Pesach - den jødiske påske

Den jødiske påske kaldes pesach, og er en af de vigtigste højtider i jødedommen. Højtiden kaldes også de usyrede brøds fest. Under pesach må man nemlig ikke spise ting, der er gærede, og derfor spiser jøderne det ugærede brød matzah. Foto: Baz Ratner/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvert forår samles jøder verden over om ugæret brød, bitre urter og forårsrengøring, når de fejrer den jødiske påske, pesach. Men hvad har ugæret brød med påske at gøre? Og hvorfor kan man ikke finde øl i et jødisk hjem under pesach? Få svar på det og mere, når vi dykker ned i den jødiske påske her

En af de vigtigste højtider i jødedommen er pesach. Her erindrer jøder, at israelitterne for flere årtusinder siden blev udfriet fra slaveri i Egypten og fandt hjem til det forjættede land, Israel.

Selvom navnet måske antyder ligheder, så adskiller den jødiske påske sig meget fra den kristne påskefejring. Men vidste du, at den kristne påske faktisk har sit afsæt i pesach? Læs mere om det i afsnittet Hvad er forskellen mellem den jødiske pesach og den kristne påske?

Læs også 10 vigtigste ting at vide om pesach.

Indhold

  • Hvad er pesach?
  • Hvorfor fejrer jøderne pesach?
  • Historien om israelitternes befrielse
  • Hvad betyder pesach?
  • Hvordan forbereder jøderne sig til pesach?
  • Påskemåltidet seder
  • Hvad er forskellen på den kristne påske og den jødiske pesach?
  • Hvornår er det pesach?

Hvad er pesach?

Pesach er den jødiske påske og en af de største og vigtigste højtider i jødedommen. Andre vigtige højtider i jødedommen er nytårsfesten rosh ha-shanah, løvhyttefesten sukkot og forsoningsdagen yom kippur.

Pesach fejres hvert forår over syv eller otte dage, afhængigt af om man er ortodoks, reform eller andet.

Pesachen falder forskelligt fra år til år, fordi at den følger den hebraiske månekalender, som adskiller sig fra den gregorianske kalender. Typisk starter pesach dog i slutningen af marts eller starten af april.

Højtiden minder jøderne om dengang Gud befriede israelitterne fra slaveriet i Egypten. En fortælling, der er helt central for jødernes selvforståelse.

Den første aften af pesach samles jødiske familier om seder-måltidet. Seder er et måltid med nogle meget specifikke elementer, der alle har en helt speciel symbolsk betydning.

Man kalder også pesach for de usyrede brøds fest, som henviser til, at man ikke må spise gærede ting i den periode, hvor man fejrer pesach.

Læs også denne artikel, hvor jødiske David Lexner fortæller om pesach og seder.

Hvorfor fejrer jøderne pesach?

Jøderne fejrer pesach for at erindre historien om dengang, hvor israelitterne blev udfriet fra slaveri i Egypten.

Historien kan læses i jødernes hellige skrift Toraen. Toraen er en del af den jødiske bibel, Tanakh.

Toraen består af de fem Mosebøger, som i kristendommen udgør en del af Det Gamle Testamente.

I Anden Mosebog, der på latin kaldes exodus, står historien om udfrielsen fra slaveriet.

Historien om israelitternes befrielse

Israelitterne havde levet som slaver i Egypten i mange år under faraoen.

Gud så israelitternes smerte og befalede Moses at gå til faraoen og få israelitterne ud af Egypten.

Faraoen nægtede, og Gud befalede herefter Moses at gå til faraoen og sige, at hvis ikke han lod israelitterne gå, ville alt vand i Egypten blive til blod.

Faraoen ville ikke lade dem gå fri, så Guds første plage blev til virkelighed. I syv dage var alt vand forvandlet til blod.

Herefter fulgte yderligere ni plager, og faraoen nægtede gang på gang at befri israelitterne.

