Allehelgen

Sognepræst: Jeg forsøger at bære håbet ind i håbløsheden, når nogen har mistet

Allehelgen er en tid til at mindes de afdøde og til at reflektere over døden. Den møder sognepræst Jens Backer Mogensen ofte i kraft af sit arbejde, hvor han har begravet næsten 1000 mennesker. Foto: Carsten Bundgaard

Op til allehelgen vil Religion.dk i en række artikler tale med nogle af de personer, der fagligt beskæftiger sig med døden. Her er det sognepræst Jens Backer Mogensen

1000 begravelser.

Så mange har sognepræst Jens Backer Mogensen fra Middelfart Kirke forestået gennem omkring et kvart århundrede. Mødet med døden er noget, som fylder ham med ydmyghed:

”Min tro bliver nærværende, når jeg får lov til at komme så tæt på så mange mennesker i de sværeste øjeblikke i deres liv, hvor de skal bære det ubærlige. Jeg erfarer, at vi mennesker netop bliver båret af den levende Gud, selv når vi lægger små børn i kiste, eller når efterladte sidder med sorgen og spørgsmålene efter et selvmord,” som han sagde det i en artikel tidligere på efteråret i Kristeligt Dagblad.

For som sognepræst i et stort bysogn møder Jens Backer Mogensen døden og døende dagligt. Det bevirker, at han tænker meget over døden:

”Det lægger mig især på sinde, når det er et menneske på min egen alder eller en, som har været igennem et sygdomsforløb, som jeg kunne frygte ville ramme mig. Jeg tror dog alligevel, at det er svært for alvor at forholde sig til at skulle dø, før man selv står over for døden. Men jeg er ret afklaret med døden og har det okay med at vide, at jeg en dag ikke vil være her længere. Der kan ligefrem være noget befriende i at erkende, at slægt skal følge slægters gang, og at verden nok skal klare sig uden mig,” siger han.

Jens Backer Mogensen er derfor heller ikke bange for døden, for i den har han tillid til Gud. Menhan kan være bange for processen, for hvad han skal igennem og for at miste sin værdighed og måske ændre sin personlighed, som det for eksempel kan ske ved demenssygdomme.

"Jeg frygter isærat miste dem,jeg elsker – eller at jeg skal dø fra mine kære og se sorgen hos dem, inden det sker. Det er ikke mindst adskillelsen, der gør ondt. Men jeg håber samtidig, at mine nærmeste vil have modet til at leve et godt liv uden mig og til at tage mig med i deres fortællinger,” siger han.

Hos Gud er alt godt
Jens Backer Mogensen finder især ro i tanken om, at Gud er bag alting.Efter døden skal han være hos Gud, tror han, og derer alting ubetinget godt:

"Det hænger sammen med min forståelse af skabelsen og af genopstandelsen. Håbet er for mig også et fysisk håb. Som vi hele tiden hører det i skabelsesberetningen, hvor Gud siger, når han har skabt noget: Og det er godt. Fordi Gud i sit væsen er skaber, så tror jeg på en evighed, hvor der er dyr, planter, natur, skønhed og mennesker – men uden smerte, sorg og ondskab. Altså den jord, den verden, som vi længes efter. En fysisk verden, hvor vi kan sanse som her, dufte, smage, røre og så videre. For der er så meget livskvalitet i netop det at sanse, at det sammen med lovprisningen af Gud må være en del af evigheden,” siger han.

Som præst forsøger Jens Backer Mogensen også at bære netop det håb ind i håbløsheden, når et menneske sidder med sorgen efter at havde mistet:

”Jeg kommer ind i menneskers liv, når de er allermest sårbare, og så er det, at det handler om at sætte sig ned og lytte. For det er vigtigt, at vi giver plads til sorgen og til at være i den sammen med den sørgende og ikke flygte. Det handler om at lytte, men jeg bringer samtidig også min egen tro ind i det mørke, som vedkommende sidder i – og måske kan jeg så tænde et lille lys af håb midt i håbløshedens mørke. Det prøver jeg i hvert fald – også til begravelsen, hvor jeg gerne vil give de efterladte tanken om, at Gud er sammen med dem lige dér midt i mørket,” slutter Jens Backer Mogensen.

I Middelfart Kirke fejrer deen speciel allehelgensgudstjeneste søndag den 5. november kl. 16. Her er alle tre præster i sognet tilstede, såde pårørende kan møde den præst, som begravede deres kære.

Der er navneoplæsning af de 130-140 mennesker, der blev begravet fra Middelfart kirke det sidste år, mens også prædiken, altergang, salmesang – og mulighed for at tænde lys, mens der spilles stille musik.