Troen på én Gud er det centrale i jødedommen, hvis helligskrift er Det Gamle Testamente. Jøderne kalder Gud for Jahve, og jødedommens historie kan spores tilbage til patriarken Abraham, som indgik en pagt med Gud om, hvordan jøderne skulle leve. Men hvad er egentlig det vigtigste at vide om den jødiske religion, hvornår er man jøde og hvad laver man i højtiderne? Læs og få svar i dette store tema om jødedommen.
Af jødedom, kristendom og islam er jødedommen den ældste religion i verden, og den har sine rødder i de gammeltestamentlige fortællinger om Abraham og den pagt, han indgik med Gud om, at netop de skulle kaldes Guds udvalgte folk. Læs om jødernes historie her
Jødedommen er en af de tre store abrahamitiske religioner, der går tilbage til patriarken Abraham. Jøderne har en flittig fortælletradition og mange fester til at mindes historien. Her er ti vigtige ting at vide om en af verdens ældste religioner
Jødedommen er en mangfoldig størrelse i forhold til retninger. De tre hovedretninger er den ortodokse, den konservative og den reformerte jødedom. Læs mere om hver enkelt retning her
Gudstjenesten i en jødisk-messiansk menighed kan godt minde om en gudstjeneste i en kristen kirke. Men ingen jøde i Israel vil kalde deres gudstjenesterum for kirke, ligsom de ikke vil kaldes kristne. De er Jesus-troende jøder. Læs mere om hvorfor her
Hvornår er man jøde? Det afhænger af, hvad man forstår ved at være jøde: Er det en person, som praktiserer den jødiske religion, eller bestemmes det ud fra en persons afstamning? En tidligere overrabbiner og en religionsforsker uddyber her i artiklen
Einstein, Freud og andre vigtige mænd. De 10 personer på denne liste har to ting til fælles: De er alle jøder, og de har alle været banebrydende inden for deres felt, som spænder fra politik over filosofi, musik og fysik til religion
"Kan jeg kalde mig jøde?", spørger to læsere. Den enes mor er jøde, ikke faderen. Hos den anden er det omvendt. Hvorvidt man betragtes som jøde afhænger traditionelt af, om man er barn af en jødisk far eller en jødisk mor, svarer jøde Finn Schwarz
Hvad handler Toraen om? Hvordan blev den jødiske Tora til? Og hvordan forholder jøderne sig til skriftsamlingen? - Må den eksempelvis fortolkes, og i så fald hvordan? Læs om den jødiske Tora, som er grundlaget for hele jødedommen, her
Hvem er den Messias, som jøderne venter på, og hvorfor er det ikke Jesus? Overrabbiner Bent Lexner fortæller. Først og fremmest understreger han, at Messias ikke nødvendigvis behøver være en person, men også kan være en idé. Få mere at vide her
Tanken om en Messias i menneskeskikkelse er blevet forladt, og Messias-begrebet rummer mere en tidsbetegnelse end en personbeskrivelse. Jødedommen venter stadig på de messianske tider - tilstanden, hvor der hersker fred på jord, fortæller jødiske Hanna Skop
Sørgedage og omskæring er nogle af de jødiske ritualer. Der findes ritualer, der skal udføres i synagogen, i hjemmet, til højtider og på helligdage - nogle er daglige, nogle årlige, nogle er til anvendelse én gang i livet. Læs om de jødiske ritualer her
Omskærelse er en jødisk identitetsmarkør, som har rod i Det Gamle Testamente, hvor Abraham og Gud indgår en pagt om at omskære drengebørn. Tidligere overrabbiner Bent Lexner fortæller om omskærelsens betydning for jøder i bogen "Det gælder dit liv". Læs et uddrag her
Kosher og treif - rent og urent. Som jøde skal man følge et sæt regler for, hvad der er tilladt at spise, og de jødiske spiseregler omfatter ikke kun, hvad der må spises, men er også regler for, hvordan mad skal håndteres og tilberedes. Læs mere her
Der er stor forskel på, hvordan jøder fejrer sabbat. Det afhænger af, hvilken retning inden for jødedommen, de tilhører. Men for de fleste gælder det, at sabbat er en fridag, som tilbringes med familien, og ingen får lov at sidde alene på en sabbat
