I Danmark lever antisemitismen i bedste velgående

"Foruroligende påtrængende" var ordene, der blev brugt til at beskrive antisemitisme, som var aftenens emne til Louisiana Live den 10. december. Tidligere overrabbiner Bent Melchior og studievært og historiker Adam Holm tog publikum med ind i deres overvejelser og tanker om nutidens antisemitisme i Danmark

Den gamle bygning er for længst blevet svøbt i mørke, og det dæmpede lys i den lange, krogede gang fra entréen til koncertsalen skaber rum for eftertænksomhed. Det er en god forberedelse til at tage hul på et emne som dette. Et emne, som fylder alle pladser i Louisianas koncertsal en tirsdag aften, men som alle fremmødte kan blive enige om ikke burde eksistere.

Antisemitisme. Ordets konnotationer til Holocaust får det næsten til at klinge som et skældsord, men ikke desto mindre er det et emne, som Louisiana under tidens omstændigheder har fundet nødvendigt at tage op i deres debat- og foredragskoncept Louisiana Live.

Forrige måneds gravskændinger i Randers, større utryghed blandt jøder og stigende jødisk migration verden over kan alle ses som tegn på antisemitismens renæssance i Europa og ikke mindst i Danmark. Rummet er fyldt af mennesker, hvor hovedparten er fra den generation, som har oplevet antisemitisme på tættere hold under Anden Verdenskrig.

En af deltagerne, Birgitte Bagger er her i aften med en veninde. De sidder på forreste række og kender proceduren, da de er hyppige gæster til Louisiana Live. Emnets relevans, Bent Melchiors fremmøde og specielt Herbert Pundiks nylige død har været med til at trække de to veninder til Louisiana denne aften.

”Jeg synes, det er tankevækkende, at Herbert Pundik lige er død. Han var jo i den grad en fortaler for, at Israel og Palæstina skulle slutte fred,” fortæller Birgitte Bagger.

Den dansk-jødiske journalist og forfatter Herbert Pundiks død få dage tidligere har skabt en respektfuld og næsten ærbødig stemning i salen. Lyset dæmpes, og et tæppe af stilhed sænker sig over publikum, mens alles øjne er rettet mod de tre tomme spotbelyste stole på scenen.

En spænding af forventning bliver udløst gennem store klapsalver, da tidligere overrabbiner Bent Melchior træder ind i rummet med radiovært Anna Ingrisch under den ene arm og med en stok i den anden. Studievært og historiker Adam Holm følger trop, og klapsalven forstummer igen, idet de tre sætter sig ned. Nu er det alvor.

Fem procent idioter

Aftenens samtale starter med et gammelt citat fra Herbet Pundik:

”I Danmark er der antisemitter, men ikke antisemitisme.”

For selvom der findes mennesker med antisemitiske holdninger, betyder det ikke, at fænomenet nødvendigvis eksisterer. Bent Melchior mener, at udsagnet stadig holder stik i forhold til den voldelige antisemitisme i dag. Der vil nemlig altid være idioter.

”Min far påstod, at der i hvilken som helst forsamling var fem procent idioter,” fortæller Bent Melchior, men forsikrer hurtigt publikum om, at det ikke er møntet på den aktuelle forsamling.

Bent Melchiors pointe er, at der altid vil findes nogle, som har en forskruet tankegang, og som vil lave ballade. Selv sætter han procentgrænsen mere ydmygt end sin far ved to procent. Så længe idioterne befinder sig under den grænse, skal man ikke lade dem få for meget opmærksomhed, mener han, da det er det, de gerne vil opnå.

”Jeg vil ikke gøre dem den tjeneste, at jeg hidser mig op over det og bliver bange for dem,” forklarer Bent Melchior. Han advarer andre om ikke at lade sig ophidse, specielt hvis man, ligesom ham selv, har frygten for forfølgelser siddende i blodet fra tidligere erfaringer.

Tallene sort på hvidt

Adam Holm letter dog lidt i stolen op til flere gange under Bent Melchiors udredelser, og en pegefinger bliver flere gange rettet mod loftet med et påtrængende budskab om uenighed og ønske om at kommentere.

I hans optik ser situationen i Danmark og Europa nemlig værre ud, end Bent Melchior giver udtryk for. Og det kan ikke bare afskediges med et, omend modigt, skuldertræk fra den tidligere overrabbiners side.

Adam Holm understreger, at selvom det kun er få mennesker, der står bag angrebet på de jødiske gravsteder i Randers og andre steder i Skandinavien, skal der kun få revolutionære til, for at ødelægge livet for mange. Derudover mener han, at er der mange andre tegn på en stigende antisemitisme.

”Man er simpelthen nødt til at tage højde for, at der på det seneste er sket en udvikling til det værre,” fortæller Adam Holm og refererer til en undersøgelse bragt af Süddeutsche Zeitung.

Undersøgelsen viser, at over 25 procent af de 1300 deltagere i undersøgelsen ærklærer sig enige i, at jøder er en smule for grådige og sætter sig for meget på magten.

”Man kan se tallene sort på hvidt. Over en fjerdedel af deltagerne i undersøgelsen bekræfter en urgammel og løgnagtig påstand om jøder. Det gør, at jeg har svært ved bare at tale om galninge, for så er der en systematik i antisemitismen,” understreger Adam Holm.

