Moderne muslimsk historie

Kristendommen er stadig verdens største religion målt i antal tilhængere. Men islam har siden 1970 næsten fordoblet antallet af tilhængere og er i dag verdens næststørste religion med cirka 1,3 milliarder tilhængere fordelt over hele verden. Moderne muslimsk historie beretter om en dramatisk udvikling.

Kolonitiden

De europæiske stormagter, der i 1700- og 1800-tallet koloniserede Afrika og Sydamerika, fik også kontrol over store dele af den muslimske verden. Mødet mellem vesten og islam resulterede blandt andet i en reform-islam, hvor visse arabiske og indiske intellektuelle muslimer fastholdt, at der ikke nødvendigvis var en modsætning mellem islam og moderne vestlig videnskab. Andre muslimer, primært sekulært og politisk prægede grupper, kæmpede for uafhængighed af kolonimagterne.

Indvandring i Europa

Efter Anden Verdenskrig havde Europa brug for arbejdskraft til genopbygning af de europæiske lande og deres industri. Et betydeligt antal gæstearbejdere, hvoraf mange var muslimer, indvandrede fra 1945 til midt i 1970'erne. Mange indvandrede på eget initiativ, men andre kom som følge af regeringsaftaler. I 1961-1973 oprettedes samarbejde mellem en række europæiske stater og den tyrkiske arbejdsformidling, hvilket resulterede i at over 700.000 tyrkiske muslimer kom til Europa. Gamle kolonimagter som Storbritannien og Frankrig tillod indvandring fra deres tidligere kolonier. Andre kom blandt andet fra Nordafrika, Jugoslavien og Pakistan. De fleste indvandrere var mænd med familier i hjemlandet. I 1970'erne ønskede mange lande, herunder Danmark, ikke flere indvandrere, og man indførte derfor indvandringsstop. Siden da har mange haft mulighed for familiesammenføring.

Religiøs sekularisering

I forhold til kristendommen og den vestlige verden taler man om sekularisering. Saeculum er latin og betyder tidsalder. Sekularisering betegner den proces, at samfundet bliver verdsligt, og at religionen udskilles som et selvstændigt segment. Nogle hævder på denne baggrund, at menneskerettighederne er det sekulariserede udtryk for den kristne næstekærlighed. Fra et muslimsk synspunkt er sekularisering et tvetydigt begreb. På den ene side repræsenterer det noget anti-religiøst og den proces, hvormed religion og politik i den vestlige verden har fjernet sig fra hinanden. På den anden side har sekulariseringen i den vestlige verden skabt stor religionsfrihed, også for de muslimer der har været udsat for forfølgelse i hjemlandet. Eftersom islam har mange udtryksformer verden over, kan det være svært at beskrive en eventuel sekularisering af islam entydigt. Man kan dog med fænomenet euroislamtale om europæisk inspireret sekularisering.

Fundamentalisme og terror

Mange sidestiller islam med islamisk fundamentalisme, da det ofte er den side af islam, vi ser i medierne. Det er svært at beskrive den islamiske fundamentalisme som en enkelt bevægelse. Den kommer til udtryk på forskellig vis, forskellige steder i verden. Tankegangen bag islamisk fundamentalisme er blandt andet inspireret afwahabismenopkaldt efter Muhammed ibn Abdul Wahab. Han grundlage i 1744 en reformbevæglelse i Centralarabien, der skulle bringe islam tilbage til den måde, hvorpå man praktiserede den på Muhammeds tid og undgå enhver indflydelse af modernitet - særligt den europæiske. I 1929 oprettedes Det Muslimske Broderskabi Ægypten. Broderskabet ønsker en teokratisk stat bygget på islamisk ideologiog fik stor indflydelse i blandt andet Syrien i tiden efter Anden Verdenskrig. Det muslimske broderskab har inspireret bevægelser som Hamas, islamisk Jihad og ikke mindst Osama bin Laden til oprettelsen af Al-Qaeda netværket. Islamisk fundamentalisme medfører ofte vold, men voldelige konflikter, der berører muslimer, er ikke nødvendigvis religiøst funderede.

