Indføring

Muhammeds himmelfart (isra og mi’raj)

Ved Klippehelligdommen steg profeten Muhammed ifølge beretningen til himmels, hvor han modtog buddet fra Allah om, at muslimer skal bede fem gange dagligt. Foto: Rula Halawani/Reuters/Ritzau Scanpix

Muhammeds himmelfart er en vigtig højtid i islam, hvor muslimerne mindes, at deres profet for århundreder siden steg til himmels og modtog budskabet om de fem daglige bønner

Muhammeds himmelfart - også kendt som isra og mi’raj og Lailat al-Miraj - fejres hvert år den 27. dag i den muslimske måned rajab. For muslimer verden over er det en særlig begivenhed, hvor man mindes, at profeten Muhammed rejste fra Mekka til Jerusalem og videre til de syv himle, hvor han modtog Guds påbud om de fem daglige bønner, der er den 2. søjle i islam.

Rejsen er, modsat Kristi himmelfart, ikke et symbol på profeten Muhammeds død, men markerer den dag, hvor Muhammed steg til himmels og kom i nærhed med Gud, hvorefter han nedsteg til Jorden igen.

Dyk ned i fortællingen om profeten Muhammeds himmelfart i denne artikel - se afsnittene her:

Indhold

  • Natterejsen (isra)
  • Muhammeds himmelfart (mi'raj)
  • Haram al-Sharif (Tempelbjerget)
  • Hvordan fejres Muhammeds himmelfart?
  • Hvor findes beretningen om Muhammeds himmelfart?
  • Hvilken dag falder Muhammeds himmelfart?

Natterejsen (isra)

Muhammed Ibn Abdallah (ca. 570-632) blev født i år 570 e.Kr. i Mekka i det nuværende Saudi-Arabien. I en alder af 40 år, begyndte han at modtage en række guddommelige åbenbaringer. Det var Guds engel, Gabriel (Jibril på arabisk), der viste sig for ham.

Omkring 10 år efter Muhammeds første åbenbaring blev han opsøgt af englen Gabriel en nat i Mekka.

Gabriel førte Muhammed til Jerusalem på ryggen af et vinget dyr, som kaldes Buraq, et lille ridedyr, lidt større end en æsel, men med vinger og hoved som et menneske.

På vejen til Jerusalem stoppede Gabriel dyret flere gange og opfordrede Muhammed til at bede, blandt andet på Sinai-bjerget og i Bethlehem.

Natterejsen sluttede ved al-Aqsa-moskéen på pladsen Haram al-Sharif (Tempelbjerget) i Jerusalem.

Herefter fortsatte Muhammeds mirakuløse himmelfart, Mi’raj.

Muhammeds himmelfart (mi'raj)

Fra Haram al-Sharif-pladsen i Jerusalem steg Muhammed til himmels med englen Gabriel. På sin færd gennem de syv himle mødte han en række tidligere profeter, blandt andre Adam, Noah, Jesus og Abraham.

Da Muhammed endelig nåede frem til Gud, fik han besked på, at alle muslimer skal bede 50 gange om dagen. Det havde Muhammed naturligvis i sinde at overholde, men han blev på vejen tilbage til Jorden mødt af Moses, som opfordrede ham til at spørge Gud om en mindre mængde bønner.

Muhammed vendte derfor tilbage til Gud, for at gøre det nemmere for sin menighed at overholde buddet. Men på vejen tilbage mødte han igen Moses, der endnu en gang bad ham reducere antallet af bønner, og Muhammed opsøgte derfor Gud igen.

Sådan gentog det sig, indtil der kun var fem bønner tilbage om dagen:

"Da jeg så igen kom forbi Moses, og han rådede mig til igen at bede om en formindskelse, sagde jeg til ham: Jeg er så mange gange vendt tilbage til min Herre, at jeg nu skammer mig og ikke vil gøre det igen."