Nogle har nok hørt om jødernes bar mitzvah, som er en overgangsfase for jødiske drenge fra barn til voksen - også at sammenligne med konfirmationen. Færre har nok hørt om bat mitzvah. Læs mere her om både bat- og bar mitzvah, og hvordan dagen fejres
Den jødiske trosbekendelse, "shema," er en central del af jødedommen og fungerer som morgen- og aftenbøn, hvor det jødiske folk kalder på Guds opmærksomhed
Hvormed begrundes det, at Det Hellige Land tilhører jøder? Først og fremmest er jødernes krav på Israel begrundet i Det Gamle Testamentes fortælling om Abraham og de løfter, som Gud gav ham, om at Kana'ans land skulle blive hans og hans efterkommeres
Det hellige Land har stor betydning for de tre abrahamitiske religioner, jødedom, kristendom og islam. I mange år lagde Jerusalem plads til det jødiske tempel, indtil det faldt i år 70 e.Kr. I 637 erobrede muslimerne landet og byggede en moské
Det jødiske år bugner af religiøse fester og højtider, hvor historie, mytologiske fortællinger og traditioner smelter sammen. Få et overblik over de jødiske fester og højtider
Årsskiftet i jødedommen, Rosh Hashanah, markerer en ny begyndelse og et farvel til det forgangne års synder og ugerninger. Rosh Hashanah er derfor en renselstid
Af Egil Bargfeldt, Julie Gede Petersen og Isabelle Hazen
Den helligste højtid i jødedommen er yom kippur. Højtiden fejres hvert efterår og kaldes også forsoningsdagen, for det er netop forsoning, bøn og bod, der er helt centralt denne dag
Den jødiske løvhyttefest, sukkot, er kendt for de små løvhytter, som jøderne bygger og bor i, og sukkot fejres til minde om udfrielsen fra Egypten og Guds beskyttelse under ørkenvandringen, men det er også en høstfest. Se billeder fra sukkot-fejringen her
Midt i juletravlheden fejrer jøder hanukkah, en fest til minde om et lysmirakel i Templet i Jerusalem for mere end 2000 år siden. Her er de 10 vigtigste ting at vide om den jødiske lysfest
Purim er en jødisk fest, hvor livet fejres med udklædning, sjov og god mad for børn og voksne. Selvom purim ikke er blandt jødedommens vigtigste fester, er det en af de mest populære, fordi der ikke er så mange regler, og man kan slå sig lidt løs
Den jødiske påske pesach er en af de største jødiske højtider. Men hvad fejrer jøderne med denne højtid? Og hvordan forbereder man sig til de store festdage? Få overblik over pesachs historie, traditioner og symbolske måltider her
Shavuot er den jødiske pinse, hvor jøder fejrer, at Gud gav israelitterne Toraen. Toraen har haft afgørende betydning for den jødisk-kristne civilisations udvikling, mener jøde Jonatan Cohn, og shavuot er en anledning til at dykke ned i Toraens bøger
De første jøder bosatte sig i Danmark i 1600-tallet. Det var dog ikke nogen let begyndelse for jøderne, som ikke måtte varetage håndværk før i 1788. Sidenhen kom krigen, men der fandt jøderne mere hjælp fra danskerne. Læs om jødernes historie her
Koncentrationslejren Auschwitz bliver mindet hvert år den 27. januar. Trods jødeforfølgelse i Danmark under Anden Verdenskrig og at flere danske jøder også blev sendt i koncentrationslejr overlevede det jødiske samfund næsten intakt. Læs om danske jøders historie under krigen her
Reinkarnation er et omdiskuteret begreb inden for jødedommen, som mange rabbinere igennem tiden har afvist, men nogle rabbinere, særligt inden for den jødiske mysticisme, mener, at jødedommen kan forenes med tanker om reinkarnation, skriver jøde
I jødedommen har man ikke særligt meget fokus på forestillinger om Himmelen eller andre kommende verdener, men man koncentrerer sig mest om Det Gamle Testamentes anvisninger for, hvordan man børe leve på jorden, fortæller jøde Aron Skop
Hvad siger Toraen om terror og drab? Må man dræbe i en god sags tjeneste?, spørger en læser. Der er ifølge Toraen særlige omstændigheder, der kan legitimere drab, svarer tidligere overrabbiner Bent Lexner