En del islamiske fundamentalister retter deres had mod USA, idet supermagten for dem repræsenterer alt, hvad der er sekulært, vestligt og imperialistisk. Derfor ser organisationer som Al-Qaeda-netværket det som en hellig pligt at bekæmpe dette onde med alle midler. Angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 er et af de voldsomste eksempler herpå.

Den fundamentalistiske vold bliver også rettet mod befolkninger i de muslimske lande. Det kan være muslimer, der tilhører en anden islamisk retning end magthaverne, eller religiøse mindretal af anden overbevisning end islam.

Islamiske stater og interne stridigheder

Iran er en islamisk stat med en kompliceret historie. Her afsatte den religiøse højrefløj landets traditionelle hersker, Shahen, i 1979. En af årsagerne til denne revolution var, at den religiøse højrefløj frygtede, at landet ville blive fordærvet af vestlige "ugudelige" værdier. I 1981 blev Iran udråbt til teokratisk stat (dvs. styret ud fra religiøse overbevisninger) med Ayatollah Khomeini som overhoved. Det var Khomeini, der i 1988 udstedte enfatwaover forfatteren Salman Rushdie for bogen "De Sataniske Vers". Denne dødsdom gjorde det til enhver muslims hellige pligt at dræbe Rushdie, hvorfor han måtte leve i skjul. I 1997 fik et mere reformvenligt parti magten. Dette har medført visse tiltag mod åbenhed, men der er store interne konflikter i landet.

Irak, der tidligere var under engelsk kolonistyre, blev selvstændigt i 1932. I 1958 overgik styret til militæret ved et blodigt kup. Saddam Hussein kom til magten i 1979, og fra 1980 og otte år frem lå landet i krig med Iran. I 1990 gik Irak ind i Kuwait og udløste dermed den første golfkrig. Saddam Hussein blev afsat i 2003 som resultat af den anden golfkrig. Religiøst består Irak af 65 procent shia-muslimer og 32 procent sunni-muslimer. De to muslimske retninger er ofte i indbyrdes strid, og landets lovgivning har elementer af Sharia-lovgivning.

Saudi-Arabien er et kongedømme, hvor kun sunni-islam er tilladt. Landet lever af sine store olieindtægter og har haft stor international politisk indflydelse i 1960'erne og 1970'erne ved at sanktionere olieleveringen til de vestlige lande. Efter den første golfkrig har landet oprustet militært og indført religiøst politi, eftersom kun sunni-islam er tilladt. Der er dog kommet nye tiltag i landet. For eksempel fik kvinderne i 2001 anerkendelse som selvstændige individer. Tidligere blev de registreret i kraft af deres fædre eller mænd.

Islamisk socialisme

Libyen var tidligere under engelsk kolonistyre men fik selvstændighed i 1949. Under junikrigen 1967planlagde en række unge officerer, herunder Gadaffi, et kup, der blev gennemført i 1969. I 1973 fremlægger Gadaffi sin "Lille grønne bog" der præsenterer, hvad han kalder for "islamisk socialisme". Libyen kom herefter i flere omgange i konflikt med USA og sættes i forbindelse med flykatastrofen i Lockerbie i 1988 og andre terrorhandlinger. Dette har skabt konflikter med blandt andre FN og ført til internationale sanktioner mod landet. Libyen anerkendte i 2002 ansvaret for Lockerbie, og sanktionerne mod landet blev ophævet.

Hvad er en islamisk stat?

Der findes langt flere islamiske stater, end de her nævnte. Definitionen af dette er imidlertid omdiskuteret, idet ikke alle muslimer anser et land for en islamisk stat, selvom 100 procent af befolkningen er muslimsk. Det er derfor mere praktisk at tale om muslimske lande,dvs. lande, hvor befolkningen er muslimer. Flere af disse lande er organiseret i forskellige politiske sammenslutninger. Her kan nævnes D-8-gruppen, som omfatter Ægypten, Tyrkiet, Iran, Pakistan, Malaysia, Nigeria, Bangladesh og Indonesien. D8 kan ses som et moderne tiltag fra disse muslimske lande for at styrke deres internationale position.