Jim Lyngvild skal udsmykke kirke i Faaborg

Jim Lyngvild skal udsmykke Helligåndskirken i Faaborg med sine fotografiske fortolkninger af udvalgte bibelhistorier. Men selvom det allerede har vakt debat, at en asatroende kunstner skal udsmykke en kirke, er kunstneren ikke selv bekymret: ”Jeg vil lave det så smukt, æstetisk og ærefuldt som muligt”

Da Moses kom ned fra bjerget med de to stentavler, han havde fået af Gud, blev han mødt af et larmende og dansende folk. Folket var blevet afgudsdyrkere og tilbad i sin løssluppenhed en tyr af guld.

Fortællingen, der slutter med, at Moses i sit raseri mod afgudsdyrkelsen kaster stentavlerne mod jorden, så de smadres, er en af de mest kendte fortællinger i Bibelen. Nu får den ikoniske fortælling nyt liv. Den er nemlig motivet i en af designeren Jim Lyngvilds fotografiske nyfortolkninger af udvalgte bibelhistorier, som til foråret kommer til at pryde de hvidkalkede vægge i Helligåndskirken i Faaborg.

At det er Jim Lyngvild, der skal stå for udsmykningen af kirken, har allerede vakt en del debat. En stor del af diskussionen handler om, at Jim Lyngvild bekender sig til asatroen og tidligere har udtalt sig kritisk om kristendommen. Det betyder imidlertid ikke, at man ikke kan levere smuk kunst til kirken, mener designeren.

”Der findes masser af eksempler i verdenshistorien på kunstnere, der ikke har været de største tilhængere af kirken, men alligevel har lavet kirkekunst, der har stået i 500 år. Bare fordi man ikke er inden for det samme åndsbegreb, kan man jo sagtens have respekt for dem, der har et andet syn,” siger Jim Lyngvild og fortsætter:

”Jeg vil lave det så smukt, æstetisk og ærefuldt som muligt. Uanset om det er et par gummistøvler eller kunst til en kirke, jeg designer, skal folk have lyst til at eje det. Gud, hvor ville det være skønt, hvis folk kom ind i kirken og sagde: Den Jesus vil jeg eje.”

I spændingsfeltet mellem det traditionelle og det moderne

Jim Lyngvild forsøger med fotografierne at bevæge sig i spændingsfeltet mellem det traditionelle og det moderne. Derfor bruger han også moderne elementer, når det giver mening i fortolkningen af de gamle bibelhistorier.

”Jeg tror ikke, Moses var omgivet af engle med tatoveringer og kvinder med ringe i brystet, men fortællingen handler om, at folket er blevet hedninger, horkarle og afgudsdyrkere. Derfor er der bare bryster og gyldne køer – men på en måde, hvor det ikke tager over,” siger han.

Det første udkast til Moses-fortolkningen gik med Jim Lyngvilds egne ord ”all in på homo-erotikken” med både guldkæder, brændende guldtavler og himmelvendte øjne, men billedet blev taget af tapetet igen, fordi det var for meget. Ikke af hensyn til kirkerummet og den kirkelige atmosfære, men på grund af det kunstneriske udtryk, som han ikke selv var tilfreds med.

”Menighedsrådet var ret enige om, at de kunne lide det. Jeg syntes dog ikke, det skulle op at hænge. Det er ikke, fordi jeg ikke vil udstille homo-erotiske billeder i kirken – der er masser af erotik i kalkmalerierne, så det har man ikke været bange for før. Det er jeg heller ikke,” siger han og understreger, at han ikke laver kirkekunsten som en provokation. Kirkekunsten, forklarer han, skal derimod vise hen til noget i ens eget indre.

”Selve fotografiet er jo ikke det guddommelige. Det guddommelige er den genklang, det vækker i dit hjerte, når du ser billedet.”

Derfor er det afgørende for Jim Lyngvild, at billederne kan være med til at skabe en fornemmelse for troen hos dem, der ser på det.

”Troen tilhører ikke kun kristendommen. Det er i virkeligheden meget, meget smukt, at mennesker tør tro på noget højere end sig selv. Jeg synes, det er meget essentielt i en verden, hvor vi bliver mere polariserede og egoistiske. Måske er det faktisk troen, der kan forene os.”

Han indrømmer dog, at det er en svær øvelse at skabe kunst til kirken.

”Jeg bliver nødt til at fejle og være i tvivl. Jeg er sindssygt meget i tvivl. Jeg er i tvivl, om jeg overhovedet er dygtig nok. Men tvivlen er på samme tid den største gave i det her – den gør det levende.”

Kirkekunsten kan blive en anledning til samtale om tro

Thomas Ingemansen er menighedsrådsformand i Helligåndskirken i Faaborg. Han håber, at Jim Lyngvilds kirkekunst kan være med til at give et andet perspektiv på kirken.

”Jeg vil som menighedsrådsformand gerne vise, hvad kirken også kan. Kirken er ikke bare højtidelig og hellig – den er så meget andet. Det handler i virkeligheden om, at vi gerne vil høre folks meninger om og forhold til kirken. Mange har jo en holdning til kirken. Den dialog vil jeg gerne have,” siger han.

Thomas Ingemansen understreger, at man ikke kan reducere kirkekunsten til en gimmick, der bare skal lokke flere mennesker indenfor. Det handler derimod om, at folk skal få øjnene op for, hvad troen er for dem selv og andre, forklarer han:

”Det interessante ved de fotografier er, at det åbner op for samtalen om, hvad folk går og tror på. Jeg siger ikke, at min opfattelse af den kristne tro nødvendigvis er den rette, og derfor vil jeg også gerne tale med folk om, hvad deres trosforestillinger er. Folk må gerne stå ved, at de tror.”

I udgangspunktet skal udstillingen vare i et halvt år fra foråret 2020 og frem til efteråret. Det er både Thomas Ingemansens og Jim Lyngvilds håb, at fotografierne kan blive en anledning til at tale om kirke, kristendom og tro – både i kirken, men også i hjemmet.

”Det bliver jo lige pludselig en anledning for en masse mennesker til at tale om bibel- og kirkehistorie, som normalt ikke ville kunne forstå et kalkmaleri,” siger Jim Lyngvild.