Jødedom
1. Introduktion

Jødedommen bygger på en lang tradition, som går tilbage til patriarken Abraham i Det Gamle Testamente. Religionen begyndte med et løfte fra Gud til Abraham, om at han og hans efterkommere – egentlig israelitterne - skulle kaldes Guds udvalgte folk, og at han ville give dem Israel, det daværende Kana’ans land. De to indgik en pagt, hvor tegnet skulle være, at Abraham og hans slægt skulle omskære deres drengebørn på ottendedagen efter fødslen. Dette ritual har siden været identitetsmarkør for mændene om, at de er jøder og tilhører Guds folk.

Jødedommen har overlevet i tusinder af år, fordi fortællingerne fra patriarkernes tid og de store legender er blevet videregivet fra slægt til slægt. Jøder har fortalt om Abraham, Isak og Jakob, som fik navnet Israel – og de har hørt om Moses, som ledte israelitterne ud af Egypten efter 400 års slaveri under Farao. 

Den jødiske historie byder på mange prøvelser og forfølgelser både på gammeltestamentlig tid og ikke mindst under Anden Verdenskrig. Men jøders hverdag rummer også et farvespil af fester, helligdage og fantastiske fortællinger. 

Der findes i dag omkring 14-15 millioner jøder i verden, 4-6000 af dem er bosat i Danmark. I dette tema kan du få svar på spørgsmål om jødedommen fra begyndelsen til nu. Hvad er jødedom? Læs om det og meget mere i artiklerne nedenfor. 
 

2. Hvad er jødedom?
Klassiker om jødedom

Hvad er jødedom?

Af jødedom, kristendom og islam er jødedommen den ældste religion i verden, og den har sine rødder i de gammeltestamentlige fortællinger om Abraham og den pagt han indgik med Gud om, at netop de skulle kaldes Guds udvalgte folk. Læs om jødernes historie her

Ti vigtige ting at vide om jødedommen

Jødedommen er en af de tre store abrahamitiske religioner, der går tilbage til patriarken Abraham. Jøderne har en flittig fortælletradition og mange fester til at mindes historien. Her er ti vigtige ting at vide om en af verdens ældste religioner

Hovedretninger inden for jødedommen

Jødedommen er en mangfoldig størrelse i forhold til retninger. De tre hovedretninger er den ortodokse, den konservative og den reformerte jødedom. Læs mere om hver enkelt retning her

Spørg

Hvad er messiansk jødedom?

Gudstjenesten i en jødisk-messiansk menighed kan godt minde om en gudstjeneste i en kristen kirke. Men ingen jøde i Israel vil kalde deres gudstjenesterum for kirke, ligsom de ikke vil kaldes kristne. De er Jesus-troende jøder. Læs mere om hvorfor her

3. Hvornår er man jøde?

Hvem er jøde?

Hvornår er man jøde? Det afhænger af, hvad man forstår ved at være jøde: Er det en person, som praktiserer den jødiske religion, eller bestemmes det ud fra en persons afstamning? En tidligere overrabbiner og en religionsforsker uddyber her i artiklen

10 banebrydende jøder

Einstein, Freud og andre vigtige mænd. De 10 personer på denne liste har to ting til fælles: De er alle jøder, og de har alle været banebrydende inden for deres felt, som spænder fra politik over filosofi, musik og fysik til religion

Spørg

Er jeg jøde?

"Kan jeg kalde mig jøde?", spørger to læsere. Den enes mor er jøde, ikke faderen. Hos den anden er det omvendt. Hvorvidt man betragtes som jøde afhænger traditionelt af, om man er barn af en jødisk far eller en jødisk mor, svarer jøde Finn Schwarz

4. Toraen

Ifølge de gamle, jødiske lærde, hviler verden på tre søjler. Disse er studium, gudsdyrkelse og gode gerninger. I jødedommen kan der ikke herske tvivl om, at den vigtigste af de tre er studiet af loven – forstået på den måde, at gudsdyrkelse og gode gerninger er et resultat af at kende og elske loven. 

Det hebraiske ord for lov er torah. Toraen er jøderne helligskrift, som består af de fem Mosebøger, som også findes i Det Gamle Testamente. Selve Toraen er den første del af i alt tre dele, som udgør den jødiske bibel, Tanak. 

Ifølge jødedommen er Toraen givet af Gud til Moses, for at folket skulle kende Guds love og rette sig efter dem. Derfor siger man også traditionelt, at det er Moses, som har skrevet Mosebøgerne. Læs mere om Toraen i det følgende.

