Løvhyttefesten: Se billederne fra optakten til "sukkot"
I disse dage er jøder verden over ved at forberede en af årets store højtider: Løvhyttefesten, "sukkot," som starter onsdag aften. Se hvordan jøder i Israel bygger hytter op til fejringen
Lige om lidt begynder en af jødernes helt store højtider: Sukkot. Ved solnedgang onsdag begyndte den glade fejring, der følger lige i hælene på jødisk nytår og den jødiske forsoningsdag.
Sukkot minder jøderne om, at Gud passede på dem, da de vandrede 40 år i ørkenen efter at have forladt Egypten.
Fejringen var oprindeligt en høstfest, som fejredes i Templet i Jerusalem.
Den helt store begivenhed under sukkot er, at alle familier bygger en løvhytte, kaldet en sukkah, og dekorerer den. Så kort tid som muligt efter fejringen af yom kippur, der falder fem dage før sukkot, går byggeriet i gang.
Hyttens tag består af løv eller grene, som skal give skygge om dagen, men samtidig skal stjernerne kunne ses igennem det om natten. Hytten udsmykkes desuden med med pynt, guirlander og grene, frugt og blomster.
Løvhytten bliver bygget, fordi jøderne under ørkenvandringen boede i små hytter, der beskyttede dem mod sol og vind.