Ritualer i islam

Hvilke ritualer er der i islam? Islam er en religion, der er bundet op på ritualer. Bliv klogere på islams fem søjler: Trosbekendelsen, tidebønnen, almissen, fasten, valfarten, og læs om de øvrige ritualer i islam

Hvis man som muslim studerer islam på en højere læreanstalt, er det ikke selve læresystemet eller religionsfilosofien, der fylder mest på skemaet. Det gør til gengæld reglerne for, hvilken levevis, der er den rigtige, og hvordan man afgør dette. Islam er en religion, hvor praksis og ritualer er vigtige.

Fælles rødder med jødedom og kristendom

Ordet ritual kommer af det latinske ritualis, der angiver (religiøs) skik og brug.

Islam har visse fælles rødder med både jødedom og kristendom. Derfor vil nogle af de islamiske ritualer være forankret i tekster fra det gamle testamente, samt kristne traditioner, Koranen og den islamiske tradition (hadith).

Kultisk renhed og urenhed

Islam tager begreberne rent og urent alvorligt. Urent betyder ikke beskidt i den forbindelse, man normalt forstår ordet i, men i stedet religiøst urent, kultisk urent. Man kan blive uren af mange ting, så som sex, toiletbesøg og visse typer dyr. Man kan generelt sige, at en muslim bør rense sig for kultisk urenhed inden han går ind i moskeen.

Dette foregår ved, at han vasker sig på en bestemt måde - fødderne, på underarmen og i ansigtet. At det netop er religiøs urenhed, man vasker af og ikke egentligt snavs understreges ved, at man godt kan rense sig med sand eller jord, hvis man ikke har tilgang til vand. Renselsen er derfor symbolsk.

Det er også et spørgsmål om renhed, at man ikke spiser visse dyr, og at dyr ligeledes skal slagtes rituelt for at opfylde renhedskravene.

Når der i det følgende bliver talt om religiøse højtider og mærkedage, er det ofte vanskeligt at fastsætte en bestemt måned eller dato. Den islamiske kalender, kaldet hijra-kalenderen, er anderledes end den, vi kender fra danmark (den gregorianske). Det betyder, at de islamiske helligdage forskyder sig i forhold til dagene på vores kalender, for eksempel ramadan.

Islams fem søjler

Islams religiøse grundlag er inddelt i fem hovedgrupper, der kaldes søjler. Nogle omhandler dagliglivet og andre ritualer knyttet til religiøse fester.

De fem søjler er: trosbekendelsen, tidebønnen, fasten, valfarten og almissen.

1) Trosbekendelsen (shahada)

Trosbekendelsen, også kaldet vidnesbyrdet, er en kort recitation, hvormed enhver muslim bekender, at Allah er den eneste Gud. Trosbekendelsen lyder: "Ingen gud uden Gud (Allah), Muhammed er Guds sendebud/profet." Bekendelsen til Allah som den eneste Gud er helt basal for muslimer, og almindeligvis antager man, at enhver, der har sagt trosbekendelsen bare én gang, er muslim. Der er dog visse kriterier. Bekendelsen skal siges højt, man skal tro den af hjertet, og den skal erklæres uden tøven. Med andre ord skal man mene og tro på det, man siger.

Trosbekendelsen er en fast del af de daglige bønsindkaldelser (fem gange) og indgår i flere andre islamiske ritualer. Eksempelvis hviskes den ind i højre øre på et nyfødt barn, hvorefter det anses for at være muslim. I beretningerne om Muhammed (hadith) findes trosbekendelsen i flere varierende udgaver. Én af dem indeholder ud over den korte trosbekendelse det, man kalder islams 6 trosartikler.

2) Tidebønnen (salat)

En muslim skal i følge koranen bede fem gange dagligt. De fem bønnerkaldes på dansk morgenbøn, middagsbøn, eftermiddagsbøn, aftenbøn og natbøn. Moskeen er det foretrukne sted at bede, men man kan udføre tidebønnen hvor som helst, blot man er ren og vender hovedet mod Mekka.

Retningslinierne for bøn stammer primært fra hadith, selv om koranen enkelte steder henviser til bøn (sura 17,79). Visse forskere mener, at Muhammed er blevet inspireret til de fem daglige bønner af tidebønnerne i de kristne klostre.

Selve bønnen består i hovedtræk af en bestemt række korte sætninger (rakat), trosbekendelsen og varierende koranvers, der lovpriser Gud.

Fredag er islams ugentlige helligdag. Her erstattes middagsbønnen af den såkaldte fællesbøn. Dette er ugens hovedgudstjeneste, svarende til den kristne søndagsgudstjeneste. Under denne gudstjeneste holdes en prædiken, populært kaldet fredags-khutba, ofte af en religiøs lærd eller af et statsoverhoved. Første del af prædikenen består ofte af bønner og korancitering. Derefter holdes en mere fri tale over et specifikt emne.

