Profeten Muhammed steg til himmels og bragte de daglige bønner med sig tilbage

Klippemoskeen i midten af billedet og med resten af Jerusalem som baggrund. Foto: Wikimedia Commons

Den 13. april er det en særlig dag for muslimer. For mange århundreder siden steg muslimernes profet Muhammed ifølge Koranens beretning til himmels. På sin vej mødte han de tidlige profeter

Den 27. dag i den islamiske måned rajab ihukommer muslimer verden over en særlig begivenhed, kaldet isra og miraj. Den dag, der i år falder den 13. april ifølge den gregorianske kalender, rejste islams store profet Muhammed fra Mekka til Jerusalem og videre til de syv himle.

Muhammed Ibn Abdallah (ca. 570-632) blev født i år 570 e.Kr. i Mekka i det nuværende Saudi-Arabien. Da han var i en alder af 40 år, begyndte han at modtage en række guddommelige åbenbaringer. Det var Guds engel, Jibril (Gabriel) der viste sig for ham (se Muhammeds liv nedenfor)

Omkring 10 år efter den første åbenbaring, og midt i den blomstrende forkyndelsesvirksomhed, blev Muhammed opsøgt af englen Jibril (Gabriel) og rejste med englen fra Mekka til Jerusalem, hvorfra han foretog en himmelfart.

Flere historier fortæller, at Muhammed red på et vinget dyr, en Buraq, som er et lille ridedyr, lidt større end et æsel, men med vinger.

På sin færd igennem syv himle mødte han en række profeter, blandt andet Adam, Noah, Jesus og Abraham. Og da Muhammed endelig nåede frem til Gud, fik han besked på, at alle muslimer skal bede 50 gange om dagen. Det havde Muhammed naturligvis i sinde at overholde, men han blev på vejen tilbage til Jorden mødt af Moses, som opfordrede ham til at spørge Gud om et mindre antal.

Han vendte derefter tilbage til Gud for at gøre det nemmere for sin menighed at overholde antallet af bønner. Men på vejen tilbage mødte han igen Moses, der bad ham reducere antallet af bønner. Sådan gentog forløbet sig, indtil der kun var fem bønner tilbage om dagen:

"Da jeg så igen kom forbi Moses, og han rådede mig til igen at bede om en formindskelse, sagde jeg til ham: Jeg er så mange gange vendt tilbage til min Herre, at jeg nu skammer mig og ikke vil gøre det igen."

Sine tilhørende lovede han imidlertid: "For enhver af jer, der trofast og hengivent udfører disse fem bønner, vil de gælde for 50 bønner"

Sådan lyder det fra den muslimske historiker Ibn Ishaqs (704-767) samling af de mundtlige fortællinger, der beretter om Muhammeds himmelfærd.

Det var i forbindelse med himmelfarten, at bønner blev en fast del i den islamiske trospraksis. Derfor beder de fleste muslimer mindst fem gange dagligt, og bønnen er en af de fem søjler, som er centrale i den muslimske religiøse praksis.

I Klippemoskeen i Jerusalem står den sten, som Muhammed efter sigende stod på, da han rejste til himmels. Klippemoskeen er af samme grund et af islams vigtigste helligdomme - den tredje største efter Mekka og Medina. Og himmelfarten er blevet ikonisk, også som en spirituel rejse, hvor mennesker kan lære at åbne deres hjerter for verdens dimensioner.

En dag, der fejres

For verdens muslimer har dagen en særlig betydning som et minde om profeten Muhammeds himmelfærd fra kabaen i Mekka til klippemoskeen i Jerusalem og videre igennem de syv himle. Der er tradition for at ihukomme dagen i fællesskab, fortæller Naveed Baig, der er imam:

"Mange steder samles man i hjemmet eller moskéen og ihukommer profetens rejse ved at fortælle om episoden. Derefter spiser man sammen og synger salmer, typisk den slags hvor man lovpriser Gud og priser profeten. Nogle af salmerne nævner også profetens himmelfærd direkte."

Overblik over Muhammeds liv:

Artiklen er fra arkivet. Den er senest redigeret den 10/4 2018.

”Profeten Muhammad møder englen med 10.000 vinger og englen med fire hoveder” hedder dette værk. Muhammed (yderst til højre) er genkendelig i sin grønne kjortel med hvid turban og flammeglorie, ridende på sit fabelvæsen Buraq. Foto: Davids Samling