Kabaen i Mekka er et af islams helligste steder

Kabaen i al-Haram moskéen i Mekka. Pilgrimmene går - mod uret - syv gange rundt om bygningen som led i pilgrimsfærden, hajj. At muslimer skal tage på pilgrimsrejse er en af de fem søjler i islam. Foto: AFP or licensors

I disse dage valfarter muslimske pilgrimme til Mekka, hvor de som led i den islamiske pilgrimsfærden vil gå de traditionelle syv gange rundt om Kabaen. Men hvad er Kabaen egentlig?

Muslimer fra hele verden samles i denne weekend til hajj i den saudiarabiske by Mekka, der er centrum for den årlige pilgrimsfærd. Her vil de besøge byens stormoské al-Haram og som traditionen foreskriver gå syv gange rundt om Kabaen, der står midt i moskeens store gård. Men hvad er Kabaen, og hvilken betydning har den i islam?

Kabaen er islams helligsted

Kabaen er en cirka 15 meter høj kubeformet bygning af natursten. En af stenene - ”den sorte sten” - er eftersigende en af de originale byggesten, der stammer helt tilbage fra Adams tid. Når pilgrimmene bevæger sig rundt om Kabaen, forsøger de at kysse eller røre ved stenen, som derfor er slidt helt blank af de millionvis af berøringer.

Over Kabaen hænger et sort klæde af ren silke, der vejer over 600 kilo. Hvert år under hajj udskiftes klædet, og det gamle klæde bliver klippet i stykker og foræret til forskellige udenlandske pilgrimme og muslimske organisationer.

Tidligere kunne klædet også have andre farver, for eksempel grøn, rød eller hvid, men har siden Abbaside-kalifatet (år 750-1258) været sort.

Ifølge islamiske overleveringer blev Kabaen bygget af Adam og senere genopført af Ibrahim og hans søn Ismael. Kabaen er islams helligste sted og den, muslimer vender sig mod, når de beder.

Omkring år 600 var Kabaen fyldt med gudebilleder fra mange forskellige førislamiske trosretninger. Men da Muhammed i år 630 indtog Mekka, blev Kabaen ryddet for billeder for at markere, at islam kun anerkender én Gud, som ikke må afbildes.

Kabaen er derfor tom bortset fra nogle loftslamper og de bjælker, der bærer bygningens tag. I mange år var der adgang for alle, og den blev åbnet to gange om ugen, så pilgrimme kunne bede derinde. Nu åbnes den kun to gange årligt og kun for særligt vigtige besøgende.