5. Den jødiske Messias

Jøderne venter stadig på Messias

Hvem er den Messias, som jøderne venter på, og hvorfor er det ikke Jesus? Overrabbiner Bent Lexner fortæller. Først og fremmest understreger han, at Messias ikke nødvendigvis behøver være en person, men også kan være en idé. Få mere at vide her

Spørg

Hvordan skal jøder kunne genkende Messias ved hans genkomst?

Tanken om en Messias i menneskeskikkelse er blevet forladt, og Messias-begrebet rummer mere en tidsbetegnelse end en personbeskrivelse. Jødedommen venter stadig på de messianske tider - tilstanden, hvor der hersker fred på jord, fortæller jødiske Hanna Skop

6. Jødedommens ritualer

”Da Abram var 99 år, viste Herren sig for ham og sagde til ham: ”Jeg er Gud den Almægtige! Du skal vandre for mit ansigt og være udadlelig. Jeg vil stifte en pagt mellem dig og mig, og jeg vil gøre dig uhyre talrig.” Abram kastede sig ned, og Gud talte til ham: ”Jeg indgår en pagt med dig, og du skal blive fader til en mængde folkeslag. Du skal ikke længere hedde Abram. Dit navn skal være Abraham, for jeg gør dig til fader til en mængde folkeslag. Jeg gør dig uhyre frugtbar; jeg gør dig til folkeslag, og konger skal nedstamme fra dig." […] Og Gud sagde til Abraham: ”Du og dine efterkommere skal holde pagten i slægt efter slægt. Dette er min pagt med dig og dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres. I skal lade jeres forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer. Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt...”" (Første Mosebog, kapitel  17, vers 1-12).

Omskæring er et af de klareste eksempler på et jødisk ritual, og den rituelle praksis har rødder i Det Gamle Testamente, ligesom praksisser omkring sabbatten og spisereglerne også har det. I de følgende artikler er der mulighed for at dykke ned i, hvorfor ritualerne er, som de er og høre et jødisk syn på, hvorfor omskæringspraksissen er en rettighed, jøder ikke kan leve uden.

Billedserie

Ritualer i jødedommen

Sørgedage og omskæring er nogle af de jødiske ritualer. Der findes ritualer, der skal udføres i synagogen, i hjemmet, til højtider og på helligdage - nogle er daglige, nogle årlige, nogle er til anvendelse én gang i livet. Læs om de jødiske ritualer her

Boguddrag

Omskæring er en mands tegn på jødedom

Omskærelse er en jødisk identitetsmarkør, som har rod i Det Gamle Testamente, hvor Abraham og Gud indgår en pagt om at omskære drengebørn. Tidligere overrabbiner Bent Lexner fortæller om omskærelsens betydning for jøder i bogen "Det gælder dit liv". Læs et uddrag her

Hvad er kosher?

Kosher og treif - rent og urent. Som jøde skal man følge et sæt regler for, hvad der er tilladt at spise, og de jødiske spiseregler omfatter ikke kun, hvad der må spises, men er også regler for, hvordan mad skal håndteres og tilberedes. Læs mere her

Den jødiske sabbat

Der er stor forskel på, hvordan jøder fejrer sabbat. Det afhænger af, hvilken retning inden for jødedommen, de tilhører. Men for de fleste gælder det, at sabbat er en fridag, som tilbringes med familien, og ingen får lov at sidde alene på en sabbat

Spørg

Hvad er bat mitzvah, og hvordan fejres det?

Nogle har nok hørt om jødernes bar mitzvah, som er en overgangsfase for jødiske drenge fra barn til voksen - også at sammenligne med konfirmationen. Færre har nok hørt om bat mitzvah. Læs mere her om både bat- og bar mitzvah, og hvordan dagen fejres

Indføring

Shema - den jødiske trosbekendelse

Den jødiske trosbekendelse, "shema," er en central del af jødedommen og fungerer som morgen- og aftenbøn, hvor det jødiske folk kalder på Guds opmærksomhed

7. Det hellige land

Jødisk krav på Det Hellige Land

Hvormed begrundes det, at Det Hellige Land tilhører jøder? Først og fremmest er jødernes krav på Israel begrundet i Det Gamle Testamentes fortælling om Abraham og de løfter, som Gud gav ham, om at Kana'ans land skulle blive hans og hans efterkommeres