Antisemitismens udvikling

Aftenens samtale bevæger sig væk fra debatten om i dag og over i emnets mere analyserende aspekter. For hvilken form for antiseminisme findes i dag, hvis den da findes? Og hvilke former har allerede vist sig i historien?

Adam Holm og Bent Melchior er enige om, at den tidligste antisemitisme kommer fra den kristne kirke og derfor grunder i religion.

"Det oprindelige og mange hundredeårige had, der har fandtes mod jøder, udspringer af kirken. I en kristen sammenhæng har jøderne været kristusmordere og absurde idéer om, at det usyrede brød blev gærdet med kristne børns blod, fandtes i nogle samfund," fortæller Adam Holm.

Det har dog primært været i de før-moderne landbrugssamfund i Ukraine, Polen og Hviderusland, hvor folk fik deres information fra kirken.

"Når kirken så har kaldt jøder for fordærvere af alle sunde værdier, så er den jo sunket ned i jorden," fortæller Adam Holm og understreger, at den tidlige antisemitisme var religiøs.

Anna Ingrisch slår hurtigt fast, at antisemitismen fra 1930'erne var racistisk af natur, og analysen fortsætter videre til antisemitismen i dag.

For det er nemlig ikke kun nynazister fra højrefløjen, som får plads i panelets analyse af nutidens antisemitisme: Både de politiske israelkritiske bølger og debatten om omskæring spiller også en rolle i analysen af i dag.

Israelsk boykot og venstrefløjspolitik

"Vi går ind i en æra med en politisk venstrefløjs antisemitisme," siger Anna Ingrisch. Hun introducerer en af de mere ømtåleligt emner, nemlig omskæringsdebatten. For hvordan laver man en sondring mellem, hvad der er politisk modstand, og hvad der er af antisemitisk karakter?

"Nogle komikere, der laver sjov med omskæring, er kommet på Det Jødiske Samfunds liste over antisemitiske hændelser, hvor mange nok ville sige, at det ikke er antisemitisme men politik. Hvordan laver man den sondring?" spørger hun og giver hermed bolden op til Adam Holm og Bent Melchior.

Bent Melchior ser ikke politisk modstand mod omskæring som antisemitisk men derimod som overfladisk. Det mener han dog kan være lige så alvorligt, da debatten ikke rummer de religiøse aspekter af ritualet men kun den fysiske handling.

Adam Holm markerer nu med pegefingeren igen.

"Hvis ikke jeg havde været helt og aldeles hårløs, havde jeg tabt håret i skræk for de udsagn og holdninger, som indimellem stikker frem på de sociale medier om omskærelse," udbryder han og remser flere citater op, hvor argumenterne stopper med at være politiske, og fokus kommer til at ligge på en særlig jødisk disposition.

Adam Holm kalder denne urgamle fordom om jøder for det grimme gespenst, som hjemsøger hvilken som helst sammenhæng, der har med jøder at gøre.

Det er, ifølge ham, også noget, der kommer til udtryk i den internationale boykot-bevægelse, som lyder fredelig og genkendelig, men hvor dele af bevægelsen bygger på anti-jødiske fordomme, som er mindst lige så skadelige, som volden fra højrefløjens antisemitisme.

"Boykot-bevægelsen af israelske varer kan minde om boykot-bevægelsen af Sydafrika i 1980'erne mod apartheid. En væsentlig forskel mellem boykot-bevægelsen i dag, og den daværende bevægelse fra 1980'erne var, at man ikke havde nogen forestilling om, at hvide afrikanere var udstyret med dispositioner andet end, at de havde skabt et juridisk og politisk system, som undertrykkede sorte afrikanere. Den israelske boykot-bevægelse i dag har derimod fundament i gamle anti-jødiske fordomme," fortæller han og fortsætter:

"Det er ganske uhyggeligt, når en bevægelse, der i sit udgangspunkt er solidarisk og tolerant, rent faktisk opviser sine egne modsætninger," forklarer Adam Holm og forsikrer publikum om, at hans udtalelser ikke grunder i et horn i siden på venstrefløjen.

En hyggelig og underholdende aften

Trods hævede stemmer og tunge emner bibeholder Anna Ingrisch den gode stemning både mellem publikum og de to mænd, der sidder overfor hende. Intimiteten og genkendeligheden mellem vært og publikum afslører, at det ikke er første gang, hovedparten af aftenens publikum er til Louisianas foredrags- og debataftener.

Adam Holm slutter aftenen af med at læse en vittighed højt fra Bent Melchiors afdøde bror, Arne Melchiors bog "Direkte linie til himlen":

"En jøde sidder på en fortovsrestaurant i München i sommeren 1935. En af hans bekendte kommer forbi og ser til sin bestyrtelse, at jøden sidder og læser i Der Stürmer. Han siger:

'Er du blevet helt gal? Her sidder du og læser i den nazi-sprøjte. Er du blevet masochist?'

'Det er jeg afgjort ikke, men du må forstå, at når jeg sidder og læser jødiske aviser, så handler det hele tiden om forfølgelser, antisemitisme og den slags. Vi jøder duer jo ikke til noget - det gør mig deprimeret. Næh, når jeg læser Der Stürmer, så handler det om helt andre ting. Vi jøder kontrollerer pressen, bankerne, kunsten osv. Ja, vi er godt på vej til at overtage verdensherredømmet. Så kan du da nok forstå, at jeg føler mig lang bedre tilpas.'"