Ramadan

Ramadan er den muslimske fastemåned. Gennem en hel måned afholder muslimer sig fra at indtage mad og drikke samt at dyrke sex lige fra solen står op, til den går ned igen. Hvorfor gør man det? Og gælder ramadanen alle muslimer? Dyk ned i muslimernes hellige fastemåned ramadan her

Den muslimske måned ramadan, er den måned, hvor mange muslimer faster. Fasten er en del af de fem søjler, der er grundlaget for den muslimske trospraksis.

Under ramadanen må fastende afholde sig fra mad, drikke samt sex, for at styrke sin tro og komme tættere på Gud.

I dette tema kan du læse om den hellige måned ramadan, møde muslimer og læse om deres oplevelser med at faste - og så kan du teste din viden i vores quiz.

Indholdsfortegnelse

• Hvad er ramadan?
• Hvorfor faster muslimer under ramadan?
• Hvordan holder muslimer ramadan?
• Hvad er eid al-fitr?
• Hvad er skæbnenatten, lailat al-Qadr?
• Hvem faster under ramadan?
• Ramadanhilsner
• Ramadan i Højskolesangbogen
• Faste i andre religioner
• Test din viden om ramadan

Hvad er ramadan?

I islam er der fem gerninger, som enhver muslim bør praktisere. Det kaldes de fem søjler, og er retningslinjer for en muslimsk trospraksis. En af de fem søjler er fasten, sawm, der afholdes i den hellige måned ramadan. De andre søjler er trosbekendelsen, bønnen, almissen og pilgrimsfærden.

Ramadan er den niende måned i den islamiske kalender. Den islamiske kalender kaldes hidjra og bruges blandt andet i Saudi Arabien. De fleste muslimske lande bruger dog den gregorianske kalender, der også bruges i Danmark.

Fordi kalendersystemet ikke er det samme, så rykker datoerne for fasten sig hvert år.

Ramadanen er en periode på 29 eller 30 dage, hvor muslimer skal undvære mad, drikke og sex fra solopgang til solnedgang. Efter solnedgang samles mange muslimer med venner og familie for sammen at bryde fasten med et måltid, der kaldes iftar.

Når fastemåneden er overstået samles muslimer om en stor fest, der kaldes eid al-fitr. Det er en glædesfest med overdådig middag, gaver til børnene og musik.

Hvorfor faster muslimer under ramadan?

At faste er en af de fem søjler i islam, og derfor er fasten en helt central del af den måde, hvorpå mange muslimer praktiserer deres tro.

Muslimer faster i måneden ramadan, fordi det er denne måned, Koranen først blev åbenbaret.

I den danske koranoversættelse står sådan her:

“Måneden Ramadan, hvori Koranen blev sendt ned som en retledning til menneskene, som klare beviser på retledningen og Sondringen, i den skal enhver af jer, der er hjemme i denne måned, faste.” (overs. Koranen, E. Wulff, 2006, 2:185)

Skæbnenatten, der kaldes lailat al-qadr, markerer den dag, hvor muslimernes profet Muhammed modtog sin første åbenbaring af Koranen.

Fastens formål er at opnå taqwa, som kan oversættes til en slags fromhed eller gudsbevidsthed.

Muslimer faster blandt andet for at vende fokus fra kroppens fysiske behov og i stedet dyrke troen og komme tættere på Gud. Man træner tålmodighed, taknemmelighed og barmhjertighed for dem, som ikke har så meget.

Læs denne artikel, hvor tre muslimer fortæller, hvorfor de faster under ramadan.

Hvordan holder muslimer ramadan?

Under ramadanen må fastende ikke drikke, spise, ryge eller dyrke sex fra daggry til solnedgang.

Fasten kan være udfordrende. Især på den nordlige halvkugle er dagene lange, når ramadanen falder i sommermånederne. I denne artikel har vi samlet 9 gode råd til dig, der faster under ramadanen.

Inden daggry vågner fastende muslimer for at spise morgenmad. Dette måltid kaldes suhoor. Det er en god idé at drikke en masse vand ved suhoor, så man ikke bliver dehydreret i løbet af dagen.

