelte muslim er sharia altså den rette vej, som Gud har anvist i Koranen og i profetens eksempel, og som man må følge gennem hverdagen og i den religiøse praksis; renhed før bøn, respekt for familie, retfærdige handlinger og omsorg for fattige og udsatte.

I sin juridiske og etiske kontekst udvikles dette så til at være den rette adfærd og levevis, der leder til retfærdighed, fred og frelse. Alt sammen begreber, som er konnoteret i udtrykket islam, fred, som sharia fører til.

Ingen klar definition

Der er ikke nogen almindelig eller bredt vedtaget definition af begrebet sharia, hvilket unægteligt gør det lidt sværere at få en klar forståelse. Men med et teologisk udgangspunkt kan vi sige om sharia, at det er et ordnet virvar af normer, standarder og kriterier for muslimers liv, tro og færden.

Begrebet udledes af den guddommelige åbenbaring i dennes dobbelte udtryk - dels i Koranens åbenbaring og dels igennem det ligeledes guddommeligt åbenbarede eksempel, sunna, som Muhammed lagde for dagen, og som længe efter hans død er samlet i den såkaldte hadith-litteratur.

Over tid og generationer er denne forståelse blevet raffineret yderligere, og man kan passende tale om, at den både teologiske og juridiske vidensproduktion er vokset til det, som man i dag kalder islamisk ret, den islamiske retsvidenskab og de islamiske retsskoler, og som ofte bruges synonymt med sharia.

Åbenbaring og fornuft

Den norske historiker og professor i islamiske studier Knut Vikør skriver i bogen "Mellem Gud og Stat" fra 2003, at sharia er “et korpus af åbenbarede kilder og en metodologi til at lave regler ud fra disse kilder”. Med den definition skal forstås, at sharia ikke har sin gyldighed fra “nogen beslutning, som et parlament eller råd har taget, men er resultatet af den individuelle indsats, som de lærde lægger for dagen i arbejdet med Guds åbenbaring.”

Hos den schweiziske professor i islamiske studier Tariq Ramadan (kendt som repræsentant for euroislam, red.), som hos mange andre europæiske muslimske tænkere også i Danmark, er det vigtigt ikke at reducere islams og sharias kompleksitet, når man skal forstå muslimernes liv og hverdag.

At følge islam og sharia betyder ifølge Tariq Ramadan ikke, at muslimer ikke er i stand til at leve og integrere sig i et sekulært land, men at sharia, ”… for så vidt det er et udtryk for ‘vejen til trofasthed,’ kun kan udledes og konstrueres med udgangspunkt i erfaringen [med Guds åbenbaring] og dermed er det et produkt af menneskets intellekt”.

Tariq Ramadan understreger den afgørende skelnen mellem de menneskelige og guddommelige anliggender:

“Selve ‘vejen til kilden’ må aldrig forveksles med kilden selv; den udtrykker det absolutte og det universelle uden for tid, men alting på vejen dertil befinder sig i tid, i forandring, uperfekt og forankret i menneskehedens virkelighed”.

En teologisk kritisk samtale

Med andre ord lægger muslimer selv op til, at man skal forholde sig til åbenbaringen med sin sunde fornuft, og det er der kun god grund til at holde dem fast i. Det betyder, at de kan være kritiske overfor fundamentalistiske og islamistiske stemmer, men også at den faglige og teologiske samtale om islam og sharia i Danmark - også blandt muslimer - skal løftes i takt med, at udfordringerne vokser.

Der er allerede spirende bud på kritisk tænkning blandt danske muslimer, især hos danske muslimske kvinder, men der skal meget mere til, for at vi kan få en sammenhængende kritisk islamisk teologi i Danmark.

Niels Valdemar Vinding er cand.mag., ph.d. og postdoc. Hans primære forskning retter sig mod islam og muslimer i Danmark og i Europa. Sammen med forsker Jesper Petersen har han i år vundet forlaget Samfundslitteraturs Lærebogspris for deres forslag om at skrive en bog om sharia baseret på danske muslimers praksis.

For den enkelte muslim er sharia altså den rette vej, som Gud har anvist i Koranen og i profetens eksempel.

Niels Valdemar Vinding, ph.d. og postdoc