Grafik

Hvem var Profeten Muhammed?

Islam største profet, Muhammed, modtog ifølge historien åbenbaringer, som er i brudstykker er videreformidlet i islams hovedværk og primære helligskrift, Koranen. Selve betydningen af ordet koran (Qur'ān) stammer fra arabisk og betyder noget i stil med "at recitere". Foto: Nima/ritzau

Grundlæggeren af islam, Muhammed, blev født i Mekka, Saudi-Arabien og fik efter sigende store åbenbaringer, som har fået vidtrækkende betydning for verdens muslimer, som i dag reciterer fra Koranen, hvori åbenbaringerne er nedskrevet. Læs mere her

Han voksede op som fåre- og gedehyrde i en arabisk beduinslægt. Men han skulle senere få et chok, da Allah ifølge beretningerne åbenbarede sit ord for ham. Det handler om islams store profet, Muhammed.

Profeten Muhammeds opvækst

Ved første øjekast var der intet, der umiddelbart tydede på, at drengen Muhammed ved sin fødsel i år 571 (bemærk at nogle sætter Muhammeds fødselsår til 570) skulle komme til at være grundlæggeren af én af de i dag største monoteistiske religioner.

Faderen Abdullah døde før drengens fødsels og hans moder Amina blot seks år efter Muhammeds fødsel. Overleveringen lader os vide, at barndommeni Quraysh-stammen blev tilbragtsom fåre- og gedehyrde med etfravær af skolegang, som var typisk for datidens beduinstammer. Muhammed var derfor som mange andre i beduinsamfundet analfabet.

Hvad der var et forholdvis normalt liv, først som hyrde og siden som købmand, blev dog med ét forandret, da Muhammed i en alder af 40 år modtog de første af sine åbenbaringer. De blev overbragt ham af ærkeenglen Gabriel. Blandt flere centrale budskaber rummede det ét, der overskyggede alle andre:

At den hidtidige polyteisme (at have flere guder), der var hos befolkningen på den arabiske halvø, skulle erstattes af monotismen (at tilbede kun én gud).

Han skulle fortælle andre, at de alene skulle underkaste sig én Gud, nemlig Allah, og på denne vis blive lige de andre religioner i området; kristendommen og jødedommen.

Gennem årene modtog Muhammed angiveligt stribevis af åbenbaringer. Nogle i brudstykker, andre som hele kapitler. Åbenbaringer, der ifølge beretningen i deres samlede form i dag er det, der udgør muslimernes helligskrift, Koranen.

Overblik over Muhammeds liv

Mekka overgiver sig til islam

De første åbenbaringer skræmte eftersigende Muhammed i en sådan grad, at han var ganske overbevist om, at han var ved at blive vanvittig.

Han rådførte sig med sin hustru Khadijah, der derfor bliver betegnet som den første muslim. Hun gav ham troen på, at der virkelig var tale om uforfalskede åbenbaringer og som sådan budskaber fra Gud.

Den geografiske ramme for de første af profeten Muhammeds åbenbaringer var byen Mekka, og her kom han i direkte opposition til det herskende trosforhold, hvor befolkningen tilbad flere guder.

Et foreløbigt punktum for Muhammeds virke i byen blev sat, da han i år 622 besluttede at udvandre til byen Medina for her at grundlægge den første egentlige muslimske menighed. Udvandringen i år 622 kalder muslimerne hijra og året er år 0 i den muslimske kalender (i modsætning til den gregorianske kalender, som vi følger).

Uenigheden mellem beboerne i Mekka og den nye muslimske menighed i Medina bølgede dog frem og tilbage årene derefter for endeligat kulminere i år 630, hvor også beboerne i Mekka valgte at underkaste sig islam.

Profeten Muhammed dødei år 632 uden at have udnævnt en egentlig efterkommer eller arvtager. Men Koranens ord fortsatte med at blive spredt.

Artiklen blev oprindeligt udgivet 25. maj 2005. Senestopdateret november 2017.