Næstekærlighed i islam

Gud har 99 navne, der beskriver nogle af hans egenskaber, eller i hvert fald i den udstrækning menneskene kan prøve at forestille sig. Én af Guds vigtigste egenskaber erbarmhjertighed.

Guds barmhjertighed

Alle 144 koran-kapitler (undtagen sura 9) begynder med sætningen: "I Guds, den Allernådigstes, den Allerbarmhjertigstes navn". Denne indledning fortæller, at Gud altid forholder sig nådigt og barmhjertigt til menneskene.

Det arabiske ord for barmhjertighed er (rahman). Dette ord betyder både barmhjertighed og den kærlighed, en mor føler for sit barn. Vi finder det samme ordspil i Det Gamle Testamente, hvor det hebraiske ord for barmhjertighed (raham) ligeledes betyder moderkærlighed.

Der er forskel på, hvordan kristne og muslimer opfatter Guds kærlighed. Hvor den kristne tro har en empatisk Gud, der åbenbarer sin kærlighed i sin søn, så åbenbarer Allah sin vilje. Islam operer med en fortjensttanke. Man skal gøre sig fortjent til Guds kærlighed og på ingen måde tage den for givet. Det betyder, at Allah ikke, som den kristne Gud, elsker syndere.

Koranens syndefaldsbegreb

Forskellen kan illustreres ved koranens version afsyndefaldsberetningen(historien om Adam og Eva, der i paradisets have forbryder sig mod Gud ved at spise af frugten fra kundskabens træ). I den kristne udlægning, nedarves denne grundsynd til hele menneskeheden, hvorfor Gud må lade sig menneskeliggøre og dø på korset for at frelse menneskene.

I den islamiske udlægning, forbliver menneskeheden ikke syndig. Gud udelukker Adam og Eva fra paradiset, men tilgiver dem alligevel og lover, at såfremt menneskene følger Guds love og regler, så har de ikke noget at frygte. Den islamiske version er langt mere en fortælling om opdragelse og om menneskets pligt til at passe på den verden, som Gud har skabt.

Motivationen for mennesket til at handle godt og retfærdigt ligger i fortjensttanken. Gud elsker de gode og de retfærdige (sura 2,195), og derfor vil de retfærdige og gudfrygtige mennesker søge at leve i overensstemmelse med hans vilje: "Gud den Allernådigste, vil elske dem, der tror og gør gode gerninger" (Sura 19,96). Selve evnen til at elske er ikke noget mennesket har gjort sig fortjent til, det er en gave fra Gud: "Husk i taknemmelighed Guds nådegaver ... Han forende jeres hjerter i kærlighed" (Sura 3,103).

Kærligheden til Gud

Sufismeer en særlig retning i Islam. Faktisk dækker den rettere over flere beslægtede retninger.

Det arabiske ordsufbetyder uld og henviser til en ulden kappe, som de tidlige Sufier bar, andre mener dog at ordet Sufisme er afledt afsuffa, som betegnede de første sufiers tilhodssted nær Muhammeds hus. Sufitraditionen omfatter askese og inderlighed, motiveret af en absolut og uselvisk kærlighed til Gud. En sufi føler glæde, taknemmelighed og kærlighed over at forstå enheden i alt hvad Gud har skabt.

Sufisterne søger inderlighed og hengivenhed gennem askese, meditativ dans og poesi. Visse sufister kalder selv deres religion forkærlighedens religion, idet de søger mod Gud med et kærligt hjerte i alt, de gør. Visse dele af den sufistiske poesi indeholder stærke kærlighedsmetaforer, der til tider er blevet beskyldt for at dække over en alt andet end asketisk livsførelse. Dette er ikke tilfældet. Den ekstase, beruselse og kærlighed, der beskrives i den sufistiske poesi, udtrykker den følelse sufisterne kalderhjertets kærlige enhed, der udelukkende er rettet mod Gud.

Kærlighed mellem mennesker

Mennesket kan vise sin kærlighed til Gud ved at vise kærlighed over for hele Guds skaberværk.