Kampen om Det hellige Land

Det hellige Land har stor betydning for de tre abrahamitiske religioner, jødedom, kristendom og islam. I mange år lagde Jerusalem plads til det jødiske tempel, indtil det faldt i år 70 e.Kr. I 637 erobrede muslimerne landet og byggede en moské

8. Jødiske højtider og fester

Jødedommens fester og højtider har ofte til formål at minde om nogle af de begivenheder, der er fortalt i Det Gamle Testamente. Jødernes helligste dag er forsoningsdagen, yom kippur, som også er blevet kaldt for sabbatternes sabbat, hvor man faster og beder. I jødedommen findes også de tre store valfartsfester, pesach, shavout og sukkot, som hedder sådan, fordi man oprindeligt valfartede til Jerusalem ved de højtider. Dertil kommer de tre befrielsesfester, som er hanukkah, purim og pesach.

Da den jødiske kalender er en månekalender, der ikke, som den gregorianske kalender, følger solens vandring, vil de jødiske højtider også falde på forskellige datoer hvert år. Du kan læse om de største jødiske fester og højtider i de følgende artikler. 

Rosh Ha-shanah - Det jødiske nytår (oftest september)
Klassiker

De 5 vigtigste ting at vide om jødisk nytår

Rosh ha-shanah, der oversat fra hebraisk betyder årets hoved, markerer det jødiske nytårs begyndelse. Nytårsfesten består af mange ritualer og symboler. Her kan du læse om nogle af de mest centrale elementer for jødisk nytår

Yom kippur - Forsoningsdagen (september eller oktober)
Sukkot - Løvhyttefesten (september eller oktober)
Billedserie

Billedserie: Den jødiske løvhyttefest

Den jødiske løvhyttefest, sukkot, er kendt for de små løvhytter, som jøderne bygger og bor i, og sukkot fejres til minde om udfrielsen fra Egypten og Guds beskyttelse under ørkenvandringen, men det er også en høstfest. Se billeder fra sukkot-fejringen her

Hanukkah - En jødisk lysfest (december)
Klassiker

De 10 vigtigste ting om hanukkah

Midt i juletravlheden fejrer jøder hanukkah, som faktisk først blev en populær festdag i løbet af det 19. århundrede. Så hvorfor opstod hanukkah-traditionen? Hvilke traditioner er der knyttet til hanukkah? Og hvad spiser man? Læs mere her i artiklen

Purim - En jødisk festdag (februar eller marts)

Purim er den mest løsslupne af jødernes fester

Purim er en jødisk fest, hvor livet fejres med udklædning, sjov og god mad for børn og voksne. Selvom purim ikke er blandt jødedommens vigtigste fester, er det en af de mest populære, fordi der ikke er så mange regler, og man kan slå sig lidt løs

Pesach - Den jødiske påske (marts eller april)
Shavuot - Den jødiske pinse (maj eller juni)

Jøde: Ved shavuot fordyber vi os i Toraen

Shavuot er den jødiske pinse, hvor jøder fejrer, at Gud gav israelitterne Toraen. Toraen har haft afgørende betydning for den jødisk-kristne civilisations udvikling, mener jøde Jonatan Cohn, og shavuot er en anledning til at dykke ned i Toraens bøger

Tisha b'Av - En jødisk sørgedag (juli eller august)

Tisha b’Av: Jøderne sørger over templets ødelæggelse

Den sørgeligste dag i den jødiske kalender er højtiden Tisha b'Av, og rigtig mange ulykker har ramt det jødiske folk på denne dag. Under Tisha b'Av mindes og begræder verdens jøder, at det jødiske tempel blev ødelagt i 586 f.Kr. og atter i 70 e.Kr

9. Jødedom i Danmark
Historie

Jødedom i Danmark

De første jøder bosatte sig i Danmark i 1600-tallet. Det var dog ikke nogen let begyndelse for jøderne, som ikke måtte varetage håndværk før i 1788. Sidenhen kom krigen, men der fandt jøderne mere hjælp fra danskerne. Læs mere om jødernes historie her

Test din viden om den jødiske historie i Danmark

Jøderne har været en del af det danske samfund siden 1600-tallet. Men hvor godt kender du egentlig til den jødiske historie i Danmark? Find ud af det her

10. Antisemitisme

Jøder og jødedom i Danmark under 2. verdenskrig

Takket være jøde-aktionen i 1943, hvor private fiskerkuttere sejlede massevis af jøder over Øresund til Sverige, bevarede mange danske jøder deres liv under Anden Verdenskrig. Læs mere om jøderne i Danmark før, under og efter krigen her

