Sukkot er fyldt med traditioner og symboler

Ved sukkot bruger jøderne nogle særligt udvalgte sammenbundne grene og en citrusfrugt til at takke Gud for at have beskyttet dem under den fyrre år lange ørkenvandring – og for fremadrettet at velsigne dem med en god høst. Foto: Silke Haubart Cohen

Løvhyttefesten sukkot er den sidste af efterårets store jødiske højtider. Her bruger man syv dage på at mindes forfædrene og takke Gud

Den jødiske højtid sukkot, der betyder løvhyttefesten, markerer Guds beskyttelse af jøderne under den fyrre år lange ørkenvandring efter udfrielsen fra slaveriet i Egypten.

Løvhytten skal minde om forfædrene
Højtiden, der falder i efteråret, fejres ved at jødiske familier bygger en løvhytte (på hebraisk kaldet en sukkah), der er bygget af løv og grene. Løvhytten symboliserer jødernes simple livsstil under den bibelske ørkenvandring.

Som et minde om forfædrene opholder man sig og spiser så meget som muligt i den primitive hytte, der er pyntet festligt op til lejligheden med blandt andet guirlander, papirklip, frugter og lys.

Under den jødiske taknemmelighedsfest, der varer i syv dage, er der også nogle familier, der sover i hytten. Taget er konstrueret, så det skygger for solen om dagen og samtidig har små kighuller ud til stjernerne om natten.

Fire fejlfri vækster symboliserer det religiøse menneske
Under højtiden fremsiges forskellige taksigelsesbønner til Gud, der særligt knytter sig til ønsker om regn og god høst. I forbindelse med bønnerne benytter man en citrusfrugt og en såkaldt lulav-buket, der er sammensat af palmegrene, myrtegrene og pilegrene, som symboler på høst og frugtbarhed.

De tre grenarter i lulav-buketten betegnes sammen med citrusfrugten etrog som ”de fire vækster”. Under bøn ryster man lulav- buketten og den citronlignende frugt på en særlig systematisk facon, der blandt andet repræsenterer ønsket om regn.

Der er adskillige andre symbolske referencer knyttet til ”de fire vækster”. For eksempel er de udtryk for fire forskellige menneskelige kropsdele som ifølge den jødiske liturgi er særlige nyttige for gudstilbedelse: Citrusfrugten symboliserer hjertet, som er stedet for visdom og forståelse. Palmegrenene er et symbol på rygraden, der holder mennesket oprejst. Øjnene, der er nødvendige for oplysning, er symboliseret ved myrten, og pilegrenene er et billede på læberne, der bruges til bøn.

Da planteartefakterne på billedlig vis fungerer som kanaler for guddommelig energi, skal de være fejlfri. Meget religiøse jøder er derfor ekstra omhyggelige med at udvælge de fineste vækster til brug ved højtiden.

Når sukkot afsluttes efter syv dage, indtræffer højtiden simchat torah , der betyder ”Toraens glædesfest”. Dagen markerer, at man har gennemlæst den hellige bog og herefter starter forfra.

Sammenbunde grene og en citrusfrugt rystes på en systematisk måde, mens bønner om blandt andet regn fremsiges. Foto: Silke Haubart Cohen