Efter suhoor begynder fasten, og man beder den første af dagens fem bønner, fajr.

For de fleste forløber dagen normalt. Man går på arbejde, i skole eller ordner andre daglige gøremål. Mange har dog et ekstra fokus på at opføre sig godt og at udføre dagens fem daglige bønner.

Efter solnedgang brydes fasten med et måltid, der kaldes iftar. Mange bryder fasten med dadler, fordi det var det, Muhammed plejede at gøre, men der er mange forskellige madtraditioner i forbindelse med ramadanen.

Ved iftar er der tradition for, at man samles med venner og familie og bryder fasten sammen. Under ramadan er fællesskabet nemlig helt centralt. Herefter kan man spise, drikke og dyrke sex med sin partner indtil daggry næste dag.

Læs her, hvordan muslimske Dekha Hussein holder ramadan.

Ramadanen handler dog ikke kun om fasten. Under ramadanen skal man især huske at handle godt. Derfor giver man ofte almisse, der kaldes zakat, og man afholder sig fra at lyve. Bønnerne er også ekstra vigtige under ramadanen. Mange bruger også måneden på at læse i og recitere Koranen.

Velgørenhedsorganisationen Danish Muslim Aid modtager hvert år mange donationer, når muslimer under ramadanen skal afgive almisse. I denne artikel kan du læse organisationens forperson fortælle om, hvor mange af de danske muslimers almisse havner.

Læs også hospitalsimam Naveed Baig fortælle om almissen her.

Hvad er eid al-fitr?

Ramadanen kulminerer i en stor festmiddag, der kaldes eid al-fitr. Dette betyder løst oversat “fest for fastens afslutning”.

Mange kalder dog bare dagen for eid, som egentlig bare betyder fest, men man skal dog være opmærksom på, at der også findes en anden højtid, som hedder eid al-adha. På denne højtid mindes man muslimernes profet Ibrahims villighed til at ofre sin søn Ismael.

Eid al-fitr kendes også som “den lille fest”, og eid al-adha som “den store fest”.

Eid al-fitr falder på den første dag i den nye måned shawwal, og på denne dag er det faktisk ligefrem forbudt at faste. Læs mere om eid al-fitr her, og læs om hvordan muslimske Sarwat Qasir fejrer eid her.

Hvad er skæbnenatten, lailat al-qadr?

Gud påbyder muslimerne at faste under ramadan, fordi det er denne måned, hvor Muhammed første gang fik åbenbaret en del af koranen.

Natten for denne åbenbaring kaldes lailat al-qadr, eller skæbnenatten.

Der er uenighed om, hvornår denne dag egentlig finder sted. De fleste markerer dog lailat al-qadr på den 27. dag af ramadan.

Natten er helt speciel, for på denne nat skulle gode handlinger have en særligt stor betydning. Derfor er det en rigtig god anledning til at give sin almisse, zakat, som er en af de fem søjler i islam.

Læs mere om skæbnenatten lailat al-qadr her.

Hvem faster under ramadanen?

Mange muslimer faster under ramadanen, som det er foreskrevet af Gud, at man skal. Som udgangspunkt faster:

• Raske
• Voksne
• De, hvis livsstil tillader det
• De, der ikke er gravide, ammende eller menstruerende

Der findes en række undtagelser, særligt hvis fasten vil påvirke helbredet.

I den danske koranoversættelse står sådan her:

“Hvis én af jer er syg eller på rejse, kan det være et antal andre dage. De, der har råd, kan købe sig fri ved at bespise en fattig; men for den, der gør en god gerning af egen fri vilje, er det det bedste.” (overs. Koranen, E. Wulff, 2006, 2:184)

Hvis altså en muslim er syg eller rejser under ramadanen, så skal de missede fastedage afholdes et andet tidspunkt på året. Hvis sygdommen er kronisk, så kan fasten erstattes ved, at man giver mad til en fattig i stedet for. Denne bespisning kaldes fidyah.

