Hvordan fejrer muslimer eid-festen efter ramadanen?

Islams fest, eid al-fitr, indledes med at muslimer mødes til fællesbøn dagen efter ramadanens afslutning. Her bedes der sammen i New York.

Det er en fast del af muslimsk trospraksis, at man hvert år i den niende måned i den islamiske kalender holder ramadan, som er en fastemåned. Når fasten er ovre, er det tid til "eid al-fitr," den store muslimske fest, som følger ramadanen. Her er det endog forbudt at faste

I den niende måned i den islamiske kalender, ramadanen, faster voksne, raske muslimer fra solopgang til solnedgang ved at afholde sig fra mad og drikke samt rygning og sex. Men nu er fastetiden næsten ovre, og perioden vil om få dage - enten fredag den 15. juni eller lørdag den 16. afhængig af, hvornår nymånen viser sig - blive afsluttet med en stor festlighed kaldet eid al-fitr hvor det ligefrem er forbudt at faste.

Den islamiske eid er en familiefest

Eid betyder på arabisk ”højtid” eller ”fest”. Der er to store muslimske eid-fester; eid al-adha og eid al-fitr. De to højtider kaldes også henholdsvis store eid og lille eid.

Den islamiske kalender baseres på månens faser, og eid al-fitr afslutter ramadanen, når nymånen igen træder frem.

Markeringen af ramadanens afslutning begynder dagen efter, at nymånen har vist sig. Fastebrydningen starter med den traditionelle eid-bøn (salat al-eid), som muslimer mødes for at holde i moskeer eller på større pladser i det fri. Efterfølgende indtages det første måltid i dagtimerne, og senere på dagen følger et meget traditionelt festmåltid.

For at også de mindre velstillede kan deltage i en eid-fest, betaler mange muslimer i forbindelse med højtiden en særlig almisse kaldet zakat. Helligdagen er yderligere kendetegnet ved, at børnene får gaver, og man besøger familie og venner, som ønskes en glædelig fest ved at udbringe et "eid mubarak."

Festen bliver ofte sammenlignet med den kristne jul.

Skal eid være en fridag?

I New York bekendtgjorde byens borgmester i 2015, at de offentlige skoler fremover holder fri på eid al-fitr såvel som eid al-adha.

I den danske fridagskalender tages der imidlertid ikke hensyn til muslimske helligdage, og tilbage i 2008 blev socialdemokraternes kirkeordfører Karen Klint skarpt kritiseret af en række partier, da hun foreslog at lægge store bededag på dagen for eid-fejringen. Hendes eget parti fastslog også, at hun havde udtalt sig på eget initiativ.

I de forgangne år har er det dog gentagne gange blevet diskuteret i medierne, hvorvidt skoler i de større danske byer bør give eleverne fri til eid-fejringen. I 2012 gjorde daværende børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) det klart, at det er op til kommunerne at placere fridage, som falder uden for helligdagslovgivningen. Men da Langebjergskolen i Humlebæk i 2016 undlod at lægge større aktiviteter under ramadanen og ligeledes gav eleverne et par dages fri til eid, vakte det alligevel stor debat og politisk modstand i Fredensborg kommune.

Sådan har fasten været

"Jeg har altid haft svært ved at faste," og "det har været den hårdeste ramadan i mit liv." I løbet af årets ramadan, som faldt sammen med maj måneds hedebølge, har to muslimske kvinder, forfatter og underviser Saliha Marie Fetteh og fødselshjælperen Mathilde Bernhard, haft en åben brevveksling med hinanden og religion.dk's læsere.

Her har de delt tanker og erfaringer uge for uge i brevene til hinanden, og det har givet et indblik i, hvordan det egentlig føles at faste, når man er dansk muslim. Du kan læse hele brevvekslingen her.

Denne artikel blev oprindeligt bragt 1/7 2016. Den er senest redigeret den 15/6 2018.