Muslimske højtider

Islam er en traditionsfyldt religion med flere betydningsfulde mærkedage. I denne artikel føres du gennem det islamiske kalenderår og nogle af de mest centrale højtider

Den islamiske kalender er en månekalender med 12 måneder, hver af 29 eller 30 dages varighed. Kalenderen er 10-11 dage kortere end den gregorianske kalender, der er udbredt de fleste steder i verden, og derfor forskydes højtiderne lidt hvert år.

Der findes to officielle religiøse højtider i islam: eid al-fitr og eid al-adha, og dertil findes en lang række mindre mærkedage af varierende tilslutningsgrad og betydning.

Indhold

• Islamisk nytår
• Ashura
• Muhammeds fødselsdag
• Muhammeds natterejse
• Ramadan
• Skæbnenatten
• Eid al-fitr
• Hajj
• Eid al-adha

Islamisk nytår

Det islamiske nytår markerer den dag, hvor den islamiske kalender skifter år. Den første måned i det det islamiske kalenderår kaldes muharram, og selvom nytåret egentlig ikke er en officiel festdag, bruger nogle muslimer dagen på at mindes Muhammeds udvandring til Medina (hijra), som blev begyndelsen på den islamiske tidsregning.

Ashura

Ashura kendes som martyrernes dag og falder den tiende dag i måneden muharram. Ashura er en shiamuslimsk højtid, hvor man mindes mordet på Muhammeds barnebarn Hussein ibn Ali, som endegyldigt splittede islam i de to forgreninger, shia og sunni.

Splittelsen var resultatet af en længere arvestrid efter Muhammeds død, hvor muslimer var uenige om, hvem der var den retmæssige efterfølger. De, der i dag kendes som shiamuslimer mente, at barnebarnet Hussein ibn Ali skulle være islams leder, og da denne nægtede at sværge troskab til kaliffen, de nuværende sunnimuslimer støttede, blev han dræbt.

Nogle sunnimuslimer fejrer også ashura, fordi dagen også markerer den dag, Noas ark gik på grund, og hvor israelitterne blev befriet fra slaveriet i Egypten.

Muhammeds fødselsdag

Den 17. dag i den tredje måned, rabi al-awwal, falder profeten Muhammeds fødselsdag. Muhammed blev født i år 571 e.Kr. i Mekka i det nuværende Saudi Arabien.

Ikke alle muslimer mener, at man bør fejre denne dag, da Muhammed ikke selv fejrede den. De opfatter dagen som “bida”, en ny, overflødig tilføjelse til islam, der ikke er i rette med den egentlige tro.

Muhammeds natterejse

Den 27. dag i den syvende måned, rajab, falder datoen for Muhammeds natterejse og himmelfart. Højtiden kendes også som isra og mi’raj. Ifølge beretningen rejste Muhammed gennem de syv himle, kom i nærhed med Gud og modtog buddet om de fem daglige bønner (salat), som er den anden søjle i islam.

Ramadan

Ramadan er den muslimske fastemåned, hvor muslimer afholder sig fra mad og drikke fra daggry til solnedgang. Ramadan er den niende måned i den islamiske kalender, og fasten varer hele måneden ud, hvilket vil sige 29 eller 30 dage.

Fasten er en af de fem søjler i islam og derfor en hel central del af den muslimske trospraksis.

Skæbnenatten

I fastemåneden ramadan er særligt én nat af særlig betydning. Denne kaldes lailat al-qadr, eller skæbnenatten, og markerer den nat, hvor profeten Muhammed angiveligt modtog sin første åbenbaring. Skæbnenatten fejres den 27. dag i måneden ramadan, og denne nat mener man, at gode handlinger har en meget større moralsk indvirkning end ellers. Natten er derfor oplagt at bruge i dyb tilbedelse eller til at betale sin almisse, zakat, der ligesom fasten er en af de fem søjler i islam.

Eid al-fitr

Eid al-fitr er fastebrydningsfesten, der markerer afslutningen af ramadanen. Eid al-fitr falder den første dag i den 10. måned, shawwal, og den glædelige fest fejres ofte med familie og et overdådigt måltid.

Hajj

Hajj er den muslimske pilgrimsfærd til Mekka. Hajj er en af de fem søjler i islam, og det er derfor påbudt enhver muslim, der har mulighed for det, at tage på hajj mindst én gang i livet.

Hajj foretages altid mellem den 8. og 12. dag i den tolvte og sidste måned, dhul hijjah. Under de fem dage skal pilgrimmene gennem en række ritualer, og flere gange i løbet af turen afsiges talbiyah, som er en særlig bøn, der bekræfter, at man udfører hajj i Guds ære.

At have den rette intention (niyah) er helt centralt, for hvis man udfører pilgrimsfærden af egoistiske årsager, har den nemlig ingen effekt. En korrekt udført hajj skulle derimod rense en fri fra alle synder.

Eid al-adha

Eid al-adha kaldes også “den store fest” og falder den 10. dag i måneden dhul hijjah. Her mindes muslimer Ibrahims hengivenhed til Gud, han viste gennem hans villighed til at ofre sin søn Ismael, som også er en central beretning i jødedommen og kristendommen.

Gud påbød Ibrahim at ofre sin søn Ismael. Ibrahim vidste dog ikke, at dette blot var en prøve fra Gud, så da Ibrahim var lige ved at tage livet af Ismael, sendte Gud i stedet en vædder, han kunne ofre, som belønning for hans trofasthed.

Højtiden falder under pilgrimsfærden hajj og fejres både af pilgrimme og folk, der er hjemme. Ofringen er en central del af højtiden, både for folk på hajj, som deltager i en mere kollektiv ofring af et dyr, ofte enten et lam eller en kamel, og folk herhjemme. Slagtning er forbudt for private i Danmark, og derfor vil mange muslimer derfor købe et stykke kød fra et halalslagteri og tilberede det som et festligt måltid til fejringen.