Jakob Wolf: Grøn kirke skaber en meningskirke for dem med de rigtige holdninger

Miljøkrisen i dag bunder i et natursyn, som teologien kan tale direkte imod, mener lektor i teologi Jakob Wolf. Men når klimakampen bliver politisk, som med Grøn kirke, bliver det til skade for evangeliets forkyndelse

Har teologien noget at sige til den økologiske krise og den klima-krise, som vi i dag befinder os i? Ja, det har den helt klart, lyder svaret, hvis man spørger lektor i teologi på Københavns Universitet Jakob Wolf. Han har blandt andet beskæftiget sig med etik og natursyn:

”Teologien har noget at sige, fordi vores kriseforhold til naturen blandt andet har sin grund i det natursyn, som naturvidenskaben har afstedkommet. Ifølge dette natursyn er naturen blot en ansamling af tilfældig materie, og sådan en må vi bruge og udnytte, som vi vil.”

Det er et natursyn, der ifølge lektoren ikke giver basis for at forholde sig etisk til naturen, og som teologien derfor må tale imod:

”Det naturvidenskabelige natursyn er hverken i overensstemmelse med vores erfaring af naturen eller den jødisk-kristne skabelsestanke. Ifølge vores erfaring må vi ikke udrydde levende væsener for sjov. De har en selvstændig værdi bortset fra deres brugsværdi. Det er også det, der ligger i skabelsestanken. Det skabte har som skabt af Gud en værdi i sig selv,” siger han og fortsætter:

”Det giver et grundlag for en etisk holdning til naturen, som består i at respektere naturens egenværdi. Når det gælder natursyn og etikkens forhold til naturen har teologien noget at sige, og det har kirken også, for så vidt skabelsestanken og etikken lægger til grund for forkyndelsen af evangeliet.”

Der, hvor det så går galt for kirken, er ifølge Jakob Wolf når man blander evangeliet og politik sammen. Derfor har den etiske diskussion nok en plads i teologien, men diskussionen om hvordan man løser den økologiske krise og klimakrisen hører ikke hjemme i kirken, mener han:

”Den diskussion har vi mange andre folkelige og politiske institutioner til at tage vare på. Kirken har ingen konkrete politiske meninger eller en særlig adgang til at kunne pege på de rigtige politiske løsninger. Hvis kirken giver sig til at pege på konkrete politiske meninger, holder den op med at være en kirke for alle. Så bliver den en meningskirke, som kun er for dem med de rigtige politiske meninger," siger han og tilføjer:

"Det er problemet med kirkelig politik alle vegne, om det så er i katolske lande eller i Sverige, og det er også problemet med Grøn kirke.”

Miljø-nitiativet Grøn kirke, som har knap 200 medlemskirker, er ifølge Jakob Wolf et projekt, der virker politisk alene ved navnet, da der i dag findes grønne politiske partier. Han sammenligner det med, at man ikke på samme måde ser en rød eller blå kirke. Derfor handler en del af den kritik, der er rettet mod Grøn kirke, om, at folk fornemmer en politisk skriden til handling – og reagerer på netop det. Og det splitter kirken på en unødvendig måde:

”Når man ser på forholdet mellem økologi og teologi, så er det vigtigt at se, hvor der er en forbindelse, men det er ligeså vigtigt at se, hvor der ikke er det. Jeg synes, at økumenisk teologi ofte blander alting sammen på en uklar måde. I en luthersk kirke skelner vi mellem lov og evangelium. Det bliver dog desværre blandet uklart sammen i megen økoteologi, og det er til skade for både evangeliets forkyndelse og det moralsk-politiske,” mener Jakob Wolf.