Præster skjulte mange jøder på flugt

Kirkehistoriker Martin Schwarz Lausten er en af Danmarks fremmeste eksperter på krydsfeltet mellem kirke og jødedom. Han kan ikke sætte tal på antallet af kirkeligt engagerede, der hjalp jøderne ud af Danmark. Læs mere her

Debat

"Alle hader jøder"

"En elev spurgte mig for kort tid siden, hvorfor muslimer ikke kunne lide jøder, og der blev reageret med en bleg morskab, da jeg svarede, at det var der da ikke nogen, der kunne. Det har i umindelige tider været det almindelige ikke at bryde sig om jøder," skriver en læser

11. Spørgsmål og svar
Spørg

Tror jøder på reinkarnation?

Reinkarnation er et omdiskuteret begreb inden for jødedommen, som mange rabbinere igennem tiden har afvist, men nogle rabbinere, særligt inden for den jødiske mysticisme, mener, at jødedommen kan forenes med tanker om reinkarnation, skriver jøde

Spørg

Tror jøder på himlen?

I jødedommen har man ikke særligt meget fokus på forestillinger om Himmelen eller andre kommende verdener, men man koncentrerer sig mest om Det Gamle Testamentes anvisninger for, hvordan man børe leve på jorden, fortæller jøde Aron Skop

Spørg

Tillades terror og drab i Toraen?

Hvad siger Toraen om terror og drab? Må man dræbe i en god sags tjeneste?, spørger en læser. Der er ifølge Toraen særlige omstændigheder, der kan legitimere drab, svarer tidligere overrabbiner Bent Lexner

12. Seneste artikler
Debat

"Ved bat mitzvah bliver jeg bekræftet som fuldt ud jøde"

Bat mitzvah betyder, at jeg engang kan give jødedommen videre til mine børn og holde de jødiske traditioner. Samtidig med det vil jeg også føle mig mere forbundet til min israelske del af familien, mener 11-årige Noa Hofman Lessner, der skal holde bat mitzvah, den jødiske konfirmation, til sommer

6 skarpe om tro

Bent Lexner: Som jøde tror jeg på dagen i morgen

Der har været alt for mange situationer i den jødiske historie, hvor dagen i morgen har været svær at få øje på. Men tidligere overrabbiner Bent Lexner tror altid på morgendagens komme. Vi har stillet ham seks skarpe spørgsmål om tro

Debat

Børnene har en særlig plads ved pesach

Børnene kan godt synes, at sederaftnerne, der indleder den jødiske påske, er en langsommelig affære. Derfor er der tænkt på dem i aftenens forløb, så de kan holde sig vågne og aktive, forklarer cand.pæd.psyk. og pensioneret lærer Hanna Skop

"Festen betegnes også som det usyrede brøds fest. Vi spiser det, fordi vi skal tænke på, at jøderne havde så travlt med at komme ud af Egypten, at der ikke var tid til, at brødet kunne hæve."

Hanna Skop, pensioneret lærer og jøde

Gå på opdagelse i temaet om jødedom

Jødedommen bygger på en lang tradition, som går tilbage til patriarken Abraham i Det Gamle Testamente. Der findes i dag omkring 14-15 millioner jøder i verden, og i dette tema kan du få svar på spørgsmål om jødedommen fra begyndelsen til nu

Alt om påske

Påsken er kristendommens vigtigste højtid. Her mindes Jesu død og opstandelse. Påsken (på hebraisk: pesach) er samtidig jødedommens mest centrale højtid. Historisk set er den kristne påske baseret på den jødiske, som igen har træk fra endnu tidligere fester. Lad os derfor starte med at se på den før-kristne påskefejring.

Pesach: Den jødiske påske handler om erindring

Under den jødiske påske, også kaldet pesach, indbydes jøderne i et fællesskab, hvor de sammen mindes begivenheder i den jødiske historie. Især det jødiske påskemåltid, seder, spiller en hel særlig rolle i den erindring

Klassiker

Billedserie: Pesach - den jødiske påske

Pesach er en af de mest centrale jødiske højtider. Her mindes jøderne israelitternes tid som slaver under Farao samt befrielsen og udvandringen fra Egypten, som blev ledt an af Moses. Her kan du se billederne fra den jødiske påske-fejring

Se flere