Syvarmet lysestage blev et grundtvigs-minde
I weekenden markeredes Templets ødelæggelse i Jerusalem med faste og sorg. Få her historien om, hvorfor templets klenodie Den syvarmede lysestage fandt vej ind i den danske folkekirkes indretning
Ikke langt fra Colosseum i Rom står en velbevaret og imponerende triumfbue, hvis relieffer portrætterer en procession af mænd iklædt korte tunikaer og med laurbærkranse på hovederne.
Laurbærkransene er et klassisk sejrssymbol. Buen er svunget til ære for kejser Titus Flavius Vespasianus (38-81 e.Kr.) og beretter om kejserens sejr over Jerusalem i år 70 e.Kr. Titus både plyndrede og destruerede jødedommens hellige tempel, hvoraf kun én enkel ydermur, Grædemuren, står tilbage.
På Titusbuens ene relief skiller en særlig genstand sig dog ud. Den fremstår højt hævet og som en kronjuvel blandt krigsbyttet. Genstanden havde da også en ganske særlig plads i templet i Jerusalem og blev et direkte symbol på sejren. Det er en syvarmet oliestage kaldet en "menorah".
Stagen stod som et symbol på Guds evige tilstedeværelse i det hellige tempel, hvorfor den altid skulle lyse og aldrig måtte slukkes. Herfra udspringer fejringen og fortællingen om Chanukah også. Det er en tilbagevendende højtid i jødedommen, hvor templets genindvielse i 165 f.Kr. fejres med en direkte reference til makabæernes sejr over de dengang græske erobrere.
I jødiske hjem ses den syvarmede menorah sjældent, da der i forbindelse med Chanukah bruges en ottearmet lysestage. Den syvarmede lysestage knytter sig nemlig til templet i Jerusalem, der altså blev ødelagt af Kejser Titus i år 70 e.Kr., hvorfor den også mistede sin værdi og funktion.
Men stagen har fået en genkomst i nyere tid. Blandt andet med Grundtvig, som skabte kirkemode i de kristne kirker, dernæst igen som et jødisk symbol, som i dag figurerer på Staten Israels våbenskjold.
Grundtvigs syvarmede lysestage
Skønt den syvarmede stage oprindeligt er et af jødedommens ældste symboler overtog kristendommen den for en stund. Da N.F.S. Grundtvig (1783-1872) den 29. maj 1861 fejrede sit 50 års præstejubilæum i Vartov Kirke i København, fik han på vegne af svenske, norske og danske kvinder foræret en guldlysestage.
I 1861 skriver Fr. Barfod i ”Mindeblade om Grundtvigs Jubelfest”:
”En times tid efter festgudstjenesten i Vartov Kirke modtog jubilaren i sit hjem Dronning Caroline Amalie i spidsen for en kreds af kvinder, som overrakte ham en syvarmet guldlysestage til hvilken, der efter indbydelse var indsamlet bidrag fra hele Norden”.
Grundtvigsstagen er fremstillet af guldsmeden Carl Ermanuel Green - og efter tegning af billedhuggeren C.C. Peters. Den er af tyve karats Guld og fremstår som en tro kopi af bibeltekstens beskrivelser og af Titusbuens afbillede.
Guldstagen blev placeret på altret i Vartov, hvor den stod i alt sin pragt og til menighedens beskuelse. Herfra har fænomenet med syvarmede lysestager på altrene i de danske kirker spredt sig. Efter Grundtvigs død har der været tale om et decideret grundtvigsminde, og der har sågar været snak om, at en grundtvigiansk kirke kan kendes på den syvarmede lysestage på altret. Der gik dog inflation i moden, hvorfor mange kirker har stagen stående uden en direkte relation til Grundtvig.
Den originale guldlysestage blev taget ned efter hans død, men der opstod store diskussioner omkring hvem der skulle arve den. Grundtvigs tre børn foreslog, at den skænkes til Roskilde Domkirke i håb om, at den ville blive placeret på hovedaltret. Det blev dog ikke til noget, og stagen havnede i Grundtvigs enkes overtag af indboet. Asta Grundtvig testamenterede i 1886 guldlysestagen til Marmorkirken i København, et stenkast fra Dronningens residens Amalienborg.
Det var nemlig Grundtvigs ønske, imens han stadigvæk levede, at blive Marmorkirkens første præst. Byggeriet trak imidlertid ud, hvorfor kirken ikke stod færdig i Grundtvigs levetid.
I dag er den syvarmede Grundtvigsstage på vej væk fra altrene igen. Mindet synes generelt blegnet, og da Staten Israel har taget den til sig som sit statssymbol, har en række danske kirker valgt at sætte dét, som engang var højeste kirkemode, i skabet igen. Ydermere har lysestagerne ikke en afgørende funktion eller symbolik i de kristne kirker i dag.
Dog findes der i en række af domkirkerne, såsom Aarhus Domkirke store syvarmede gulvlysestager. Disse er af ældre dato og stammer primært fra 1500-1600-tallet.
Gulvlysestagerne knytter sig – modsat stager fra Grundtvig – til en anden og langt tidligere historie. De bliver ofte beskrevet som symboler på Kristi kors - og at armene var Helligåndens syv nådegaver eller kirkens syv sakramenter.
Grundtvig tolkede også denne "syvhed" i sit længste digt:
”Christenhedens Syvstjerne”, hvor han fortæller kristendommens historie ud fra sin teori om, at den er delt i syv menigheden.