3) Almissen (zakat)

Den type almisse, der indgår i islams fem søjler, kaldes for zakat. Muslimer har pligt til at betale en bestemt procentdel (ca. 2-2,5%) af deres indkomst og formue i zakat. Zakat betales ofte i forbindelse med afslutningen af fasten i måneden Ramadan. De indsamlede almisser går til hjælp til fattige og trængende medborgere.

Almissen kan bestå af penge eller donationer af fx mad. Ofte indbetales almissen til en moske eller en islamisk organisation, som står for distribution af almissen, men almissen kan også gives direkte til fattige personer.

4) Fasten (ramadan)

I islam findes der 2 hellige måneder, som er ramadanen og pilgrimsmåneden. Ramadan-måneden er den niende ud af 12 måneder i den islamiske kalender. Ifølge koranenmå man under ramadanenikke spise fra solopgang til solnedgang.

Natten før den 27. ramadan, der kaldes skæbnenatten, holder muslimer sig vågne og beder for at mindes den nat, da Muhammed fik sin første åbenbaring. Efter 29-30 fastedage fejrer man nymånen ved en stor morgengudstjeneste i moskeen ved eid al-fitr. Derefter har man fællesspisning, børnene får gaver, og man besøger familie og venner.

5) Valfarten eller pilgrimsfærden (hadjdj)

Som nævnt er pilgrimsmåneden hellig i islam. Forskellige ritualer er knyttet hertil, men det altafgørende ritual er selve pilgrimsfærden til Mekka. Ifølge sura 3,91 skal enhver muslim mindst en gang i livet rejse på pilgrimsfærd til Mekka.

Inden man betræder det hellige område, foretager man en symbolsk renselse, og mændene iklæder sig en såkaldt ihram, som er en simpel dragt.

Det første ritual er, at besøge kabaen som er centrum i den store moske. Her knytter den islamiske tradition til ved den jødiske, idet Koranen siger, at Abraham og Ismael byggede kabaen.

Man går rundt om kabaen syv gange i en fastlagt rute og skal egentlig kysse en indmuret sort sten, som Muhammed har sat. Men fordi titusindvis af mennesker samles om kabaen, kan man i stedet give stenen et fingerkys.

Man besøger derudover bjerget Arafat, hvor man mener, at Adam og Eva mødtes igen efter udelukkelsen af paradis. Ligeledes besøges Mina ved bjerget Thabir, hvor Abraham ifølge traditionen blev pålagt at ofre sin søn. Her kaster man sten på tre stenstøtter, der symboliserer djævelen, der ifølge overleveringen skulle have prøvet at friste Abraham. Hver familie ofrer nu et dyr, hvorefter den officielle del af valfarten er slut. Man kan eventuelt drikke af Zam Zam-brønden, der ligger på moskéområdet. Den har sin historie tilbage til Abrahams hustru Hagar, der fandt kilden i ørkenen. Pilgrimmene drikker af brønden ved den årlige fest og mange tager vand med hjem til familie og venner.

Ritualer knyttet til livsforløbet

Stort set alle samfund og religioner har det, man kalder for overgangsriter. En overgangsrite er en rituel begivenhed, der markerer overgangen fra én tilstand i livet til en anden. Overgangsriter er typisk knyttet til fødsel, pubertet, ægteskab og død.

I islam er det første ritual i et menneskes liv, at man hvisker bønskaldet i barnets højre øre. Man opfatter barnets første skrig som et udtryk for, at Satan har rørt ved barnet, og det behøver derfor beskyttelse. Navngivningaf barnet sker syv eller 40 dage efter fødslen og udføres af barnets far eller af en menigheds-leder. Man skriver forslag til navne på sedler, og trækker så efter et bestemt system det valgte navn. Nogle muslimer afviser ikke astrologi, og navnene kan således være udvalgt ved hjælp af en astrolog.

Angående ægteskaber der mange forskellige bestemmelser og stor uenighed. Vielsesritualet er ikke fast og foregår ofte privat, men kan ligeledes foregå i moskeen.

Når et menneske er tæt på at dø, anbefales det, at den døende anbringes med ansigtet mod Mekka. Pårørende kan læse sura 36 og eventuelt sura 13 fra koranen. Man kan ligesom ved fødslen hviske bønskald eller trosbekendelsen i øret på den døde, men denne gang er det for, at den døde skal huske bekendelsen ved sin opstandelse.

Begravelsesceremonien ledes af en imam, og selve ritualet ligner det kristne med jordpåkastelse og ordene: "Støv er du, til støv vender du tilbage, fra støv skal du genoprejses". Dog er der forskelle. En afdød muslim skal afvaskes efter gældende regler og iklædes bestemte ligklæder (ofte et hvidt klæde). Man går gerne i sørgeoptog, klager og river sig i håret. For så vidt muligt skal den døde begraves siddende med ansigtet mod Mekka og uden kiste.

Der er flere forskellige retninger inden for islam og de forskellige undergrupper har forskellige ritualer og festdage. Så som profetens fødselsdag. Dog må trosbekendelsen, bønnen, fasten og pilgrimsfærden betragtes som de mest basale ritualer.