Mennesket er selv Guds skabning og skylder Gud alt, men har særstatus i forhold til Guds andre skabninger, idet mennesket er blevet sat som Gudsforvalterepå jorden. Muslimerne, der yderligere har modtaget Guds åbenbaring, har pligt at vise Gud kærlighed, respekt og taknemmelighed ved at tage vare på verden og alt i den, bådedyrogmennesker. Skabningerne skal elske hinanden (sura 30,21-22).

Koranen omtaler flere stedermedmenneskelig omsorgsom en hellig pligt. Omsorgen for fattige eller mennesker i nød er et centralt tema i islam. Dette anses for så vigtigt, atsocialskat (zakat)er en af de fem religiøse forpligtelser (Islams fem søjler), som enhver muslim er pålagt. "Socialskatten (zakat) er til de fattige og de trængende... Dette påbyder Gud" (Sura 9,60). Socialskatten administreres ofte af staten og anvendes til sociale projekter og fattigforsorg, men må ikke bruges til byggeri af skoler eller moskéer. Religiøst set er socialskatten obligatorisk, men den opkræves ikke i alle muslimske lande.

Herudover er der mulighed for yde frivillige almisser (saqada). Disse frivillige almisser gives til støtte af moské- og skolebyggeri eller til fattige. En muslim har mulighed for at yde saqada til fattige og nødstedte fra andre trosretninger. De der uselvisk og uden at prale deler ud af egne midler vil blive belønnet herfor på dommedag (sura 2,261ff).

Er man ubarmhjertig og nærig, kan man derimod vente sig straf (sura 4,36-37).

Kan man tale om decideret næstekærlighed i Islam?

Næstekærlighed er som sådan et kristent begreb, men der er ingen tvivl om, at koranens religiøse etik har lighedspunkter med den kristne. Sura 76,8: ?De retfærdige viser, af kærlighed til Gud, omsorg for den trængende, den forældreløse og dem i deres varetægt?.

Nogle muslimer mener, at islam indeholder ennæstekærlighedpå linie med kristendommen, hvorimod andre mener, man hellere bør kalde detmedmenneskelighed, idet man 'udvander'begrebet kærlighed ved at bruge det i flæng.

Kærlighed og seksualitet

Mange har et billede af Islam som en religion, der undertrykker seksuel kærlighed. Det er et spørgsmål, der ikke entydigt kan besvares. På den ens side kender vi alle billeder og beretninger fra totalitære islamiske stater med tilslørede kvinder og forfølgelse af homoseksuelle. I Nigeria stenesugifte kvindertil døde, hvis de er gravide.

På den anden side lever mange muslimer ikke efter den hårde islamiskesharia-lov, men opfatter sig selv som moderne og liberale i forhold til seksuelle spørgsmål. Som i så mange andre tilfælde kan det være vanskeligt at skelne mellem religion og kultur. Koranen påpeger atsex hører ægteskabet til. Til gengæld påpeger den, at der ikke er nogen grund til at leve et liv iseksuel afholdenhed, såfremt man er gift.

Koranen fordømmerhomoseksualitet, idet det anses for at være unaturligt. Homoseksualitet opfattes af nogle muslimer som værendeacceptabeltbegrundet i, at seksuel orientering er en privatsag.

Kærlighed i paradiset

Der findes en del litteratur om den kærlighed, de retfærdige muslimer skal opleve i paradiset. Der skal være skønne jomfruer, kaldethurier, til mændenes rådighed. Dette har naturligvis givet anledning til en del fantasifuld spekulation.

Det er muligt at det arabsiek ordhurikke udelukkende betegner seksuel uskyldighed. Ordet har flere betydninger og dækker begreber som renhed og sandfærdighed. Ordethurbruges blandt andet i Koranen om Jesu disciple (sura 3,52).

I en korantolkning fra 1934 plæderer A. Yusuf Ali for, at beretningerne om kærligheden i paradis skal forstås som åndelig kærlighed.