De ti plager

  • Alt vand blev forvandlet til blod.
  • Egypten blev fyldt med frøer.
  • Egypten blev fyldt med myg.
  • Egypten blev hærget af fluer.
  • Egypternes dyr ramtes af pest.
  • Alle i egypten ramtes af bylder.
  • Hagl og ild faldt fra himlen.
  • Egypten fyldtes men græshopper, der åd alt, hvad der voksede i landet.
  • Egypten blev helt mørklagt, så man slet ikke kunne se noget.
  • Alle førstefødte i Egypten døde.

Da den 10. plage ramte Egypten, sagde Gud til Moses, at alle israelitter skulle slagte et lam, og komme blodet fra lammet på dørstolpen over hoveddøren, så dødsenglen ikke ville besøge dem.

Da alle førstefødte i Egypten døde overgav faraoen sig endelig.

Faktisk befalede faraoen israelitterne at forlade landet, og alle egyptere skyndte israelitterne ud af landet i ren frygt for, hvad den næste plage ville blive.

Israelitterne flygtede og nåede til et stort hav. På Guds befaling delte havet sig i to, så israelitterne kunne komme over vandet. Da de endelig ankom til det forjættede land, Israel, lukkede havet sig igen, og israelitterne var endelig frie.

Det siges, at enhver jøde skal opfatte sig selv som værende personligt frigjort fra slaveriet i Egypten, og derfor er historien helt central for jødernes selvforståelse.

Hvad betyder pesach?

Måske kender du også pesach som passover, der er det engelske ord for højtiden.

Passover er faktisk den direkte engelske oversættelse af det hebraiske ord pesach. På dansk kan man oversætte det til “forbigåelsen”.

Forbigåelsen henviser til historien om den sidste plage, der ramte egypterne.

Da Guds 10. plage ramte Egypten, døde alle førstefødte i Egypten. Aftenen inden den grufulde nat sagde Gud til Moses, at dødsenglen ville “forbigå” israelitterne, hvis de smurte deres dørkarme i lammeblod.

Det danske kristne ord for påske stammer fra pesach, og selve højtiden har også sit afsæt i den jødiske påskefejring.

Hvordan forbereder jøderne sig til pesach?

Forberedelserne til pesach starter flere uger inden højtiden.

Familierne starter med en omfattende forårsrengøring. Alt der er chametz skal ifølge Toraen fjernes fra hjemmet. Chametz er alt, der kan gære. Det er for eksempel øl, brød, whisky og pasta.

Når jøderne i påsken afholder sig fra mad og drikke, der kan gære, er det for at mindes israelitternes udfrielse fra slaveriet i Egypten. Fordi israelitterne skulle skynde sig at flygte, havde de ikke tid til at lade deres brød hæve - også kendt som usyret brød.

Særligt ortodokse jøder koger og vasker alt deres køkkengrej, og nogle bruger måske et særligt pesach-spisestel, så de er helt sikre på, at de ikke kommer i berøring med noget chametz.

Påskemåltidet seder

Den første aften i pesach samles jødiske familier om måltidet seder.

Seder er et interaktivt måltid, hvor man gennem maden og haggadahen mindes israelitternes udfrielse fra Egypten, og hvordan dette relaterer sig til nutiden.

Haggadah betyder “at fortælle historien”, og er en slags guidebog over aftenens forløb. Den rummer historien om udfrielsen, forklaringer og nutidige kommentarer. Den kan personliggøres som man vil, og der findes et utal af variationer.

Maden er altså mere end bare mad. Hver eneste element er en måde hvorpå jøderne genlever udfrielsen, og det er meningen, at man spiser sig igennem fadet, mens historien bliver fortalt gennem de enkelte elementer.

