Islamisk nytår

Islamisk nytår er ikke en egentlig festdag, men nogle muslimer bruger dagen til at mindes den dag, profeten Muhammed nåede til Medina. Her er, hvad du skal vide om det islamiske nytår

Den 1. muharram indtræder muslimer verden over i det nye, islamiske kalenderår. Det islamiske nytår fejres dog ikke med fyrværkeri og nytårshatte, og nogle muslimer fejrer slet ikke dagen. Ved det islamiske nytår fejrer muslimer migrationen fra Mekka til Medina, som var enden på muslimernes forfølgelse og blev starten på den første muslimske menighed.

Hvad er islamisk nytår?

Det islamiske nytår betegner dagen, hvor den islamiske kalender skifter år. Det er få, der bruger den islamiske kalender i praksis i dag, og kalenderen bruges mest rituelt.

Den islamiske tidsregning starter i år 622 i den gregorianske kalender, som er den kalender, det meste af verden følger. År 622 er derfor år 0 i den islamiske kalender og markerer, at Muhammed og hans følgere migrerede fra Mekka til Medina i den udvandring, som kaldes hijra. Årstalsangivelse i den islamiske kalender er A.H., som står får anno hegirae - latin for “hijraens år”.

Udvandringen blev skelsættende for den islamiske historie, og det var her, islam som trosretning for alvor fik medvind.

I Mekka var muslimerne ramt af alvorlige forfølgelser, og Muhammed blev nødt til at flygte fra byen. Med sin følgerskare slog han sig ned i den by, der nu kaldes Medina, som betyder “profetens by”. De blev taget varmt imod, fik frihed til at udøve deres religion, og den første muslimske menighed (ummah) blev grundlagt i byen.

Af samme grund er både Mekka og Medina de to helligste byer i islam, og hvert år rejser tusindvis af pilgrimme dertil. Begge byer ligger i det nuværende Saudi Arabien.

Hvordan fejres islamisk nytår?

Der findes ikke en konkret måde, hvorpå muslimer fejrer nytåret, og traditionerne varierer derfor fra kultur til kultur.

Migrationen er en glædesdag, og mange fejrer derfor dagen med sociale aktiviteter og forskellige former for tilbedelse.

Shia-muslimer fejrer oftest ikke dagen. For dem er hele måneden muharram en sørgemåned, fordi Muhammeds barnebarn Hussein, som de mener var Muhammeds retmæssige efterfølger, døde den 10. muharram. Hussein ibn Ali blev dræbt ved slaget i Karbala, hvor islam for alvor blev splittet i de to forgreninger, shia og sunni.