Billedserie

Se billeder fra den jødiske løvhyttefest

En samaritansk mand har pyntet op i sit hjem med en samling af forskellige frugter i anledning af den jødiske løvhyttefest - sukkot. Sukkot er en taknemmelighedsfest for Guds beskyttelse under jødernes ørkenvandring.

Den jødiske løvhyttefest, sukkot, er kendt for de små løvhytter, som jøderne bygger og bor i, og sukkot fejres til minde om udfrielsen fra Egypten og Guds beskyttelse under ørkenvandringen, men det er også en høstfest. Se billeder fra sukkot-fejringen her

Hvert år fejrer jøderne løvhyttefesten (sukkot), der falder om efteråret. Det er en taknemmelighedsfest for Guds beskyttelse under den 40 år lange ørkenvandring efter udgangen fra slaveriet i Egypten.

Navnet referer til, at man bygger løvhytter til minde om jøderne, der gjorde præcis det samme under ørkenvandringen, som der fortælles om i Det Gamle Testamente.

Sukkot var oprindeligt en høstfest, som fejredes i Templet i Jerusalem.

Samtidig med slutningen på sukkot fejres simchat tora, "Toraens glædesfest", fordi man denne dag har afsluttet årets gennemlæsning af Toraen, hvorefter man starter forfra.

Se billeder fra den jødiske løvhyttefest nedenfor

Jødere dækker sig med bedesjaler under en fællesbøn ved Grædemuren i Jerusalem, jødedommens helligeste sted. Anledningen er højtiden Sukkot.
Ultra-ortodokse jøder kigger på en skriftrulle under sukkot-fejringen, som fejres til minde om Guds omsorg under den 40 år lange ørkenvandring efter jødernes udgang fra slaveriet i Egypten for ca. 3200 år siden.
Muren er eneste tilbagestående levn fra Det Andet Tempel, der stod fra 515 f.Kr. til 70 e.Kr., hvor den sammen med resten af Jerusalem blev ødelagt af romerne. Navnet Grædemuren henviser til jødernes klage ved muren over templets ødelæggelse.
Flere tusinde jødere samles ved Grædemuren, jødedommens helligste sted, til fællesbøn i anledning af højtiden sukkot, som betyder løvhytte og refererer til de løvhytter, jøderne byggede og boede i under den 40-årige ørkenvandring.
En ultra-ortodoks jøde kigger på en gren, som er en af de fire vækster, jøderne anvender under sukkot-fejringen. Skiltet forbyder kvinder adgang på et marked i Jerusalem under den ugelange jødiske højtid.
Her er jøder på indkøb for at anskaffe de fire vækster til den jødisk højtid sukkot, hvor man laver en buket af palmegrene, pilegrene og myrtegrene og en citrusfrugt.
En ortodoks jøde undersøger en citron for pletter, inden han køber den i et marked i Jerusalem. Citronen er en af fire vigtige religiøse symboler, som anvendes under den jødiske højtid sukkot.
En jødisk dreng er på indkøb for at anskaffe de fire vækster, som er en del af sukkot-fejringen: Palmegrene, pilegrene, myrtegrene og en citron. Med de fire vækster laver man en buket, beder en bøn og ryster buketten på en måde, som skal symbolisere den regn, man beder om.
En ultra-ortodoks mand undersøger grenene under forberedelse til den jødiske højtid sukkot.
En jøde holder en skriftrulle inden recitationen af den præstelige velsignelse. Den sidste dag af sukkoten fejres Simchat Torah (Glæden over toraen). Den årlige toralæsning afsluttes, og toraen bæres rundt i synagogen i et festligt optog.
Ultra-ortodokse børn går gennem Jerusalem med fakler. Optoget blev holdt under Sukkot-højtiden til indvielsen af den nye tora-skriftrulle til synagogen.
Familien Maman holder løvhyttefest. Det er Anette og Yossi Mamans børn: femårige Malou, 10-årige Nadine og 13-årige David, der står for pynten i løvhytten. Rabbinerne har fastlagt at man skal bo i løvhytterne i 7 dage. Det forstås sådan, at man skal spise og sove i den.
Ultra-ortodokse jødiske mænd går inde i en løvhytte, bygget til den ugelange jødisk højtid. En sukkah er en hytte, hvis tag udelukkende består af løv eller grene.
En ultra-ortodoks jødisk dreng hjælper sin far med en stor palmegren, som skal bruges til at bygge famliens løvhytte.
På billedet ses en række sukkaher. Taget, som består af løv eller grene, skal give skygge om dagen, men er hullet, for at man skal kunne se stjernerne om natten.
En israelsk soldat holder de fire vækster, som han har fået af en ultraortodoks-jøde. Omkring 800 jøder lever blandt 30,000 palæstinensere i dele af Jerusalem, der er under israelsk kontrol.