Etik i jødedommen

Ifølge jødedommen gav Gud sin lov - Toraen - til Moses for at folket skulle kende Guds bud og rette sig efter dem. Toraen består af de fem Mosebøger, som også indeholder De 10 Bud. Toraen indgår i Den jødiske bibel, Tanak, som svarer til Det Gamle Testamente. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Den jødiske lov, som står beskrevet i Toraen, danner rammen for jødedommen, og den sætter dermed de etiske retningslinjer. Lovene tolkes dog forskelligt ud fra, om man befinder sig i den ene afkrog, som er den liberale jødedom, eller den ortodokse

Jødisk etik knytter sig til jødedommens kerne: den tætte forbindelse mellem religionen og folkeslaget. Gud udvalgte jøderne som sit folk og gav dem sin lov. Det er denne lov, der sætter rammerne for jødedommen som religion; også de etiske rammer. Det er så op til det enkelte menneske, om det vil opfylde denne lov.

Disse bud behandles mere og mere bøjeligt, jo længere vi når frem imod moderne og liberal jødedom, men det religiøse udgangspunkt er at overholde loven til punkt og prikke, hvilket stadig er målet for mange konservative og ortodokse jøder i dag.

Det jødiske menneskesyn

Modsat kristendommen tror jødedommen, at et menneske kan vælge at handle godt. Alle mennesker er skabt i Guds billede - lige og frie med evnen til selv at vælge mellem godt og ondt. Det er ikke ensbetydende med, at mennesket er født godt. Snarere bygger det på et menneskesyn, der siger, at mennesket i sig har muligheden for at ligne Gud, men at det er op til den enkelte at fuldføre dette.

Verden er en god - skabt af Gud til glæde for mennesket. Derf

or må mennesket i glæde og taknemmelighed over, hvad Gud har skænket, bruge verden og sig selv til menneskehedens bedste og til at tjene Gud.

Ifølge jødedommen åbenbarede Gud sin vilje for det jødiske folk gennem loven. Det etiske omdrejningspunkt er derfor opfyldelsen af budene. Jødedommen er derfor ofte blevet betegnet som en lovreligion. At følge Guds bud er ensbetydende med at gøre det gode, og derfor kan mennesket selv overvinde sine fejl og ugerninger. Grundlaget for al jødisk etik er derfor givet med lovene i Toraen. Dermed er etik og gudsforhold én og samme sag.

Jødedommens bud

Ifølge jødedommen gav Gud sin lov - Toraen (de fem Mosebøger som bl.a. indeholder De 10 Bud) - til Moses for at folket skulle kende Guds bud og rette sig efter dem. Den jødiske Bibel, Tanak, svarer til Det gamle Testamente. Toraen, som for jøderne er den helligste del af deres Bibel, indeholder en lang række konkrete rituelle love, som de ortodokse jøder stadig lever efter i dag. De ortodokse jøder går for eksempel med bedesnore. Det er lange hvide snore, som hænger ned under deres jakke fire steder. De bruger dem for at blive mindet om Toraen. Se eventuelt 4 Mos 15,38-41.

De jødiske spiseforskrifter er derimod et eksempel på nogle regler, som alle jøder i almindelighed overholder. Deres mad skal være kosher, det vil sige tilladt eller egnet. De må for eksempel ikke blande kød og mælkeprodukter. Se 2 Mos 23,19. Og bestemte dyr må de overhovedet ikke spise: 3 Mos 11,1-41.

Den jødiske bibels etik

Udover disse rituelle love er der også befalinger i den jødiske bibel, der retter sig mod den enkeltes forhold til medmennesker og Gud. Befalingerne går på at handle rigtigt og retfærdigt.

Fundamentet i jødernes bibelske etik er at være god mod næsten, dvs. både landsmænd og fremmede. Se for eksempel 3 Mos 19,34 og 3 Mos 19,18. Men den beskæftiger sig ikke med abstrakte definitioner på, hvad der er rigtigt og forkert. Befalingen lyder generelt på at gøre det gode. Hvis mennesket kender Gud, ved det også, hvad der er det rigtige at gøre. Se eventuelt Jer 9,22-23.

Skønt jøderne tror på de dødes genopstandelse og sjælens udødelighed, er livet efter døden ikke motivet for den gode handling. Vægten ligger på at leve her og nu - i denne verden snarere end at fokusere på den kommende verden. Den er der ingen, der ved noget sikkert om.

Jødedommen befaler altså ikke, at mennesket skal trække sig ud af verden, som det er tilfældet i visse andre religioner, såsom buddhismen, hvor det er et ideal at gå i kloster. Mennesket skal leve i verden, men er forpligtet til at undertrykke sine egne behov for at være god mod næsten. Det samme gælder fjenderne. "Hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke." Se Ordsp 25,21. Og der gives befaling om ikke at bære nag overfor sine medmennesker: 3 Mos 19,17,18.

Etik i den senere jødedom

Etik har altid haft en central placering i jødedommen. I Talmud, som bygger på en mundtlig overlevering af Toraen, og som er en af jødedommens vigtigste skrifter, findes igen det karakteristiske krav om at gøre det gode. Det er vigtigere at have gudsfrygt - det vil sige respekt for Gud - end at have visdom. For ved at kende Gud lærer mennesket at handle rigtigt. Som i Den jødiske Bibel drejer det sig ikke om spekulationer om, hvad det gode er. Talmud giver nogle konkrete eksempler på, hvad der er det rigtige at gøre i bestemte situationer. Dem kan jøderne bruge som rettesnor i det daglige liv.

Fra middelalderen og frem dukkede etikken op som en litterær genre. Etik blev nu både et teoretisk og et praktisk fænomen. Det resulterede i, at etik til dels blev frigjort fra religionen. Jødiske filosoffer beskrev etik uden at relatere det til jødedommen. Filosoffen Moses Mendelssohn (1729-1786) så ligefrem etikken som universets centrum.

Jødisk etik beskrives ofte som en middelvej, der fordømmer overdrivelse, både når det gælder det gode og det onde. Denne tanke blev fremsat af Rabbi Moses Maimonides (1135-1204), og siden middelalderen har størstedelen af de jødiske filosoffer tilsluttet sig den.

Jødisk etik har i moderne tid bevæget sig mere og mere i retning af vestlige/demokratiske normer, og i den jødiske stat Israel er mange ting tilladt, som Toraen forbyder. Et eksempel er de seksuelle normer, men her må man huske på, at israelsk lov også bestemmes af de mange ikke-religiøse jøder, som blot i kraft af deres blodsbånd opfattes som israelere. Generelt er der dog en tendens i retning af, at selv religiøse jøder accepterer mere og mere, som ikke er i overensstemmelse med Toraen.