Sine tilhørende lovede han imidlertid: "For enhver af jer, der trofast og hengivent udfører disse fem bønner, vil de gælde for 50 bønner"

Sådan lyder det fra den muslimske historiker Ibn Ishaqs (704-767) samling af de mundtlige fortællinger, der beretter om Muhammeds himmelfart.

Det var i forbindelse med himmelfarten, at bønner blev en fast del af den islamiske trospraksis. Derfor beder mange muslimer mindst fem gange dagligt, og bønnen (salat) er den 2. af islams fem søjler, som er en central del af den muslimske religiøse praksis.

Haram al-Sharif (Tempelbjerget)

I Klippehelligdommen ved pladsen Haram al-Sharif (Tempelbjerget) i Jerusalem står den sten, som Muhammed efter sigende stod på, da han steg til himmels. Stedet er af samme grund en af islams vigtigste helligdomme - den tredje største efter Mekka og Medina.

Stedet har også en stor betydning i både jødedommen og kristendommen, hvor det bedre kendes som Tempelbjerget, og kan med rette siges at være et sandt religiøst epicenter.

Det er det helligste sted i jødedommen, og her hvor jøderne mener, at Gud er mest til stede på Jorden. Det er også her hvor Abraham skulle have ofret sin søn Isak, og hvor jødernes Første Tempel og Andet Tempel lå, inden de blev destrueret af hhv. babylonerne og romerne. Ved pladsen findes også Grædemuren, som er resterne af jødernes Andet Tempel.

Hvordan fejres Muhammeds himmelfart?

For muslimer verden over har dagen en særlig betydning som et minde om profeten Muhammeds rejse fra Mekka til Jerusalem og videre himmelfærd gennem de syv himle. Der er tradition for at erindre dagen i fællesskab, fortæller Naveed Baig, der er imam:

"Mange steder samles man i hjemmet eller moskéen og ihukommer profetens rejse ved at fortælle om episoden. Derefter spiser man sammen og synger salmer, typisk den slags hvor man lovpriser Gud og priser profeten. Nogle af salmerne nævner også profetens himmelfærd direkte."

Hvor findes beretningen om Muhammeds himmelfart?

Beretningen om Muhammeds himmelfart er primært blevet fortalt gennem overlevering.

I Koranen beskrives begivenheden ikke, men der henvises til den sådan:

“Lovpriset være (Allah), som ved nattetid rejste med Sin tjener (Muhammad) fra den Hellige Moské til den fjerneste Moské, hvis omgivelser Vi har velsignet, for at Vi kunne lade ham skue nogle af Vore tegn. Sandelig, Han er den Althørende, den Altseende.” (overs. Koranen, 1989, 17:2.)

Mere udpenslede beretninger kan læses i hadither og siraværker, for eksempel den ældste sira af Ibn Ishaq, som dateres til midten af 700-tallet, 100 år efter Muhammeds død.

Der er flere forskellige tolkninger af, hvordan at natterejsen og himmelfarten skal forstås, blandt andet om rejsen skal forstås fysisk eller udelukkende åndeligt. Muhammeds kone Aisha skulle angiveligt have bekræftet den sidste tolkning, da hun hævdede, at Muhammeds krop ikke forlod huset den nat. De fleste vedholder dog, at den var både fysisk og åndelig.

Hvilken dag falder Muhammeds himmelfart?

Muhammeds himmelfart falder den 27. dag i den muslimske måned rajab. Den muslimske kalender kaldes hidjra, og adskiller sig fra den gregorianske kalender, som vi normalt bruger i Danmark.

I vores kalender falder Muhammeds himmelfart derfor ikke samme dag hvert år.

Herunder findes en oversigt over hvornår de kommende års fejringer falder:

2022 1. marts

2023 18. februar

2024 7. februar

2025 27. januar

2026 16. januar

”Profeten Muhammad møder englen med 10.000 vinger og englen med fire hoveder” hedder dette værk. Muhammed (yderst til højre) er genkendelig i sin grønne kjortel med hvid turban og flammeglorie, ridende på sit fabelvæsen Buraq. Foto: Davids Samling