Ultraortodokst parti kræver gasmasker til fuldskæg

Fuldskægget er karakteristisk for Israels ultra-ortodokse jøder. Derfor kræver det politiske Sha-parti, at regeringen anskaffer sig specielle gasmasker, der vil kunne dække et fuldskæg i tilfælde af et syrisk angreb.

Det ultraortodokse Sha-parti har krævet, at den israelske regering skal have alternative gasmasker klar til mænd, som af religiøse årsager ikke kan barbere deres skæg af. Men det jødiske fuldskæg bærer flere betydninger og er ikke obligatorisk, mener den danske overrabbiner

I den seneste tid har adskillige ortodokse jøder og andre israelske mænd med fuldskæg besøgt de centre, hvorfra der uddeles gasmasker til den israelske civilbefolkning.

Den israelske regering besluttede sidste år at udstyre alle borgere med gasmasker, så de kunne være beredte, hvis der skulle forekomme et uventet angreb ved brug af kemiske våben.

Med frygten for at Syrien gengælder et eventuelt militærangreb fra USA imod Israel, kræver ortodokse jøder og andre nu, at den israelske regering skal være parat til at kunne uddele gasmasker, som kan dække et klassisk, jødisk fuldskæg de såkaldte beskyttelseshætter, skriver Religion News Service. Hvor de traditionelle gasmasker ikke kan tætnes over et skæg, dækker beskyttelseshætterne hele hovedet og kan derfor bruges, hvis man af religiøse eller kulturelle årsager ikke ønsker at skille sig af med sit skæg.

LÆS OGSÅ: Derfor går krigens grænse ved kemiske våben

Dog har de ortodokse og andre beskæggede mænd måttet sande, at der stadig er mangel på både almindelige gasmasker og især på beskyttelseshætterne, da de hovedsageligt er øremærket de ældre og folk med vejrtrækningsproblemer. Det ultraortodokse, magtfulde Sha-parti kræver, at den israelske premierminister Benjamin Netanyahu igangsætter en masseproduktion af bardaer, en slags hætter, som også blev brugt af beskæggede mænd, da Irak angreb Israel under Golfkrigen.

Men det er ikke nødvendigt, ifølge overrabbiner Bent Lexner:

Fuldskægget er slet ikke en grundlæggende jødisk ting. Skægget er hverken en betingelse eller en lov i religionen, men der vil nok være procentvis flere ortodokse jøder, der har skæg, end ikke-ortodokse jøder.

LÆS OGSÅ: Her er USA's beviser på kemisk angreb i Syrien

Flere steder beskrives det, hvordan ortodokse jødiske mænd lader deres skæg gro med udgangspunkt i rabbinernes udlægning af de bibelske passager, heriblandt 3. Mosebog 19:27, der påbyder mænd hverken at barbere eller at klippe hjørnerne af deres skæg. Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke må barbere sig:

Man må ikke runde sit skæg med kniv, står der. Man må netop ikke bruge kniv, for så vil man bruge håret eller skægget til at markere særlige episoder, ligesom indianerne der satte håret på en bestemt måde, inden de gik i krig. Men man må gerne barbere sig. Der findes ganske rigtigt gasmasker, som er specielt beregnet til, at der er skæg. Men rabbinerne har sagt, at de soldater, som har brug for at have gasmaske på, er forpligtet til at barbere sig, siger Bent Lexner.

Det er altid livet, der vinder over loven. Der er ikke noget i religionen, der hindrer folk i at gå i krig eller at forsvare sig.

Ifølge Bent Lexner er Sha-partiet godt klar over rabbinernes udmeldinger, men de har tolket udsagnene til ikke at gælde den almindelige befolkning. Derfor har de startet en efterspørgsel på de specielle gasmasker til befolkningen, for hvem det ifølge Sha-partiet ikke er et frit valg at lade skægget gro. Der er altså en forskel på rabbinernes udmeldinger og det ultraortodokse partis egen fortolkning af disse.
Når det ellers ikoniske fuldskæg ikke kun er et religiøst udtryk, kan der ifølge Bent Lexner være flere grunde til, at israelske mænd lader skægget stå.

En af de religiøse årsager til, at nogle har skæg, er, at vi har perioder, hvor der er tradition for, at mænd ikke barberer sig. Der er det smart, hvis man har et skæg i forvejen, for så behøver man ikke se mærkelig ud, forklarer Bent Lexner, og tilføjer:

En anden årsag kunne være, at man har en idé om, at skægget vokser ud fra hovedet, som er det centrale i mennesket. Derfra vokser det ned imod kroppen. Det forbinder det, vi gerne vil eller viljen, med det, vi burde gøre eller pligten."

Dermed forbinder Skægget sindet med kroppen, mener Bent Lexner:

Det forbinder ideerne om, at vi har hånd og ånd og giver dem en sammenhæng.