Mit bryllup

Mit store, fantastiske jødiske bryllup

Der laves også sjov med udklædninger under dansen til et jødisk bryllup. Billedet er fra David Lexners bryllup i Israel i 2008, i den hvide kjole ses Lexners hustru, Aderet. Foto: Privatfoto

I en ny serie kan du komme med til bryllup i alverdens religioner. I seriens første afsnit fortæller jødiske David Lexner om sin bryllupsdag med vild dans, glæde og sorg

"Jeg blev gift for seks år siden. Jeg var 31 og min kone, Aderet, var 27. Det er vist meget normalt i Israel. Hos ultra-ortodokse jøder bliver folk dog ofte gift som 18-årige.

Jeg mødte min hustru til en vens bryllup

Jeg så min kone allerførste gang til en vens bryllup i Israel, hvor vi begge bor. Jeg havde hilst på hende og spurgte en ven, om jeg ikke måtte få hendes telefonnummer. Da jeg så ringede, kunne hun slet ikke huske mig. På den måde startede det hele faktisk lidt forkert.

Men vi besluttede at mødes over en kop kaffe - i israelske kredse er det helt normalt at gå på 'blind dates'. Hun studerede industrielt design og virkede som et spændende menneske. Hun kommer, ligesom jeg, fra en traditionelt jødisk familie, hvor man holder alle de væsentligste traditioner. Traditioner betyder meget for os begge.

Vi fandt hurtigt ud af, at vi kunne lide hinanden og besluttede efter et par år at gifte os.

I jødiske kredse er det tradition ikke at vente for længe mellem forlovelse og bryllup. Vi forlovede os i marts 2008 og giftede os i september. Det var måske lidt længere end normalt – men det skulle jo afpasses med den danske families rejseplaner.

Vi så ikke hinanden ugen op til brylluppet

Vores bryllup var et traditionelt jødisk bryllup med et moderne islæt.

Der er en tradition for, at kvinden og manden ikke ser hinanden i ugen op til brylluppet. Det er en svær periode, med en masse praktiske ting der skal ordnes. Men det lægger faktisk en dæmper på gemytterne, at man er nødt til at holde lidt afstand. Og for mig skabte det en form for forventningens glæde. Så er det ekstra særligt, når hun så endelig står der, foran én til vielsesceremonien.

Bruden og brudgommen hverken spiser eller drikker på bryllupsdagen. Man ser brylluppet som en ny begyndelse; en mulighed for at rense sig for forkerte handlinger, og her faste og bøn en integreret del af renselsen. 

Jeg fastede hele dagen og husker det ikke som vanvittigt besværligt. Mine tanker var et helt andet sted.

Bryllupsceremonien foregik udenfor under en traditionel bryllupsbaldakin, et klæde som støttes af fire stolper. Aderets ansigt var dækket af slør. Man bør gifte sig på grund af det indre og ikke den ydre skønhed. Kvinden bærer derfor heller ikke smykker under ceremonien. 

Aderet var klædt helt i hvidt. Jeg var i et mørkt sæt tøj med hvid kalot på hovedet. Alle mænd bærer enten kalot eller hat for at markere adskillelsen mellem menneske og Gud.

Gæsterne var relativt afslappet klædt. Det meste af et jødisk bryllup foregår på dansegulvet, så det er helt accepteret at lade de høje hæle og korsettet ligge derhjemme.

Rabbineren fungerer som toastmaster

Det var min far, tidligere overrabiner Bent Lexner, der forestod selve vielsen. Rabbineren siger nogle bønner og nogle fine ord til brudeparret, men fungerer egentlig mest som toastmaster. 

Den egentlige autoritet ved ceremonien ligger hos to udvalgte vidner. De skal først og fremmest bevidne ringpåsættelsen og så skal de skrive under på en ægteskabskontrakt - en tekst, som går mange hundrede år tilbage. Kontraktens formål er først og fremmest at beskytte kvinden i tilfælde, at parret bliver skilt. 

Jødedommen har en ide om at menneskeheden skal stræbe mod enighed. Første Mosebog fortæller om hvordan det første menneske blev skabt som både mand og kvinde. Først senere adskilte Gud kønnene. Når et jødisk ægteskab indgås, genskabes den enhed. Det er en vigtig og meget rørende tanke: Ved at blive ét, kommer vi begge nærmere Gud.

Bryllupsceremonien afsluttes ved at gommen knuser et glas og siger sætningen: ’At glemme Jerusalem er som at glemme min højre hånd’. Det gør man for at mindes ødelæggelsen af templet i Jerusalem for 2000 år siden; et slags skår i glæden. Talmud beskriver, at enhver som tilføjer glæde ved et jødisk bryllup er med til at genopbygge Jerusalem. Midt i al festligheden er det smukt at mindes de svære tider, jøder har gennemlevet i historien. 

Når ceremonien er færdig, bliver der spillet op og brudeparret danses hen til et privat værelse. Her skal bruden og brudgommen samles under fire øjne for at markere, at nu er de gift. Der sad vi helt for os selv indelukket i et kvarters tid, uden at blive forstyrrede. Hvad vi lavede derinde? Vi spiste! Vi havde jo fastet ind til da.

Da vi kom ud igen, var festen allerede i fuld gang. Ved et traditionelt dansk bryllup sidder man ofte til bords i timevis. Men her var der gang i den med dans, musik og masser af mad lige fra begyndelsen. 

Vi har båret vielsens betydning med ind i ægteskabet

I begyndelsen dansede kvinder og mænd hver for sig, som ved traditionelle jødiske brylluper. Der var ligefrem en skillevæg mellem siderne. Jeg måtte igen skilles fra min kone og lade hende danse med kvinderne. Men jeg fik hende snart tilbage. De eneste der må danse sammen med det andet køn til et jødisk bryllup, er nemlig brudeparret. 

Efter den først runde af dans fjernede vi adskillelsen og som ved et moderne bryllup dansede mænd og kvinder sammen resten af natten. 

Det var en fantastisk dag. Festlig og højtidelig, men også med en dybere betydning som afspejles i vores ægteskab helt frem til i dag."