Seder-anretningen består af:

  • Lammebensknogle, zeroah. Dette er en påmindelse om at Gud påbød israelitterne at slagte et lam og komme blodet på deres dørstolpe, så deres førstefødte ikke døde under den 10. plage.
  • Hårdkogt æg, beitzah. Ægget symboliserer livets cyklus og genfødsel.
  • Bitre urter, maror og chazeret. Urterne skal minde jøderne om den bitre tid under slaveriet i Egypten.
  • Grøntsag, karpas. Symboliserer håb for fremtiden. Grøntsagen dyppes i saltvand, som repræsenterer israelitternes tårer under slaveriet i Egypten.
  • En slags sød frugtsalat, charoset, der laves af æbler, valnødder og sød vin. Det skal forestille den mørtel israelitterne brugte til at lave teglsten under slaveriet i Egypten.

En af hovedelementer er desuden matzah, som er et stykke ugæret brød. Det ugærede brød spises for at mindes, at israelitterne skulle skynde sig ud af Egypten, og derfor ikke kunne nå at lade deres brød hæve.

Under seder-måltidet er der ofte en ekstra kuvert på bordet. Nogle dækker nemlig op til profeten Elias, der skal komme og melde budskabet om den endelige befrielse.

Der lægges op til at børnene skal stille spørgsmål i løbet af middagen, som for eksempel “hvorfor er denne aften anderledes fra andre aftener?”, og spørgsmålene igangsætter samtalen om udfrielsen.

Når den rituelle del af aftenen er overstået, sættes fadet væk, og selve middagen begynder.

Ofte gemmes stykker af matzah, som børnene skal finde.

Læs jødiske Hanna Skop fortælle om seder her.

Hvad er forskellen på den kristne påske og den jødiske pesach?

Pesach og påske har ikke mange fællestræk. Alligevel kaldes pesach for den “jødiske påske”, og højtiderne ligger ofte meget tæt på hinanden. Så hvad er forskellen?

Mens jøder mindes deres forfædres befrielse fra slaveri i Egypten, mindes kristne Jesus død og opstandelse.

Netop Jesus død og opstandelse har dog et helt særligt tilknytning til den jødiske fejring. Jesus var nemlig selv af jøde, og begivenhederne fandt sted, da han fejrede den årlige pesach. Derfor er det heller ikke helt tilfældigt, at der ofte er sammenfald mellem dagene.

Faktisk mener mange, at Jesus og disciplene fejrede seder den aften, der af kristne sidenhen kendes som aftenen for det sidste nadver, hvor Jesus blev forrådt af Judas og tilfangetaget af ypperstepræsterne.

Hvornår er det pesach?

Pesach falder hvert forår, og ofte er der sammenfald mellem påskedagene og pesach.

Pesach-fejringen ændrer sig fra år til år, da fejringen tager udgangspunkt i den hebraiske kalender.

I den hebraiske kalender falder pesach den 15.-22. i måneden nissan.

Pesach de kommende år

  • 2022 15. - 23. april
  • 2023 5. - 13. april
  • 2024 22. - 30. april
  • 2025 12. - 20. april
  • 2026 1. - 9. april
Dødsenglene forbigik israelitternes hjem, fordi de slagtede et lam og smurte dets blod på dørstolpen. Denne forbigang er det, der har lagt navn til højtiden pesach. Jøderne mindes dette ved at spise lam, når de fejrer pesach med påskemåltidet seder. Foto: Johner Images/Johner/Ritzau Scanpix
Under pesach samles jødiske familier til et måltid, der kaldes seder. Det er en interaktiv middag, hvor alle elementerne har en vigtig symbolsk betydning. Foto: Mark Burstyn/Masterfile/Ritzau Scanpix
Matzah-brødet er en central del af det jødiske pesach-måltid seder. Under pesach er det forbudt med ting, der kan gære, og derfor laver man dette helt særlige usyrede brød, der minder jøderne om israelitternes befrielse fra slaveriet i Egypten. Foto: Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix
Den kristne påske har sit afsæt i den jødiske pesach. Jesus var nemlig selv jøde, og mange mener, at den sidste nadver faktisk var en seder-fejring. Foto: Robertharding/Masterfile/Ritzau Scanpix