Der er forskellige udlægninger af, hvem der er undtaget fra fasten, men generelt er der konsensus om, at man er fritaget hvis man er:

• Syg
• Kronisk syg
• Gravid
• Ammende
• Menstruerende
• Barn eller ældre
• Har et hårdt fysisk arbejde

Hvis man kan, bør man lægge de missede fastedage på et andet tidspunkt, for eksempel hvis man har menstruation.

Alevi-muslimer faster ikke under ramadan. Læs denne artikel, hvor alevi-muslim Gökhan Seren fortæller om sin oplevelse med ikke at faste under ramadan i Tyrkiet, og om hvordan det har givet anledning til verbale fornærmelser og pres.

I denne artikel kan du læse om Atia Malik, der begyndte at faste i teenageårene, og nu oplever at blive et mere moralsk menneske under fasten.

Ramadanhilsner

Du er sikkert stødt på mange udtryk og hilsner, når den årlige ramadan udfolder sig. Men hvad betyder de egentlig? Og hvordan ønsker man god ramadan?

Der er mange måder at ønske hinanden en god ramadan på. Nogle af de mest gængse udtryk er “ramadan mubarak” og “ramadan kareem”.

Ramadan mubarak og ramadan kareem er begge arabiske udtryk.

Mubarak betyder velsignet, og ramadan mubarak betyder altså velsignet ramadan.

Kareem betyder generøs, så når nogen siger ramadan kareem, så betyder det altså, at de ønsker den anden en generøs ramadan.

Måske kan man undre sig over, at en fastemåned kan være generøs, men under ramadan er der tradition for, at man afgiver sin almisse, der, ligesom fasten, er en af søjlerne i islam. Derfor er ramadan i høj grad en måned, hvor folk udviser generøsitet.

Når ramadanen slutter og kulminerer i festmiddagen eid al-fitr, er eid mubarak den mest gængse hilsen. Eid betyder fest eller højtid, og mubarak betyder som sagt velsignet.

Eid mubarak betyder altså velsignet fest.

Vil du gerne ønske nogen en god ramadan, så behøver du dog ikke at bevæge dig ud i de arabiske udtryk. God ramadan, velsignet ramadan eller en helt tredje hilsen, der falder dig for sinde er helt tilstrækkeligt.

Ramadan i Højskolesangbogen

I 2020 fik Højskolesangbogen sin første sang om ramadan, Ramadan i København.

Da sangen blev trykt i Højskolesangbogens 19. udgave vakte det stor debat i den danske befolkning. Nogle udtalte, at islam ikke hører til i noget så dansk som Højskolesangbogen, mens andre mente, at det er helt nødvendigt med mere diversitet i den danske sangbog.

Nogle kritiserede lyrikken, blandt andet Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, og Sikander Siddique fra Frie Grønne skrev i sit debatindlæg for Kristeligt Dagblad, at Ramadan i København var med til at tegne et virkelighedsbillede af Danmark.

Du kan læse vores voxpop her, hvor vi spørger en række højskoleforstandere, hvad de synes om sangen, og i dette interview taler vi med forfatteren bag, Isam B.

Du kan finde hele teksten til Ramadan i København her.

Faste i andre religioner

Faste er ikke kun et muslimsk koncept. Faktisk står der sådan i den danske koranoversættelse:

“Jeres forskrift er at faste, ligesom det var foreskrevet dem før jer; måske bliver I gudfrygtige!” (overs. Koranen, E. Wulff, 2006, 2:183)

Når der står foreskrevet dem før jer, så henvises faktisk til jøder og kristne.

Islam og kristendommen er begge udsprunget af jødedommen, hvor der også er tradition for faste.

I jødedommen er der flere fastedage i løbet af året, blandt andet ved forsoningsdagen Yom Kippur. I kristendommen har man traditionelt fastet 40 dage op til påske. Der er dog ikke tradition for faste i den protestantiske tro.

Det er ikke kun i de abrahamitiske religioner man faster. For eksempel faster hinduer også på Shivas store nat.

I denne artikel kan du læse om, hvordan man faster i verdens største religioner.

Test din viden om ramadan

Fik du det hele med? Så tag denne quiz om ramadanen og test din viden. Hvor mange rigtige kan du få?

Læs mere om islam her.