Brevveksling

Muslim: Jeg har altid haft svært ved at faste

Jeg ved godt, at nogle fastende sover det meste af dagen væk. Men det kan jeg ikke. Jeg skal arbejde, og det er vel heller ikke meningen med fasten, at man skal sove den væk, mener muslimske Saliha Marie Fetteh Foto: Gry Madsen

Onsdag starter ramadanen, den muslimske fastemåned. I løbet af de næste 30 dage vil religion.dk bringe en brevveksling mellem to muslimer om deres faste. For muslimske Saliha Marie Fetteh er det ikke nemt at faste, så hun vælger at fokusere på at fordybe sig i troen og give almisser

De to muslimske kvinder Saliha Marie Fetteh og Mathilde Bernhard vil i år dele deres udfordringer, glæder og tanker under ramadanen med hinanden og religion.dk's læsere i en brevudveksling.

Kære Mathilde

Ramadan mubarak (hav en velsignet ramadan, red.)

Så blev det atter ramadan-måned, og adskillige af vores muslimske trosfæller vil nu, ligesom os, faste i hele 30 dage fra solopgang til solnedgang. De glæder og forbereder sig til fasten og måske især dem, der hver aften bryder den ved solnedgang i selskab med familien eller gode venner. For ramadan er jo, som du ved, også en social begivenhed.

I Danmark åbnes fasten dog forholdsvist sent om aftenen, hvorfor det kan være svært at invitere folk til iftar – det daglige måltid, hvor man åbner fasten. Derfor indtager en del muslimer – ældre, konvertitter, enlige - desværre dagens første måltid alene om aftenen.

I år rejser jeg tilbage fra Jordan til Danmark på ramadanens første dag, hvorfor jeg ikke faster den dag. Og spørgsmålet er, om jeg i det hele taget kommer til at faste, imens jeg opholder mig i Danmark. For dagene bliver lange, og jeg skal som underviser forberede og afholde eksamen.

De to foregående år fastede jeg heller ikke de første 10 dage af ramadanen, men da jeg rejste til Jordan for at tilbringe sommeren der, fastede jeg resten af måneden. Og jeg glædede mig over denne for muslimer helt specielle måned på samme måde, som mange kristne glæder sig over julen.

Jeg har imidlertid altid haft svært ved at faste. Og det er blevet sværere med årene. Jeg ved godt, at nogle fastende sover det meste af dagen væk. Men det kan jeg ikke. Jeg skal arbejde, og det er vel heller ikke meningen med fasten, at man skal sove den væk.

Når jeg faster, har jeg simpelthen ikke kræfter til hverken at læse/recitere hele Koranen eller foretage mig noget som helst om dagen. Inden spisetid laver jeg gerne mad, og når jeg har spist, går jeg gerne i seng eller ligger på sofaen foran fjernsynet. Jeg har hverken lyst eller kræfter til at slæbe mig hen til tarawih-bønnen i den nærmeste moske.

Kan ikke tænke på tom mave

Koranen påbyder de troende at faste: ”Hør I som er troende, faste er foreskrevet jer, som den var foreskrevet dem før jer, så I kan lære selvbeherskelse” (Koranen 2:183). Og som muslim har man under ramadanen mulighed for at få sine synder tilgivet. For det at faste handler i høj grad også om at reflektere og kigge indad. Det handler ikke bare om at undvære vand og føde fra solopgang til solnedgang. Det er også en tid til selvransagelse, fordybelse, bøn og koranlæsning.

Mit største problem er, at jeg simpelthen ikke magter hverken at læse eller tænke, hvis jeg ikke spiser. Nogle gange får jeg dårlig samvittighed, fordi jeg ikke faster. For hvordan kan folk med hårdt fysisk arbejde holde til at faste hele dagen, mens jeg ikke formår det? Måske fordi jeg i forbindelse med mit arbejde skal bruge mit hoved og ikke kroppen? Jeg kan simpelthen ikke tænke og koncentrere mig på tom mave.

Nu skal du ikke tro, at jeg er svag i troen. Tværtimod. Uanset om jeg kan faste eller ej, så bør jeg som muslim bruge ramadan-måneden til fordybelse i troen og til at give så meget, som jeg overhovedet kan i form af almisser til trængende medmennesker i verden. Og det gør jeg! For hvis man har råd til det, så kan man brødføde en fattig i de dage, man skulle have fastet. Nogle gange tænker jeg på, om det ikke er mere relevant at hjælpe fattige end at sulte og tørste hele dage.

Nå, men under alle omstændigheder ser jeg frem til at høre fra dig, kære Mathilde (den anden deltager i denne brevveksling, red.). Hvordan har du det selv under fasten? Føler du, at du kommer tættere på Gud i denne måned? Er det nemt for dig at faste? Holder du ramadan i Danmark, og hvordan er det? Og har du et godt netværk, som du kan åbne fasten sammen med ved solnedgang?

Kærlig hilsen
Saliha

Saliha Marie Fetteh er forfatter, underviser, foredragsholder og debattør